Evidens er et vidt begreb, og der er mange forskellige opfattelser af, hvad der tæller som evidens, når det gælder sociale forhold.
’Den aktuelt bedste viden’
Når man taler om evidens tænkes der ofte på 'hårde facts' - uomtvistelig viden, som holder vand i enhver retsag. På det sociale område - som på andre områder - er forholdet imidlertid mere komplekst end som så. Evidens kan forstås som 'den aktuelt bedste viden' man har om et givent forhold. Det forudsætter naturligvis, at man har gjort sig umage med at finde denne viden, og ikke blot stiller sig tilfreds med den lettest tilgængelige eller mest bekvemme viden man kan få øje på.
Evidens er ikke kun forskningsbaseret viden
Den aktuelt bedste viden finder man ved at gå systematisk til værks. En omhyggelig og kritisk gennemgang af den kendte viden vil vise, at der er forskel på evidens, men også at det ikke altid er til at få fat i den mest solide og troværdige evidens. I disse tilfælde vil den aktuelt bedste viden derfor ofte være f.eks. ekspertudtalelser, egne eller kollegers erfaringer, eller måske blot forventninger og fornemmelser for, hvad der er det rigtige at vælge.
Evidens er således mere, end hvad forskningen fortæller os - bl.a. fordi det ikke er alle forhold, der er undersøgt og belyst af kvalitetsforskning.
Evidens dækker således et bredere vidensbyrd end forskning, men evidens er heller ikke begrænset til viden om effekter. Effekt er bare eet af de mange spørgsmål, som en evidensbaseret politik og praksis kunne forestille sig at efterlyse viden eller evidens om. Effektspørgsmålet er bare det spørgsmål, som det internationale Campbell-samarbejde stræber efter at give det mest kvalificerede svar på - baseret på den bedst tilgængelige forskning.
Campbell forskningsoversigter er solid evidens om effekt
Man får ofte de mest pålidelige svar fra systematiske og veltilrettelagte effektmålinger - og i endnu højere grad, hvis der findes flere målinger som tilsammen kan give et mere sikkert estimat af, hvorvidt en intervention virker eller ej.
En systematisk forskningsoversigt er den kvalitativt bedste form for evidensbaseret forskning, fordi der skal arbejdes systematisk med at reducere mulige fejlkilder, som kan skabe usikkerhed om de konklusioner, der drages på baggrund af oversigtens gennemgang af de tilgængelige studier. |
