Her finder du SFI Campbells ordbog over udtryk og fagtermer, som du kan støde på her på siden. Vi har forsøgt at komme med korte uddybende forklaringer, som forhåbentlig kan bringe dig videre. Desuden er visse steder links til mere uddybende sider om emnet.

Til venstre kan du se en klikbar liste over ord, du kan slå op i ordbogen. Du kan også scrolle ned med piletasterne.
Allokering (engelsk: ”allocation”)

Allokering er et fagudtryk for fordeling. Udtrykket bruges om fordelingen af deltagere i interventions- og kontrolgruppe. Man taler oftest om en tilfældighed fordeling (”random allocation”) af deltagerne, hvorved risikoen for bias reduceres og studiets pålidelighed styrkes. Se også bias, kontrolgruppe, lodtrækningsforsøg
Behandlingsintention, analyse af
Ved brug af denne metode analyseres alle deltagere i et randomiseret kontrolleret forsøg efter hvilken gruppe de oprindeligt blev allokeret til, uanset om de rent faktisk har modtaget interventionen. Metoden bruges gerne ved effektivitetsvurderinger, da den afspejler manglende overholdelse af behandling og behandlingsændringer, der sandsynligvis vil opstå i praksis samt pga. risikoen for frafaldsbias ved eksklusion af deltagere fra analysen.
Benchmarking: se matchet kontrolgruppe og sammenligningsstudie
Bevis
Noget der med sikkerhed kan fastslå en sammenhæng. Når vi taler om evidensbaseret politik og praksis, betyder evidens ikke det samme som bevis. Evidens er det bedst kvalificerede svar der kan gives på det forhåndenværende grundlag. Se også evidens og evidensbaseret politik og praksis
Bias 
Umiddelbart betyder ordet skævhed eller partiskhed. Når man gennemfører et effektstudie, kan man reducere risikoen for at konkludere forkert (give en biased vurdering af effekten). Det sker ved at kontrollere eller rense for alle de mulige alternative forklaringer, der kan være på den effekt, man umiddelbar kan iagttage, hvis man registrerer tingenes tilstand før og efter interventionen (fx på selvværd, kriminalitet eller sociale kompetencer). Et klassisk eksempel på en alternativ forklaring på fx en reduktion i kriminaliteten – før og efter en intervention – er tid. En stor andel af små-kriminelle, antisociale teenage-drenge ”vokser sig ud af” kriminaliteten, når de kommer op i 20’erne, får arbejde og stifter familie – uanset socialpolitiske interventioner. Hvis man ikke tager højde for dette naturlige fald i kriminalitet over tid, vil man komme til at overvurdere effekten af en given indsats. Se også Campbell-samarbejdet, effektstudier, lodtrækningsforsøg, publikationsbias
Blinding
Blinding er en metode, der bruges til at skjule allokeringen af deltagere til forskellige grupper for at undgå bias. Ved enkelt-blinding ved enten deltagerne eller forskeren ikke hvilken gruppe deltagerne er blevet allokeret til. Ved dobbelt-blinding ved hverken deltagerne eller forskeren hvorledes allokeringen er foretaget. Tredobbelt blinding betyder at hverken forskeren, deltagerne eller evaluatoren ved hvilke deltagere, der er i hvilke undersøgelsesgrupper.
Campbell-samarbejdet
Det internationale Campbell-samarbejde arbejder med systematiske forskningsoversigter over effekter af indsatser inden for uddannelse og kriminalitet samt på social- og velfærdsområdet. SFI Campbell er det Nordiske Campbell Center, dvs. et regionalt center under det internationale Campbell-samarbejde. SFI Campbell er finansieret over den danske satspulje og arbejder hovedsageligt inden for social- og velfærdsområdet. Forskningsoversigterne laves ud fra en omhyggeligt tilrettelagt metode, hvor uafhængige forskere løbende kvalitetstjekker forfatternes fremgangsmåde (en såkaldt ”peer-review”-proces). Desuden søger man i Campbell-forskningsoversigter både efter udgivet og ikke-udgivet litteratur. Derved undgår man såkaldt publikations-bias, der ellers er en meget udbredt fejlkilde. Campbell-organisationen blev stiftet i år 2000. Se også Cochrane, effekt, effektmåling, SFI Campbell, publikationsbias, systematisk forskningsoversigt. Læs mere om Campbell-ideen, Campbell-samarbejdet og Campbell-metoden

Casestudie
I et casestudie undersøger og beskriver man en enkelt eller en mindre gruppe af personer, familier eller lignende, for at opnå en bedre forståelse af et givent område eller problem.
Chi2 test
Chi2 testen er en statistisk test, der bruges til at vurdere den statistiske signifikans af et resultat. Det vil sige, at man bruger testen til at undersøge, om resultaterne i en given undersøgelse forekommer oftere, end det kan forventes ud fra tilfældighed.
Cochrane-samarbejdet
Det internationale Cochrane-samarbejde producerer systematiske forskningsoversigter ligesom Campbell-samarbejdet. Cochrane arbejder imidlertid inden for det medicinske felt, og det betyder, at deres måde at analysere resultaterne på er ganske forskellig fra den samfundsvidenskabelige metode, der benyttes i Campbell-samarbejdet. Der er stor forskel på at analysere effekten af en pille og effekten af en social indsats. Der dog alligevel en del samarbejde mellem Campbell og Cochrane. Cochrane blev oprettet i 1993. Se også Campbell-samarbejdet, effekt, systematisk forskningsoversigt

Critical appraisal: se Kritisk vurdering
Dokumentation
Etbredtbegreb der kan dække mange forskellige former for indhentning af oplysninger om arbejdet med en indsats. Det kan fx være dokumentation for hvor meget tid, hjemmehjælperen har brugt hjemme hos den ældre, dokumentation for hvad den ældre synes om hjemmehjælpen eller dokumentation for hvad hjemmehjælpsindsatsen betyder for antallet af hospitalsindlæggelser blandt ældre. Dokumentation er grundlaget for evidens, men er ikke det samme som evidens. Man kan ikke finde evidens på det sociale område uden god, systematisk og standardiseret dokumentation, men man kan sagtens have dokumentation uden at det er evidens. Kun hvis man forholder sig omhyggeligt, eksplicit og kritisk til dokumentationen, kan man tale om evidensbaseret politik og praksis. Se også evidens, evidensbaseret politik og praksis

Effekt

Det giver kun mening at tale om effekten af en social indsats, hvis man på forhånd klart har besluttet sig for, præcist hvad man vil have ud af indsatsen, altså hvad man vil måle på. En effekt er i denne sammenhæng den forskel, en indsats gør for en person, set i forhold til hvordan personen ville have haft det, hvis personen ikke havde modtaget den sociale indsats. Det er naturligvis umuligt at placere den samme person i to forskellige situationer samtidig, så derfor benytter man sig af forskellige metoder for at komme så tæt så muligt på at måle på den samme person, fx ved at sammenligne grupper. En af disse metoder er lodtrækningsforsøg. Man kan eksempelvis måle effekten af et afvænningsprogram for narkomaner ved at sammenligne forskellen mellem antallet af stofmisbrugere i den gruppe, der er med i programmet, med en tilsvarende gruppe, der modtager normal behandling. Lodtrækning er en god måde at skabe to sådanne ”tilsvarende grupper” på, fordi man ved at trække lod undgår systematiske forskelle mellem grupperne og derved reducerer risikoen for bias. Se også bias, effektstudier, eftermålinger, før- og eftermålinger, lodtrækningsforsøg

Effektivitet
Effektivitet angiver i hvilken udstrækning en given intervention opnår sit mål, dvs. i hvilken grad interventionen forbedrer udfaldene for deltagerne. På engelsk skelnes der mellem effectiveness og efficacy. Effectiveness henviser til i hvilken grad interventionen under sædvanlige omstændigheder opnår sit mål, mens efficacy henviser til i hvilken grad interventionen opnår sit mål under ideelle omstændigheder.

Effektmåling
Campbell-samarbejdets kerneområde, hvor effekten af en given indsats måles ud fra fastsatte kriterier – intervention, målgruppe og succeskriterier. I forbindelse med en effektmåling finder man typisk forskningsspørgsmål i stil med "Virker intervention A over for målgruppe B på succeskriterium C"?

Effektstudier
Studier der måler effekten af en bestemt social indsats. Pålideligheden af disse studier varierer alt efter hvilken metode, man benytter. Se også evidensstigen

Effektstørrelse
Effektstørrelser siger noget om forskellen i effekt for to grupper, og om hvorvidt denne forskel er stor eller lille. Som en overordnet retningslinje kan man anvende Cohens eller Lipseys tommelfingerregler:

- Ifølge Cohens tommelfingerregel anses en effektstørrelse på 0,2-0,49 som lille, 0,5-0,79 som moderat og 0,8 eller derover som stor.
- Ifølge Lipseys tommelfingerregel anses en effektstørrelse på 0,15-0,44 som lille, 0,45-0,89 som middel og 0,9 eller derover som stor. 

Som regel anvendes Lipseys tommelfingerregel, da Cohens bliver betragtet som en smule konservativ. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at begge disse tommelfingerregler bygger på vurderinger, og de bør derfor netop kun anvendes som retningslinjer og ikke som deciderede regelsæt.

Eftermålinger
Målinger der undersøger, hvad der sker efter en indsats ved at studere forskellige succeskriterier, når indsatsen er afsluttet. Sådanne målinger gennemføres ofte i et ønske om at kende noget til effekterne af indsat-sen, men de siger reelt ikke meget om effekter, fordi den ”effekt”, man kan observere, kan være resultatet af andre forhold end selve indsatsen (fx venners hjælp, tidens gang, eller at deltagerne bare er glade for, at have nogen at tale med). For at kunne måle effekter skal man for det første kunne dokumentere en udvikling (dvs. vide noget om både før og efter indsatsen) og for det andet kunne sige noget om, hvad der var sket, hvis personen ikke havde modtaget indsatsen. Se også effekt, evidensstigen, før- og eftermålinger, lodtrækningsforsøg

Eksklusionskriterium
Negativt formulerede kriterier for, om et studie skal ekskluderes. Det kan gå på interventionen (fx interventioner, der foregår på lukkede afdelinger og i fængsler, vil ikke blive medtaget), målgruppen (fx ikke børn med en psykisk diagnose), succeskriterier (fx selvrapporteret kriminalitet vil ikke blive anvendt) eller kvaliteten (fx casestudier uden nogen form for kontrol vil ikke blive medtaget). Se også inklusionskriterium 
Eksperimentelle studier
Ved et eksperimentelt studie undersøges en effekt ved aktivt at sørge for, at det er tilfældigt, hvem der får og hvem der ikke får en indsats. Førstnævnte kaldes indsats- eller interventionsgruppen og sidst nævnte kaldes kontrolgruppen. Effekten af indsatsen kan derefter isoleres – og dermed måles – som forskellen mellem de to grupper af personer, fordi indsatsen er det eneste, der er blevet varierer systematisk.
  Eksperimentelle studier er imidlertid et bredt begreb, der dækker over mange forskellige studiedesign. Nogle design er bedre end andre til at sørge for, at fordelingen mellem interventions- og kontrolgruppe rent faktisk er helt tilfældig. Det ”naturlige eksperiment” benytter naturligt opstået tilfældig variation. Fx har man kunne måle den positive effekt af fri abort på kriminaliteten i USA ved at benytte sig af, at adgangen til fri abort blev indført på forskellige tidspunkter på forskellige geografiske lokaliteter. Det helt afgørende for, om der er tale om et naturligt eksperiment, er, at den handling (her: indførelse af fri abort) der bestemmer om en kvinde er med i indsatsgruppen eller ej, på ingen måde påvirker kriminaliteten blandt drengebørnene 13-19 år senere.
  I lodtrækningsforsøget, der også kaldes et randomiseret, kontrolleret eksperiment, har forskeren fuld kontrol over fordelingen mellem indsats- og kontrolgruppe. Dvs. de kan sørge for, at den bliver helt tilfældig. Deltagerne er randomiserede, dvs. alle har samme chance for at blive udvalgt til interventions- eller kontrolgruppe. Se også evidensstigen, før- og eftermålinger, kontrolgruppe, lodtrækningsforsøg, randomisering
Eksplicit kontrol for andre påvirkninger
Der kan være mange årsager til, at en person, som har modtaget en social indsats, får det bedre. Det kan skyldes indsatsen, men det kan også skyldes andre forhold, fx personens netværk, tidens gang, gener eller sågar held. Når man måler, hvad man kunne kalde den ”rå bruttoeffekt” af en indsats vha. før- og eftermålinger, kan man komme nærmere på at måle den ”sande effekt” af en indsats ved eksplicit at kontrollere for andre forhold (udover indsatsen) som påvirker fx kriminaliteten.. Man kan eksempelvis kontrollere for tidens gang i indsatser over for kriminelle unge: mange unge holder ganske enkelt op med at lave kriminalitet, når de bliver ældre, uanset om de får hjælp eller ej. Man kan også kontrollere for køn eller socioøkonomisk baggrund. Derved kan man fjerne noget bias i undersøgelsen. Men man kan aldrig kontrollere for alle forhold – bl.a. fordi der kan være faktorer, man ikke kender. Og selv blandt de faktorer man kender til, kan der være nogen, som man ikke har oplysninger på, fx motivation. Derfor er studier med eksplicit kontrol for andre påvirkninger ikke så robuste som lodtrækningsforsøg og enkelte andre typer af eksperimentelle studier. Se også bias, eksperimentelle studier, evidensstigen, før- og eftermålinger, lodtrækningsforsøg

Evidens
Begrebet ”evidens” i forbindelse med socialt arbejde er blevet introduceret via det engelske ord ”evidence”. Det engelske ord ”evidence” kan bl.a. betyde ”bevis” eller ”vidnesbyrd”, og denne dobbelte betydning har skabt en del forvirring om brugen af begrebet.
  Når evidens bruges i forbindelse med socialt arbejde, handler det om en bestemt måde at forholde sig til viden på, nemlig omhyggeligt, udtrykkeligt og kritisk – på samme måde som fx en dommer forholder sig til en vidneforklaring i en retssag. Her bruges evidens altså i betyd-ningen ”vidnesbyrd”, og det handler om at forholde sig åbent, ærligt og kritisk til den viden og dokumentation, man kan finde.
  Når vi i SFI Campbell taler om ”evidens for effekter” er pointen præcis, at forskerne lægger den bedst kvalificerede viden, forskningen i øjeblikket har, åbent frem. Det betyder i sagens natur ikke, at der er bevis for, at en given