Resumé: Danskernes pensionsopsparinger. En deskriptiv analyse
Denne rapport afdækker, hvordan den danske befolkning sparer op til pension. Den afdækker også, hvem der ikke får foretaget nogen supplerende pensionsopsparing og dermed kan forvente primært at skulle forsørges af folkepensionen. Vi har taget udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvordan fordelte pensionsformuerne sig på den danske befolkning i aldersgruppen 30-64 år i hhv. 1995 og 2003?
- Hvordan indbetalte den danske befolkning mellem 30-59 år til pension i hhv. 1995 og 2003?
- Hvordan fordelte de danske pensionisters indkomster sig i 2003 på indkomstkomponenter (folkepension og supplerende pensionsudbetalinger), og hvor store var pensionisternes dækningsgrader (forholdet mellem indkomsten som pensionist og som erhvervsaktiv)?
- Hvem blandt de 55-59-årige i 2003 kunne forvente en lav supplerendepensionsudbetaling i fremtiden?
For at kunne besvare spørgsmålene, har vi indsamlet og beregnet pensionsformuer for samtlige danskere. Det vil sige, at oplysninger fra følgende pensionsinstitutter indgår i analysen: ATP, SP, LD, livsforsikringsselskaber, banker og tværgående pensionskasser. Desuden har vi vha. af et datasæt fra Økonomistyrelsen beregnet tjenestemandsformuer. I det følgende præsenterer vi nogle af de vigtigste resultater.
Flere sparer op og den samlede opsparing er vokset
Den samlede nettopensionsformue (netto svarer til formuen efter skat) for aldersgruppen 30-64 år steg fra 704 mia. kr. til 911 mia. kr. fra 1995 til 2003 – en stigning på 207 mia. kr. (målt i 2003-lønkroner). Andelen, der besad en pensionsformue blandt de 30-64-årige, steg fra 96,2 pct. til 99,4 pct. Blandt de 60-64-årige var der i 2003 15 pct. (ca. 43.000 personer), som besad en pensionsformue, der var mindre end 100.000 kr.. En pensionsformue på 100.000 kr. svarer til en livslang pensionsudbetaling på ca. 8.800 kr. årligt.
Kvinder har mindre pensionsformuer end mænd
Mænd havde i gennemsnit en pensionsformue der var 30 pct. større end kvinders i 2003. Forskellen vil indsnævres de kommende år, fordi de yngre generationer af kvinder har haft en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end de ældre kvinder. Der er dog stadig faktorer, som gør, at kvinderne også i den nære fremtid vil have lavere pensionsformuer end mændene: a) De tjener gennemsnitligt mindre, b) De befinder sig oftere på overførselsindkomster i de yngre aldersgrupper (barsel og uddannelse), og c) De trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.
Kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister har små pensionsformuer
Lønmodtagere og selvstændige havde langt de største pensionsformuer i 2003 af alle de socioøkonomiske grupper. Blandt modtagere af overførselsindkomster stod de arbejdsløse noget stærkere pensionsmæssigt end både kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Der er flere årsager til, at de arbejdsløse stod noget bedre end de andre: a) De arbejdsløse betaler dobbelt bidrag til ATP, b) Det er kun lovpligtigt for førtidspensionister at indbetale til ATP, hvis de har fået tilkendt deres pension efter 1. januar 2003, og c) Kontanthjælpsmodtagere har en karensperiode på et halvt år, før de er forpligtet til at indbetale til ATP. Desuden fritages modtagere af nogle overførselsindkomster (herunder kontanthjælpsmodtagere) for ATP-indbetaling, hvis deres månedlige ydelser ikke overstiger 8.577 kr. (2005-tal).
Samlet betyder dette, at en lønmodtager med færdigheder på grundniveau (dvs. kontorarbejde, håndværksarbejde, omsorgsarbejde m.m.) i aldersgruppen 60-64 år i 2003 på baggrund af sin pensionsformue kunne forvente en supplerende livslang pensionsudbetaling på 84.932 kr. årligt, mens en kontanthjælpsmodtager kunne forvente at få udbetalt en supplerende pension på 11.185 kr. årligt – dvs. 13 pct. af lønmodtagerens udbetaling. En gennemsnitlig 60-64-årig kunne forvente en udbetaling på 91.026 kr. årligt. Bag gennemsnittet ligger der dog en stor spredning, idet de 25 pct. med de mindste pensionsformuer kunne forvente en årlig udbetaling på maksimalt 15.937, mens de 25 pct. med de største pensionsformuer kunne forvente en årlig udbetaling på minimum 106.066. Blandt de 10 pct. med de laveste pensionsformuer kunne en kontanthjælpsmodtager og en førtidspensionist maksimalt forvente en årlig udbetaling på hhv. 641 kr. og 393 kr. En gennemsnitlig 60-64-årig i første pensionsformuedecil kunne maksimalt forvente en årlig udbetaling på 5.247 kr.
Lavt uddannede har relativt små pensionsformuer
En 65-årig med grundskole som højeste uddannelsesniveau kunne på baggrund af sin pensionsformue forvente en årlig livslang pensionsudbetaling på 48.563 kr., mens en person med en lang videregående uddannelse kunne forvente en årlig livslang pensionsudbetaling på 372.661 kr. Personer med lange uddannelser havde i 2003 de største brutto- og nettodækningsgrader, fordi de helt tilbage til 1950’erne har indbetalte store andele af deres løn til pension.
Nogle indvandrere har små pensionsformuer
Personer fra mindre udviklede lande havde i 2003 generelt noget lavere pensionsformuer end personer med dansk oprindelse, hvilket der var flere årsager til: a) De er kraftigt overrepræsenterede blandt kontanthjælpsmodtagere, b) De er overrepræsenterede blandt personer med korte uddannelser og c) De har boet i Danmark i en kortere periode end personer med dansk oprindelse.
Den mindre tilknytning til Danmark rammer disse grupper på to måder, fordi de oftere har kortere tid til at spare op til pension, og fordi den mindre tilknytning medfører en lavere folkepensionsydelse. En 65-årig fra et mindre udviklet land kunne i 2003 forvente at få en årlig livslang udbetaling på 18.548 kr., mens en person med dansk oprindelse kunne forvente at få udbetalt 95.012 kr.
Der indbetales især til ratepension og livrente via arbejdsgiveren
De samlede indbetalinger til pension udgjorde i 2003 86,9 mia. kr. Størstedelen af indbetalingerne – 57,4 mia. kr. – var indbetalinger til ordninger med løbende udbetalinger (ratepension + livrente), mens en mindre andel – 15,3 mia. kr. – var indbetalinger til kapitalpensionsordninger. De resterende 14,3 mia. kr. blev indbetalt til ATP (6,6 mia. kr.) og SP (7,7 mia. kr.). Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger udgjorde 55,3 mia. kr., mens indbetalinger til privattegnede ordninger udgjorde 17,3 mia. kr.
Kvinder indbetaler samme andel af lønnen som mænd - men mænd tjener mest
Både andelen, der indbetalte til pension, og andelen af lønnen, der blev indbetalt, var stor set ens for mænd og kvinder i 2003 – uanset alder. Mænd havde dog en højere indkomst og indbetalte derfor større nominelle beløb.
Næsten alle indbetaler - men personer uden job kun ganske lidt
Der var kun 60 pct. af førtidspensionisterne og 69 pct. af personerne på overgangsydelse, der i 2003 indbetalte til en pensionsordning, mens næsten 100 pct. af lønmodtagerne, de arbejdsløse og de selvstændige indbetalte til pension. Lønmodtagere indbetalte i gennemsnit omkring 10 pct. af deres løn, mens førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit indbetalte ca. 2,5 pct. af deres indkomst. De selvstændige indbetalte 5-6 pct. og de arbejdsløse indbetalte 5,3 pct. af deres indkomst. I det laveste indbetalingskvartil, var den gennemsnitlige indbetalingsprocent dog noget lavere end det samlede gennemsnit.
Lavtuddannede indbetaler mindre end højtuddannede
En større andel af personer med lange uddannelser end af personer med korte uddannelser indbetaler til pension. Desuden indbetaler personer med lange uddannelser mere både absolut og relativt set end personer med korte uddannelser. 98 pct. af personerne med en mellemlang eller lang videregående uddannelse indbetalte i 2003 til pension, og de indbetalte i gennemsnit hhv. 9,9 og 11,4 pct. af deres løn. Omvendt var det ”kun” 91 pct. af personerne med en grundskoleuddannelse, der indbetalte til pension, og de indbetalte i gennemsnit 7,3 pct. af deres indkomst.
Visse indvandrere indbetaler mindre end etnisk danskere
Personer fra mindre udviklede lande indbetalte i 2003 i mindre grad til pension end personer med dansk oprindelse – 96 pct. af personerne med dansk oprindelse indbetalte til pension, mens ”kun” 91 pct. af personerne fra mindre udviklede lande indbetalte. Forskellen imellem oprindelseslandsgrupperne bliver endnu større, når man ser på indbetalingsprocenten. Mens personer med dansk oprindelse i gennemsnit indbetalte 8,8 pct. af deres indkomst til pension, indbetalte personer fra mindre udviklede lande knap det halve – nemlig 4,9 pct. af deres indkomst.
Pensionisternes indkomster i 2003
I 2003 modtog 89 pct. af 70-74-årige mænd en supplerende pensionsydelse (dvs. en udbetaling fra ATP, SP, en arbejdsgiveradministreret ordning, en privattegnet ordning eller tjenestemandsordningen), og de modtog i gennemsnit 76.419 kr. De tilsvarende tal for kvinderne var 78 pct. og 45.815 kr. Blandt de 80-84-årige var både andelen og den gennemsnitlige udbetaling fra supplerende pensionsordninger mindre. Det kan skyldes, at ratepensionerne udløber for nogle, og at færre blandt de 80-84-årige har haft en supplerende pension. I første decil for nettoindkomsten for de 70-74-årige var der hhv. 76 pct. og 47 pct. af mændene og kvinderne, der modtog en udbetaling fra en supplerende pensionsydelse, og de, der modtog en udbetaling, modtog i gennemsnit hhv. 13.590 kr. og 8.003 kr.
Brutto- og nettodækningsgraderne (dækningsgraderne afspejler forholdet mellem indkomsten som pensionist og som erhvervsaktiv, før og efter skat) varierede meget blandt de 68-74-årige – 25 pct. af gruppen havde en nettodækningsgrad på mindre end 66 pct., mens 25 pct. havde en nettodækningsgrad på mere end 92 pct. Enlige har generelt større dækningsgrader end personer, der lever i et parforhold. Personer med mellemlange og lange videregående uddannelser havde i gennemsnit de største nettodækningsgrader – 95 pct. – mens personer med en grundskoleuddannelse i gennemsnit havde en nettodækningsgrad på 86 pct. Personer fra mindre udviklede lande havde i gennemsnit en nettodækningsgrad på 78 pct., hvilket var 9 procentpoint lavere end den gennemsnitlige nettodækningsgrad for en person med dansk oprindelse. Den noget lavere dækningsgrad skal ses i lyset af, at en 68-72-årig fra et mindre udviklet land havde en gennemsnitsindkomst på 76.059 kr. (netto), mens en person med dansk oprindelse i gennemsnit havde en indkomst på 117.826 kr. (netto).
Personer med en lav forventet indkomst som pensionist
Samlet set var det især følgende grupper blandt de 55-59-årige, der stod svagt målt ved den samlede nettopensionsformue og den samlede nettoformue i 2003: - førtidspensionister
- kontanthjælpsmodtagere
- personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau
- personer med uoplyst uddannelsesniveau
- personer fra mindre udviklede lande
- fraskilte.
Personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau kan i fremtiden forvente, at deres pensionsformuer vil være noget højere, fordi 85 pct. af gruppen i 2003 indbetalte 8,1 pct. af deres indkomst til pension. Førtidspensionisterne, kan man også forvente, vil stå bedre pensionsmæssigt i fremtiden, da de i modsætning til tidligere er blevet omfattet af obligatoriske indbetalinger til ATP i 2003 – det er dog kun obligatorisk for personer der har fået tilkendt førtidspensionen efter 1. januar 2003. Siden 2003 har førtidspensionisterne desuden haft mulighed for at indbetale til den supplerende pensionsordning for førtidspensionister (SAP).
Kontanthjælpsmodtagerne og personer fra mindre udviklede lande vil, selvom disse grupper har oplevet pæne relative stigninger i pensionsformuerne fra 1995 til 2003, også i fremtiden kunne forvente at stå relativt svagt pensionsmæssigt. Det skyldes, at grupperne både har lave indkomster, at de indbetaler en relativt lille andel af deres samlede indkomst til pension, og at en relativt lille andel af grupperne indbetalte til pension i 2003. En af årsagerne til dette er, at nogle modtagere af overførselsindkomster stadig ikke er obligatorisk forpligtet til at indbetale til pension. |
