Resumé: Udsatte børns fritid - Et litteraturstudie
Denne undersøgelse giver et overblik over international forskning i udsatte børns fritidsforhold. Udsatte børn omfatter her anbragte og socialt belastede børn, børn i økonomisk fattige familier, børn med dårlig socioøkonomisk baggrund og etniske minoritetsbørn. Fritidsliv forstås som organiserede og uorganiserede fritidsaktiviteter, venskaber og netværk, medieforbrug og husarbejde. Tidsmæssigt er der taget undersøgelser med, som er udkommet mellem 1990 og januar 2007.
Udsatte børn er mindre aktive i deres fritid end andre børn
Undersøgelsen viser, at udsatte børn er mindre aktive i organiserede fritidsaktiviteter, end børn generelt er i Danmark. Sandsynligvis får børn, der er anbragt, mere hjælp til at deltage i organiserede fritidsaktiviteter, for de er tilsyneladende mere aktive end andre udsatte børn. Danske studier viser, at dårlige økonomiske forhold i familien er med til at begrænse både det organiserede og det uorganiserede fritidsliv sammen med kammerater (Espersen, 2006; Sloth, 2004). Dette bekræfter andre skandinaviske studier, der desuden viser, at kulturel baggrund og kønsroller har betydning for børns fritidsliv. Det gælder især deltagelse i organiseret sport, hvor etniske minoritetsdrenge. Der er ikke lavet landsdækkende undersøgelser af etniske minoritetsbørns fritidsliv i Danmark, men lokale undersøgelser antyder, at kønsroller, kulturel og socioøkonomisk baggrund påvirker børnenes aktiviteter i fritiden. Forældres praktiske støtte og opbakning har også betydning for, om udsatte børn deltager i fritidsaktiviteter. Undersøgelser lavet uden for Skandinavien viser, at økonomisk fattigdom og det at leve i et belastet boligområde i høj grad begrænser børns fritidsliv. Desuden har køn en forholdsvis stor betydning uden for Skandinavien. Flere angelsaksiske undersøgelser viser således, at piger deltager langt mindre i idræt, end drenge gør. Enkelte angelsaksiske studier viser desuden, at etnicitet i samspil med køn også uden for Skandinavien har betydning for børns aktiviteter i fritiden.
Fritidsaktiviteter kan fungere som åndehuller i hverdagen
Af kvalitative undersøgelser fremgår det, at fritidsaktiviteter, både de organiserede og de uorganiserede, kan fungere som vigtige åndehuller i en vanskelig hverdag. Fritidsaktiviteten kan fungere som en platform, hvor børn med svære opvækstvilkår kan lægge deres baggrund fra sig for en tid og gå i ét med den identitet, som fritidsaktiviteten definerer for dem. Et engagement i en fritidsaktivitet kan også være en måde at lære sig selv at kende på, finde sin identitet, udtrykke sine følelser eller præstere noget og dermed opnå anerkendelse fra andre børn og voksne. Fritidsaktiviteter giver også mulighed for at møde rollemodeller og få et netværk til voksne, som børnene kan søge hjælp hos, hvis det er svært at få hjælp i hjemmet.
Men fritidsaktiviteter skal ses i sammenhæng med børns venskaber
Udsatte børn oplever deres venner som en vigtig ressource, som i nogle tilfælde kan være med til at kompensere for familieproblemer eller problemer med lærere. Af flere studier fremgår det, at udsatte børns venskaber og adgangen til sociale og kulturelle ressourcer kan være med til at kompensere for materielle afsavn. De økonomiske afsavn kan dog få betydning i nogle kammeratskaber, hvor fx det at have det rigtige tøj eller mobiltelefon er nødvendigt for at blive accepteret.
Kvantitativ forskning i sammenhænge mellem udsatte børns fritidsliv og trivsel viser, at deltagelse i forskellige organiserede og uorganiserede fritidsaktiviteter ofte har en betydning for udsatte børns trivsel. Det er dog også meget vigtigt at inddrage den sociale kontekst, som fritidsaktiviteterne foregår i, og se på betydningen af venskab og netværk. Flere studier viser nemlig, at venskab og netværk har større forklaringskraft end fritidsaktiviteterne i sig selv. Vi kan ikke på baggrund af dette litteraturstudie udpege entydigt gavnlige fritidsaktiviteter, idet studierne viser, at fx sportsdeltagelse eller deltagelse i kulturelle aktiviteter har forskellig effekt for forskellige børnegrupper i forskellige nationale og kulturelle sammenhænge. Forskningsresultaterne kan derfor i højere grad bruges til inspiration for nye analyser i en dansk/skandinavisk kontekst, end de kan bruges direkte handlingsanvisende.
Barrierer for børns fritidsliv
Ud over økonomi kan kriminalitet og utryghed i børns nærområde være med til at begrænse børnene i deres udfoldelse i fritiden. Enten sker dette, fordi forældrene er bange for at lade dem gå alene, eller fordi de selv er bange for at bevæge sig rundt. Udsatte børn keder sig derfor en del, viser flere studier. En anden faktor, der kan være med til at begrænse udsatte børns fritidsliv, kan være, at de er pålagt meget husarbejde eller skal passe mindre søskende. Det sker oftest i familier, hvor moderen er alene med børnene, men kan også være kulturelt betinget. Husarbejde er i disse kvalitative studier derfor i første omgang begrænsende for udsatte børns fritidsliv. Werner & Smith (1982, 1992, 2001) viser dog i et kvantitativt forløbsstudie, at husarbejde også kan være positivt for udsatte børn, der opnår ansvar og stolthed ved at varetage opgaver i familien.
Selvom udsatte børn støder på barrierer i deres fritidsliv, viser en del studier også, at børnenes egen handlekraft har stor betydning for, hvor uoverstigelige barriererne bliver. Således viser flere studier, at piger med indvandrerbaggrund nogle gange forhandler sig til flere muligheder i deres fritidsliv, end deres forældre i første omgang havde lagt op til.
Ikke meget forskning i fritidens betydning
På baggrund af dette litteraturstudie kan vi se, at udsatte børns fritidsliv ikke er et område, hvor der i forvejen findes meget forskning. Den skandinaviske forskning, der ikke er specielt omfattende, er for størstedelens vedkommende beskrivende, og vi mangler derfor både kvalitativ forskning, der beskæftiger sig direkte og dybdegående med udsatte børns fritid, og kvantitativ forskning, der ser på sammenhænge mellem udsatte børns fritidsliv og deres trivsel på kort og lang sigt. |
