Resumé: Socialt udsatte borgeres sundhed. Barrierer, motivation og muligheder
Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af holdninger til og interesse for sundhed blandt en udvalgt gruppe borgere, som har det tilfælles, at de står uden for arbejdsmarkedet. Undersøgelsen er gennemført for Sundhedsstyrelsen af SFI – Det nationale Forskningscenter for Velfærd, som er ansvarlig for rapportens udformning og indhold
1.1 Metode og målgrupper
Undersøgelsen baserer sig på interview med 63 borgere fra en af tre følgende grupper: førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere samt arbejdsløse faglærte og ufaglærte. Materialet består endvidere af 12 fokusgruppeinterview inden for de tre grupper, samt 6 dialogmøder med medarbejdere, som er i kontakt med målgrupperne.
Gennem en analyse og fortolkning af de udvalgte repræsentanters oplevelser af muligheder og begrænsninger i forhold til at leve sundt, er det undersøgelsens formål at inspirere modelkommunerne i arbejdet med at fremme sundheden blandt socialt udsatte grupper. Læsere, som først og fremmest er interesserede i resultater, analyse og gode råd, kan gå direkte til denne del af rapporten (se afsnit 3, 4 og 5).
1.2 Resultater og Analyse
1.2.1 Analysedel 1: Opfattelser af sundhed fordelt på målgrupperne
I rapportens Analysedel 1 præsenterer vi først resultaterne for de enkelte målgrupper af borgere og medarbejdere med fokus på at afdække deres holdninger til og interesse for sundhed samt deres motivation og oplevelse af barrierer. Der viser sig at være en del fællestræk på tværs af de tre målgrupper, disse beskrives mere indgående i Analysedel 2. Grupperne adskiller sig dog fra hinanden på følgende måde:
Kontanthjælpsmodtagerne
De interviewede kontanthjælpsmodtagere oplever i højere grad end de andre interviewede deres hverdag som meningsløs. Mange finder dagligdagen på aktiveringsstederne demotiverende. Det gælder også i forhold til at gøre noget ved deres sundhed. En stor del af kontanthjælpsmodtagerne har desuden forskellige fysiske og psykiske lidelser og oplever disse som en forhindring for at leve sundere.
Førtidspensionisterne
Der er kun få blandt de interviewede førtidspensionister, som går op i deres fysiske sundhed. En del er derimod bevidste om og bekymrede for deres psykiske sundhed. Mange føler sig ensomme og savner noget eller nogen at stå op til. Samtidig er mange glade for og benytter sig flittigt af væresteder og botilbud, som bl.a. tilbyder socialt samvær og et varmt måltid mad.
De arbejdsløse faglærte og ufaglærte
I denne undersøgelse er målgruppen arbejdsløse afgrænset til personer med børn. Det afspejler sig i de interviewedes opfattelse af sundhed som tæt koblet til deres børns sundhed. Ofte er deres egen sundhed gledet i baggrunden til fordel for børnenes sundhed. Desuden savner mange det sociale samvær, som de har kendt fra deres tidligere arbejdspladser og tiden, før de fik børn
Endelig er medarbejdere, som arbejder med målgrupperne, blevet spurgt om, hvordan de ser deres rolle i arbejdet med borgernes sundhed.
Medarbejderne
Blandt de interviewede medarbejdere er der både skeptikere og optimister i forhold til et øget fokus på at arbejde med sundhed blandt socialt udsatte borgere. Mange mener, at det kan være grænseoverskridende at skulle blande sig i et så potentielt følsomt emne, mens andre giver udtryk for, at en dialog med borgerne omkring sundhed ligger i naturlig forlængelse af det arbejde, de allerede udfører. Langt de fleste af medarbejderne er dog enige om, at man må gå langsomt frem, hvis man skal have succes med at fremme sundheden blandt socialt udsatte, bl.a. fordi mange i denne gruppe i forvejen har en stor skepsis over for det offentlige system.
Sammenholdt med de interviewede borgeres tilkendegivelser virker det, som om medarbejderne har en god fornemmelse for de særlige forhold ved denne borgergruppe. Samtidig efterspørger flere medarbejdere en yderligere faglig opkvalificering i forhold til at skulle arbejde med socialt udsattes sundhed.
1.2.2 Analysedel 2: Vigtige temaer for det sundhedsfremmende arbejde
I analysedel 2 præsenterer vi en række gennemgående temaer i interviewmaterialet, som det er væsentligt at holde sig for øje, når man arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til socialt udsatte. Det drejer sig om følgende:
Kløft mellem viden og handling
I modsætning til hvad man måske kunne forvente, tyder denne undersøgelse ikke på, at det primært er viden, målgrupperne mangler, for at kunne leve sundere. De giver udtryk for en basal viden om de sundhedsmæssige konsekvenser af kostvaner, fysisk aktivitet osv. Det er imidlertid – ifølge deres eget udsagn – ikke en viden, som i særlig stort omfang får dem til at ændre på deres sundhedsmæssigt dårlige vaner. Mange ville gerne leve sundere, men magter det ikke, fordi det kræver et overskud, som de ikke har. Det er imidlertid ikke muligt at sige, om den viden, borgerne har, er for teoretisk og abstrakt til, at de kan anvende den i deres praktiske liv. Derudover kan følgende forhold være en del af forklaringen på kløften mellem viden og handling.
Meningsfuldhed
En af de væsentligste årsager til at de interviewede ikke oplever, at de har noget overskud til at interessere sig for deres helbred, er deres oplevelse af en generel mangel på mening i tilværelsen. Mange føler ikke, at de har noget at stå op til. På aktiveringsstederne er oplevelsen af meningsløshed særlig markant. Mange er frustrerede over ikke at lave noget, der giver mening for dem, og oplever dagligdagen på stederne som decideret demotiverende for at ændre deres livsstil i en sundere retning.
Tilgængelighed
Tilgængelighed er et vigtigt element i sundhedsfremme og forebyggelse. Undersøgelsen viser, at mange borgere i målgrupperne ikke er udpræget motiverede og har begrænset overskud til selv at ændre deres sundhed. Derfor er det væsentligt, at de sunde valg er let tilgængelige. Det gælder praktisk, tidsmæssigt, økonomisk og mentalt. Hvis borgerne fx skal rejse langt eller betale mange penge for at dyrke motion, ville de oplagt vælge det fra. Ligeledes er det vigtigt, at man også mentalt arbejder med at ændre holdningerne hos målgruppen, så de får øje på de sunde valg som tilgængelige.
Det sociale element
Livet uden for arbejdsmarkedet kan til tider være præget af social isolation. Mange af de borgere, vi har talt med, giver udtryk for, at de sætter pris på og til tider savner socialt samvær. Endvidere mener mange, at det sociale samvær kunne være en væsentlig motivationsfaktor i forhold til at engagere sig i sundhedsfremmende tilbud.
Stigmatisering
For en del af de interviewede borgere er det væsentligt, at eventuelle sundhedsfremmende tilbud ikke kommer til at fungere som en yderligere stigmatisering af folk uden for arbejdsmarkedet. De ønsker ikke at skille sig ud som fx arbejdsløse motionister, men vil gerne lave sportslige aktiviteter sammen med ikkearbejdsløse.
Fornøjelse og frivillighed
Hvis forskellige sundhedsfremmende tilbud skal blive en succes, er det ifølge de borgere, vi har talt med, vigtigt, at de ikke føler sig tvunget til at deltage, men frivilligt accepterer at være med. Endvidere er det vigtigt at tænke morskab og glæde ind i de sundhedsfremmende projekter, så det ikke bliver en sur pligt eller endnu et krav, som borgerne ikke kan honorere.
Økonomi
Endelig fylder det meget i de flestes bevidsthed, at de har meget begrænsede midler til rådighed, og at de føler det som en begrænsning for at leve sundt. Ud over eventuel økonomisk støtte ligger den væsentligste opgave derfor i at hjælpe borgerne til en sundere livsstil med de midler, som de har til rådighed. Det kan bl.a. ske ved at gøre dem opmærksomme på gratis aktiviteter og mulighederne for at omprioritere egne midler.
1.3 Gode råd
Rapporten afsluttes med en række gode råd og inspiration til det sundhedsfremmende arbejde for socialt udsatte borgere. For en udførlig beskrivelse af disse kan læsere gå direkte til Opsummering og gode råd (se afsnit 5). Disse råd skal opfattes som vores udlægning af budene fra de personer, som har bidraget til undersøgelsen, og er ikke et efterprøvet bud på, hvilke sundhedsfremmende indsatser der vil virke over for socialt udsatte generelt. De gode råd strækker sig fra en advarsel mod at fokusere ensidigt på fysisk sundhed på bekostning af socialt velvære til et råd om at klæde medarbejderne på fagligt til arbejdet med borgernes sundhed. |
