|
Dette er den første af to rapporter om slægtspleje. De to rapporter udgør samtidig delundersøgelse 3 af en større SFI-evaluering af anbringelsesreformen. De to første delundersøgelser omhandlede henholdsvis anbragte børns skolegang og sundhed og kommunernes forebyggende foranstaltninger for udsatte unge. Formålet med denne første delrapport om slægtspleje er at sammenligne børn og unge, der anbringes i henholdsvis slægtspleje og traditionel familiepleje. Rapporten belyser endvidere deres familiemæssige baggrund og sammenligner de to typer af plejefamilier.
Undersøgelsen viser bl.a., at børn og unge oftere anbringes i slægtspleje i deres mors end i deres fars familie. Halvdelen af de slægtsanbragte børn og unge er i pleje hos deres bedsteforældre, mens en tredjedel er i pleje hos deres forældres søskende. Slægtspleje anvendes dog mindre hyppigt end traditionel familiepleje til børn, der har oplevet alvorlig konflikt eller vold mellem forældrene eller selv har været udsat for mishandling eller grove omsorgssvigt. Slægtspleje anvendes desuden mindre hyppigt til børn og unge, som er psykisk udviklingshæmmede, har psykiske lidelser, kammeratskabsproblemer, skoleproblemer og visse adfærdsproblemer.
Undersøgelsen viser desuden, at halvdelen af slægtsplejeforældrene ikke har deltaget i nogen form for kurser for plejeforældre. Selv de, der har deltaget i kurser, har deltaget i betydeligt færre end de traditionelle plejeforældre. Desuden modtager slægtsplejeforældrene mindre supervision og færre tilsynsbesøg.
Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 424 plejeforældre til 4-23-årige børn og unge. Evalueringen af anbringelsesreformen er finansieret af Indenrigs- og Socialministeriet.
|
