Resumé: 11-årige børns fritidsliv og trivsel
I slutningen af 2006 påbegyndtes et større samlet forskningsprojekt om udsatte børns fritid. Indtil nu har vi som led i den samlede undersøgelse gennemført fire delundersøgelser. Første delundersøgelse er et litteraturstudie, der afdækker, hvad der tidligere er lavet om udsatte børns fritidsliv. Anden delundersøgelse er en kvalitativ undersøgelse af fritidslivet for børn, der modtager en forebyggende foranstaltning i henhold til Servicelovens § 52. Tredje delundersøgelse handler om den kommunale indsats for udsatte børns fritidsliv, herunder hvordan kommunerne organiserer og koordinerer indsatsen på tværs af instanser og aktører. Og endelig den fjerde delundersøgelse, der ser på hvilken betydning børns fysiske aktiviteter har for, hvordan børnene trives. Den foreliggende undersøgelse om 11-årige børns fritidsliv er den femte og sidste delundersøgelse i det samlede forskningsprojekt. Den er gennemført på data fra SFI’s børneforløbsundersøgelse, hvor den seneste dataindsamling fandt sted i 2007, da børnene var 11 år gamle.
RESULTATER FRA DE FØRSTE FIRE DELUNDERSØGELSER
Litteraturstudiet finder, at såvel dansk som skandinavisk forskning om børns fritidsaktiviteter kun har enkelte informationer om udsatte børns fritidsliv, mens der er lidt mere international forskning, der har resultater. Ofte er der dog tale om resultater, der peger i forskellig retning. Samlet set er konklusionen, at der ikke er entydige resultater vedrørende betydningen af fritidsaktiviteter for udsatte børn. Deltagelse i fritidsaktiviteter kan have en sammenhæng med udsatte børns trivsel, men studier viser dog, at det nødvendigt at inddrage den sociale kontekst, som fritidsaktiviteterne foregår i. Betydningen af fritidslivet kan være forskelligt henholdsvis for børn fra socialt velfungerende og velstillede familier og for børn fra mere vanskeligt stillede familier. Sådanne resultater ses også i den foreliggende undersøgelse om 11-årige børns fritid og trivsel og de betyder, at det undertiden kan være svært at komme med direkte tolkninger af, hvad der er fundet, ligesom der undertiden må være forskellige tolkninger afhængigt af hvilken familietype, der er tale om.
Den kvalitative undersøgelse af fritidslivet for børn, der modtager en forebyggende foranstaltning i henhold til Servicelovens § 52 finder, at børn, der bor i en plejefamilie klarer sig bedre i fritidslivet, end børn med forebyggende foranstaltninger, som bor hjemme hos forældrene, ligesom de også klarer sig bedre end børn, der bor på en døgninstitution. Samlet set gælder det, at børn, der bor hjemme hos forældrene, og som samtidig modtager en forebyggende foranstaltning, har det ringeste fritidsliv. I undersøgelsen bliver det fremhævet, at den afgørende forskel mellem hjemmeboende børn, børn i plejefamilier og børn, der bor på en institution, er, at børn fra plejefamilier i højere grad end de øvrige børn får en god opbakning fra familiens voksne. En konklusion kan her være, at det måske alligevel er sådan, at de sociale forhold i familien har en større betydning for barnet, end det i sig selv kan have at deltage i en fritidsaktivitet. Dele af resultaterne fra 11-årige børns fritid og trivsel peger i samme retning. Disse resultater kan således være med til at forklare, at det er vanskeligt at påvise en direkte betydning for barnets trivsel af forskellige former for fritidsaktiviteter.
Undersøgelsen af den kommunale indsats for udsatte børns fritidsliv har et lidt andet fokus end de øvrige undersøgelser, idet der ses på rammerne for den kommunale indsats, organiseringen i kommunerne og kommunernes karakteristik og definitioner af de udsatte børn. Et af resultaterne har særlig interesse for undersøgelsen om 11-årige børns fritid og trivsel, nemlig at der ikke findes nogen entydig ’kommunal’ definition af hvilke børn, der indgår i gruppen af socialt udsatte børn. Forskningsmæssigt findes der heller ikke entydige begreber (og det er heller ikke helt enkelt at opstille entydige begreber). Et forholdsvis enkelt valg kunne være, at børn, der modtager forebyggende foranstaltninger efter Servicelovens § 52, betegnes som socialt udsatte. Men her må man så forholde sig til, at der vil være børn, som har problemer uden der er iværksat nogen forebyggende foranstaltning (det kan fx være, at der ikke er nogen, der har fundet ud af, at børnene har problemer, eller der kan af forskellige andre grunde ikke være iværksat foranstaltninger). Desuden ved vi også, at der for børn med foranstaltninger kan være meget store forskelle på forældrenes sociale, økonomiske, uddannelsesmæssige og personlige ressourcer. Fx vil et barn med alvorlige adfærdsproblemer, som udløser en forebyggende foranstaltning (det kunne være psykologhjælp eller en personlig hjælpeperson), have forskellige muligheder, afhængigt af om forældrene har stærke eller svage ressourcer. Forældre med stærke ressourcer vil kunne støtte barnet mere og vil bedre kunne søge for, at barnet får relevant hjælp.
Undersøgelsen om 11-årige børns fritid og trivsel belyser spørgsmålet om, hvem de udsatte børn er. Når vi går ind i data fra SFI’s børneforløbsundersøgelse, finder vi, at børn, der modtager forebyggende foranstaltninger, har meget forskellig baggrund. Nogle børn kommer fra familier med mange og stærke ressourcer, mens andre børn kommer fra familier med få og svage ressourcer. Ideelt set må udsatte børn efter vores opfattelse være børn med forebyggende foranstaltninger, som kommer fra familier med få og svage ressourcer. I praksis er denne gruppe dog så lille, at det ikke vil være muligt at gennemføre sikre statistiske analyser. Vi har derfor valgt i stedet at inddele børnene i tre grupper, nemlig børn med forebyggende foranstaltninger (uanset forældrenes ressourcer), børn fra ressourcesvage familier og børn fra ressourcestærke familier. Vi får dermed mulighed for at sammenholde data fra tre grupper.
Den fjerde delundersøgelse, der fokuserer på betydningen af fysiske aktiviteter tager udgangspunkt i en hypotese om, at fysiske aktiviteter vil udjævne sociale forskelle i børns helbred, samt at fysisk inaktivitet blandt udsatte børn vil forstærke sociale forskelle i helbred. Hypoteserne kan ikke bekræftes. I et afsluttende afsnit om refleksioner og perspektiver fremhæves det, at udsatte børn har forældre, der ikke magter at støtte børnene i fysisk aktivitet og at børnene derfor ikke deltager i de fritidsaktiviteter, de kunne have lyst til. Det findes dog samtidigt, at engagement i fysiske fritidsaktiviteter har en større betydning for helbredet hos børn, der ikke er udsatte. Konklusionen minder derfor i høj fra om konklusionen fra den kvalitative undersøgelse, idet den ligeledes understreger betydningen af forældrenes engagement og indsats. I undersøgelsen af 11-årige børns fritid får vi resultater, der på mange måder minder om ovenstående.
UDSATTE BØRN HAR ET RINGERE FRITIDSLIV OG DÅRLIGERE TRIVSEL
I undersøgelsen af 11-årige børns fritid og trivsel finder vi, at børn, der modtager foranstaltninger, samlet set har et ringere fritidsliv end børn fra ressourcestærke familier, mens børn fra ressourcesvage familier har et fritidsliv, der er bedre end det fritidsliv børn med foranstaltninger har og dårligere end fritidslivet for børn fra ressourcestærke familier. Børn fra ressourcesvage familier har dog et fritidsliv, der minder mere om fritidslivet for børn med foranstaltninger. Vi finder også, at børn, der modtager foranstaltninger, har en klart dårligere trivsel målt på tværs af undersøgelsens forskellige mål for trivsel, end de øvrige børn fra enten ressourcestærke eller ressourcesvage familier. De har mindre livsglæde, flere psykosomatiske vanskeligheder, en skolegang med ringere faglig præstation og svagere sociale relationer til jævnaldrende (fx bliver de oftere ofre for mobning). Og endelig finder vi en sammenhæng mellem trivselsindikatorerne på den ene side og nogle af de udsatte børns forskellige organiserede og uorganiserede fritidsaktiviteter på den anden side.
Vi skelner mellem organiserede og uorganiserede fritidsaktiviteter. Ved organiserede fritidsaktiviteter forstår vi faste, skemalagte aktiviteter, hvor der som regel er voksen ledelse (eller voksent opsyn). Der er en langt mindre andel af de børn, der modtager foranstaltninger, der deltager i organiserede fritidsaktiviteter, end hvad vi finder hos børn fra ressourcestærke familier. Det gælder for alle typer organiserede fritidsaktiviteter: fysiske aktiviteter (fx kampsport), kulturelle aktiviteter (fx musik timer), holdaktiviteter (fx håndbold) og individuelle aktiviteter (fx ridning). Det samme gælder, når vi ser på de uorganiserede fritidsaktiviteter. Fx er der en mindre andel børn med foranstaltninger, der jævnligt læser bøger, ligesom der er en større andel af børn med foranstaltninger, der har et stort tv-brug, og en mindre andel af børnene med foranstaltninger, der har venskaber med andre børn, end hvad vi finder blandt børn fra både ressourcesvage og ressourcestærke familier.
Desuden finder vi, at børn, der modtager foranstaltninger, i højere grad end de to sammenligningsgrupper regelmæssigt går i fritidsklub om eftermiddagen. Det betyder, at de har mulighed for kontakt med jævnaldrende, uanset om der deltager i en fritidsaktivitet eller ej.
BETYDNINGEN AF ORGANISEREDE FRITIDSAKTIVITETER
Overordnet finder vi, at resultaterne ikke støtter en overordnet hypotese om, at fritidsaktiviteter er forbundet med en bedre trivsel og dermed kan virke beskyttende og kompenserende for børn med forebyggende foranstaltninger. Samlet set har familiernes sociale baggrundsfaktorer en større betydning. Alligevel er der nuancer. Selvom vi ikke kan påvise, at fritidsaktiviteter fører til en bedre trivsel, tyder analyserne dog på, at der er en sammenhæng mellem deltagelse i fritidslivet for børn med foranstaltninger og deres trivsel, specielt når det handler om organiserede fritidsaktiviteter. For børn, der modtager foranstaltninger, kan det (formentlig afhængig af den sociale kontekst) have betydning, at de deltager i holdaktiviteter, fysiske aktiviteter, og kulturelle aktiviteter, idet børn med foranstaltninger, som deltager i sådanne aktiviteter trives bedre, end børn med foranstaltninger, der ikke deltager i sådanne aktiviteter. Men sammenhængen kan også være, at det er de børn blandt børn med foranstaltninger, som i forvejen trives bedst, der deltager i holdaktiviteter, fysiske aktiviteter og kulturelle aktiviteter. Tilsvarende finder vi, børn med foranstaltninger, der deltager i individuelle aktiviteter, har en dårligere trivsel. Tolkningen af sådanne resultater er altid vanskelig, da vi kun har informationer om, at visse ting har en øget tendens til at optræde samtidigt, og ikke nogen informationer om årsagsforhold. Undersøgelser, der belyser årsagsforhold, er dog vanskelige at gennemføre, da de vil kræve særdeles tilrettelagte aktiviteter og en række sammenlignelige børn, der gennemførte henholdsvis forløb A og forløb B, for at man kan sige noget om, hvorvidt der er forskel på resultatet af henholdsvis forløb A og B.
FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM PIGER OG DRENGE
Undersøgelsen belyser nogle få klare forskelle mellem piger og drenge, men der er også ligheder. Fx dyrker piger lige så meget sport, som drenge gør. Desuden er der en større andel af pigerne, der dyrker organiserede fritidsaktiviteter i form af kulturelle aktiviteter, holdaktiviteter og individuelle aktiviteter. I det hele taget har pigerne et mere aktivt fritidsliv, end drengene har, fx har flere piger end drenge venskabsrelationer til jævnaldrende, de læser hyppigere bøger, og har i mindre grad end drengene et højt tv-brug. Desuden finder vi, at piger deltager mere i husarbejdet, end drenge gør. |
