Bedre beslutningsgrundlag


Danskernes Kompetencer er således den hidtil mest omfattende og ambitiøse undersøgelse af voksne menneskers kompetencer. Undersøgelsen giver politikere og andre beslutningstagere et videnskabeligt fundament at bygge videre på. Her er et par eksempler:

  • Hvordan fungerer overgangen fra grundskolen til voksenuddannelser? PISA-undersøgelserne fortæller os noget om 15-16-årige skolebørns kompetencer, men hvordan klarer børnene sig, når de bliver ældre?
  • Hvad er baggrunden for, at nogle åbenbart har bedre kompetencer end andre? Hvilken rolle spiller erhvervsuddannelse, voksen- og efteruddannelse og arbejdsmarkedserfaring?
  • Hvilke grupper i befolkningen, opdelt efter fx køn, alder og uddannelse, har særligt gode eller særligt svage kompetencer? Er der behov for initiativer til at styrke visse gruppers kompetencer?
  • Hvorfor holder nogle ældre op med at arbejde før pensionsalderen? Er det fordi de ikke kan leve op til kravene på arbejdsmarkedet, eller er det de mest kompetente, der går tidligt på pension?
  • Bliver vi dygtigere? Umiddelbart giver undersøgelsen Danskernes Kompetencer blot et øjebliksbillede. Men ved at sammenligne med tal fra IALS-undersøgelsen fra 1998 kan vi vurdere, om der er sket en udvikling.