Danskernes Kompetencer er:

  • En undersøgelse af danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it.
  • En undersøgelse af, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag på arbejde og i fritiden.
  • En del af den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes kompetencer, PIAAC-undersøgelsen.
Læs mere om undersøgelsen »   

Vi har brug for alle slags danskere

Det gælder om at give et billede af hele Danmark. Vi har brug for ældre og unge og dem midt imellem. For folk med arbejde og dem uden job. For studerende og pensionister af alle slags. For dem der ikke har taget en uddannelse, og dem der har gået i skole i mange år. Og for mennesker med dansk og mennesker med anden etnisk baggrund.


Hvorfor skal vi vide det?

At kunne læse, regne og bruge en computer er vigtige færdigheder i dagens og fremtidens Danmark. De gør det lettere at klare hverdagen og lære nye ting. Hvis beslutningstagerne ved mere om, hvordan det står til med danskernes kompetencer, bliver det lettere at gøre en indsats dér, hvor der er brug for det.

Læs mere »

Sådan foregår undersøgelsen

Undersøgelsen af danskernes kompetencer består af øvelser og interview med mindst 5000 danskere mellem 16 og 65 år. Deltagerne udvælges tilfældigt fra alle lag og dele af det danske samfund, så de udgør et repræsentativt udsnit af alle os, der bor i Danmark.

Læs mere »   

Hvem står bag?


Danskernes Kompetencer er finansieret af

  • Undervisningsministeriet
  • Beskæftigelsesministeriet
  • Finansministeriet
  • Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
  • Økonomi- og Erhvervsministeriet

 


Danskernes Kompetencer udføres af SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd og SFI Survey.

                    SFI·Det nationale forskningscenter for velfærd·Herluf Trolles Gade 11·DK-1052 København K·+45 3348 0800·sfi@sfi.dk· Kontakt