Organisering af samarbejdet og undersøgelsen

OECD har indgået kontrakt med et internationalt PIAAC-konsortium, der bl.a. styrer og koordinerer arbejdet i de 27 lande. Konsortiet ledes af Educational Testing Service i Princeton, USA, som er specialiseret i netop at udvikle tests. Derudover er en række forskningscentre med forskellige specialer (sprog, data-håndtering, spørgeskemaer osv.) med i PIAAC-konsortiet.

Repræsentanter fra hvert af de 27 lande udgør en slags bestyrelse for PIAAC-konsordiet og træffer de overordnede beslutninger.

Danskernes Kompetencer
Den danske del af PIAAC–undersøgelsen kaldes i daglig tale "Danskernes Kompetencer". Undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finans-ministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Økonomi- og Erhvervsministeriet.

De fem ministerier har valgt SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd til at udføre undersøgelsen. Forskningsleder Anders Rosdahl er national projektleder sammen med seniorforsker Torben Fridberg. Desuden er eksperter fra Københavns og Aalborg Universiteter tilknyttet.

SFI Survey står for indsamlingen af data til undersøgelsen.

Organisationsdiagram

Tidsplan for undersøgelsen

Før 2008 Udvikling af koncept for PIAAC-undersøgelsen
2008 - 2009 Udvikling af spørgeskemaer, test m.m.
2009 Tilpasning og oversættelse til brug i de enkelte lande
01.04.2010 -
30.06.2010
Dataindsamling - pilotundersøgelse (mindst 1500 respondenter)
01.08.2011
-
31.03.2012
Dataindsamling - hovedundersøgelse (mindst 5000 respondenter)
2012-2013 Analyse og afrapportering. Færdig rapport september 2013