Bedre forløb - hvordan

Projekt Integrerede Forløb for Sindslidende handler om at skabe bedre behandlings- og støtteforløb for sindslidende danskere. Det gør vi på to måder:
 

  • For det første vil vi sammen med de deltagende kommuner og regioner afprøve forskellige modeller og metoder til, hvordan man kan arbejde bedre sammen for at skabe mere integrerede forløb for de mennesker, man skal hjælpe.
  • For det andet vil vi måle og analysere effekten af de enkelte modeller og metoder for at afgøre, hvilke af dem der virker efter hensigten.

Men hvordan gør man det? Hvad betyder integration i den her sammenhæng, og hvordan måler man virkningen af nye måder at arbejde sammen på?

Integration – organisatorisk, fysisk og tidsmæssigt
De seks projekter skal hver afprøve nogle nye og mere integrerede måder at arbejde sammen på. Hvad de bliver, afgøres lokalt i projekterne, og afhænger af de konkrete udfordringer, man står overfor netop der. Men overordnet mener vi noget af det følgende, når vi taler om integration af behandlings- og støtteforløb.
  • Fysisk integration. Kommunernes og regionernes tilbud til sindslidende har ofte til huse forskellige steder – den ene måske på et kommunekontor, den anden typisk på en psykiatrisk afdeling. Det giver dårlige forudsætninger for at kende hinandens arbejdsopgaver og koordinere den hjælp, man tilbyder brugeren. En fysisk integration, hvor fagfolk fra region og kommune flytter sammen i et fælles hus, kan give frugtbare resultater – både for faggrupperne og for borgeren, der nu kun skal opsøge ét sted. 
  • Organisatorisk integration. Den grundlæggende udfordring er, at nogle dele af indsatsen ligger i regionalt regi, og andre ligger i kommunalt. Ved fx at etablere tværfaglige teams med de relevante fagfolk fra kommune og region kan man skabe en organisatorisk integration, der gør skellet mellem sektorerne nemmere at komme over.
  • Tidsmæssig integration. Et behandlings- og støtteforløb for en sindslidende dansker har typisk flere faser: Muligvis støtte i hjemmet i starten, derefter måske en indlæggelse, efterfulgt af hjælp til at genetablere en hverdag. En tidsmæssig integration, hvor støtten til en ny hverdag fx går i gang allerede under indlæggelsen, kan mindske borgerens gener ved at skifte fra kommunal støtte til regional behandling og tilbage igen under forløbet.

Effektmåling – hvordan?
Formålet med de forskellige projekter er at afgøre, hvilke metoder og modeller der virker, og som skaber bedre forløb for både brugere og fagfolk. Den viden kan bruges til at skabe bedre forløb i andre kommuner og regioner.

SFI’s forskerhold vil løbende justere de metoder og analyser, man bruger, men det ligger fast, at evalueringen vil indeholde det følgende:
  • Målinger af før og efter-situation. Spørgeskemaer til professionelle og brugere før, under og efter projekterne skal afdække, hvad projekterne har forandret - i forhold til brugernes trivsel og oplevelse af den hjælp, de får, og i forhold til de professionelles samarbejde og mulighed for at udføre deres opgaver effektivt.
  • Dokumentation af processen og de modeller, der afprøves, så man ved, hvad der konkret blev gjort anderledes i projekterne. 
  • En egentlig effektmåling af udviklingen for de borgere, der deltager i projekterne. Ved hjælpe af registerdata om fx. indlæggelser, kontakt med sundhedssystemet, medicinering, beskæftigelse osv. kan man måle effekten af projekterne på en række områder, efter de afsluttes. Dette gøres ved at holde resultaterne for deltagerne i projektet op mod en kontrolgruppe af lignende borgere fra andre kommuner.