Introduktion
Dette notat definerer foranstaltningerne praktisk pædagogisk støtte (jf. SEL § 52.3.2) og familiebehandling (jf. SEL § 52.3.3). Definitionerne er blevet udarbejdet på baggrund af Servicelovens vejledning samt interviews med videnspersoner i alle deltagende kommuner i SFI projektet Udsatte børnefamilier (www.sfi.dk/eub). Sagsbehandlerne og behandlerne bedes tage udgangspunkt i disse definitioner, når de fastlægger indsatsen.
Beskrivelsen af foranstaltningerne er opdelt i elementer, under tre temaer som er henholdsvis mål, indsats, og intensitet og varighed i indsatsen. Disse elementer skal ikke anses som udtømmende, ligesom alle elementer heller ikke nødvendigvis skal være til stede eller være en del af behandlingen. Desuden vil der også forefindes overlap mellem de to indsatser.
Definition af praktisk pædagogisk støtte
Af Servicelovens vejledning fremgår følgende om praktisk pædagogisk støtte:
Denne foranstaltning tager primært sigte på forskellige former for støtte i hjemmet (»hjemme-hos« ordninger) med det formål at sørge for, at familien holdes samlet. Det omfatter bl.a. at familien gøres i stand til at tage vare på barnet eller den unge. Opgaverne er mangeartede, idet det er den enkelte families behov, der bestemmer, hvordan opgaverne løses. En støtte til familien kan fx bestå i at hjælpe familien med at strukturere hverdagen. Det kan fx dreje sig om, at forældrene hjælpes til at sikre, at børnene kommer i skole eller daginstitution hver dag, eller at forældrene hjælpes til en bedre kontakt eller relation til børnene. Støtten kan derfor være af såvel pædagogisk karakter som af praktisk art, eller hvad der i øvrigt måtte være behov for. […]. Varigheden af støtten kan variere fra nogle få måneder til flere år, og tilstedeværelsen af en støtteperson i familien kan variere fra flere timer dagligt til et besøg 1-2 timer en gang om ugen eller hver 14. dag alt efter, hvor stor en indsats en afhjælpning af problemerne må antages at kræve. […].
På baggrund af Servicelovens vejledning og interviews med videnspersoner i de deltagende kommuner har vi udarbejdet følgende definition af praktisk pædagogisk støtte, som ikke skal ses som udtømmende.
Målet: For praktisk pædagogisk støtte er målet, at familien får en mere struktureret hverdag, i overensstemmelse med familiens situation og egne mål, normer og kulturelle udgangspunkt. således at forældrene bliver i stand til at organisere en hverdag med henblik på at få et hjem, der fungerer i forhold til at sikre barnet eller den unges trivsel. Der tænkes i den forbindelse på at give råd, vejledning og støtte til forældrene, så de kan få hjemmet til at fungere mere hensigtsmæssigt mv. Målet er også, at forældrene hjælpes til at sikre, at børnene kommer i skole eller daginstitution hver dag.
Indsats/metode: Indsatsen er ofte af en praktisk karakter eller med et pædagogisk formål og har til hensigt at skabe bedre hverdagsvilkår for børnene. For eksempel kan indsatsen bestå i at:
-
Give råd og vejledning om, hvordan forældrene kan organisere dagligdagen
-
Give råd og vejledning om, hvordan forældrene bedst muligt kan udøve forældreskabet
-
Ledsagefunktion (såsom eksempelvis at følge barnet i skole) og bisidderfunktion
-
Introducere fritidstilbud til de lidt større børn – hjælpe med at etablere kontakten, og hjælpe det i gang, så familien på sigt selv kan være ansvarlige for tilknytningen.
Intensitet og varighed i indsats:
Definition af familiebehandling
Af Servicelovens vejledning fremgår følgende om familiebehandling:
Familiebehandling dækker forskellige typer af familierettede indsatser, der har til formål at bevare familien samlet. Familiebehandling eller anden lignende støtte over for hele familien kan ydes i hjemmet som ambulant behandling, i form af barnets eller den unges ophold i et dagbehandlingstilbud eller kan tilbydes familien i tilknytning til, at barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8. […]. Forældrene er fortsat de primært ansvarlige for omsorgen for barnet under behandlingsforløbet. Formålet med familiebehandlingen er at give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer. Midlerne vil være forskellige, men kan fx bestå i udførelse af praktiske dagligdags opgaver, lege og spil, suppleret med familie- og gruppesamtaler og individuel støtte. Behandlingsarbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte families problemer og ressourcer. […]. Behandling af barnets eller den unges problemer kan ligeledes foregå på flere forskellige måder og efter forskellige behandlingsmetoder. Behandling af barnets eller den unges problemer efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3, kan i varierende omfang involvere familien, og der er derfor en glidende overgang mellem familiebehandling og behandling af barnets eller den unges problemer alene. Som eksempler kan nævnes behandlingsmetoderne Parent Management Training (PMT), Multi Systemisk Terapi (MST) og Ny Start samt forældreprogrammer generelt, der de seneste år har været anvendt i stigende omfang.
På baggrund af Servicelovens vejledning og interviews med videnspersoner i de deltagende kommuner har vi udarbejdet følgende definition af familiebehandling, som ikke skal ses som udtømmende.
Målet: For familiebehandling er målet at skabe bedre forældrekompetencer til forældrene samt at sikre mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer for familiemedlemmerne med mere åbenhed indbyrdes, i overensstemmelse med familiens situation og egne mål, normer og kulturelle udgangspunkt.. Derudover vil familiebehandling også kunne benyttes i forbindelse med kriser, f.eks. ved depression, dødsfald, sygdomsforløb eller en kronisk sygdom i familien.
Indsats/metode: Indsatsen for familiebehandling er af mere terapeutisk karakter. Det kan eksempelvis være:
-
Gruppesamtaler med børn, familier og voksne
-
Individuel støtte og/eller samtaler
-
Netværksarbejde såvel som netværksterapi
-
Brug af familieprogrammer, såsom MST, PMT mv.
Intensitet og varighed i indsats:
