SFI’s forskningsprogram 2012

Policyområder

1. Børne- og ungepolitik

• Hvilke forhold er afgørende for børn og unges trivsel og udvikling, herunder overgangene fra barn til ung og fra ung til voksen?

• Hvilke forhold kan begrunde tidlig indgriben – og hvilke effekter har forskellige former for indsatser i forhold til udsatte børn?

• Samspillet mellem det praktiske sociale arbejde overfor udsatte børn og den socialpolitiske, organisatoriske og professionelle ramme.?

• Samspillet mellem det praktiske sociale arbejde overfor udsatte børn og den socialpolitiske, organisatoriske og professionelle ramme.

2. Børn og unges uddannelse

• Betydning af funktionsevne, familie, skole, nærmiljø, kammerater samt egne forventninger og opfattelser for valg og udbytte af uddannelsesforløb.

• Privat og samfundsmæssigt afkast af uddannelse.

• Effekter af interventioner og indsatser inden for dagtilbud og uddannelse.

• Organisering og kvalitet af dagpasning og skoler.

3. Familiepolitik

• Familieformers betydning for fertilitetsmønstre, børns opvækst og familierelationer.

• Social- og familiepolitikkens indretning, forvaltning og virkninger i forhold til forskellige familiers behov og ressourcer.

• Betydningen af familiers ressourcer, normer og adfærd for børns udvikling og velfærd.

• Virkninger af familierettens indretning.

4. Beskæftigelsespolitik

• Virkninger af beskæftigelsespolitik og andre foranstaltninger for ledige, herunder betydning af forvaltning og organisering.

• Betydningen af velfærdsordninger, uddannelse, familie og helbredsforhold for arbejdsudbud og beskæftigelse.

5. Virksomheder og arbejdsmarked

• Hvilke forhold på virksomhedsniveau har betydning for rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejdere, herunder medarbejdere med nedsat funktionsevne?

• Virkninger af virksomheders og andre aktørers indsats for forebyggelse af tab af arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.

• Hvilke forhold har betydning for rekrutterings- og fastholdelsesadfærd på virksomhedsniveau (kvalifikationskrav, rummelighed, intern uddannelse, ansættelsesvilkår mv.)?

6. Personer med reduceret arbejdsevne

• Sociale, helbreds- og kompetencemæssige problemers karakter og udbredelse i de erhvervsaktive aldersgrupper.

• Virkninger af indsatser og ordninger for personer med sociale, helbreds- eller kompetencemæssige problemer, herunder betydning af forvaltning og organisering.

7. Integrations- og ligestillingspolitik

• Hvad betyder kulturmøder for udviklingen af holdninger, subkulturer, sammenhængskraft og polarisering?

• Hvordan påvirkes integration og ligestilling af dansk politik?

• Etniske minoriteters familiedannelse og familiemønstre samt etniske minoritetsbørn- og unges socialisering.

• Hvilke barrierer er der for udlændinges og etniske minoriteters integration på det danske arbejdsmarked?

• Betydningen af køn og etnisk baggrund for deltagelse på arbejdsmarkedet, beskæftigelse, karrieremuligheder og lønforskelle.

8. Udsatte grupper

• Social marginalisering, herunder veje ind i og ud af hjemløshed og misbrug.

• Indsatsformer og deres virkninger – herunder det sociale arbejde og organiseringen af samarbejdet mellem aktørerne.

9. Det boligsociale område

• Segregeringsprocesser, marginalisering og inklusion i byer og boligområder – herunder identifikation af væsentlige faktorer for tryghed og trivsel i boligmiljøer.

• Effekter af boligsociale indsatser.

10. Handicappolitik

• Funktionsnedsættelsers udvikling og fordeling i befolkningen, og deres betydning for velfærd og deltagelse i samfundet.

• Virkninger af politik, ordninger og forvaltning generelt og i forhold til specifikke målgrupper.

11. Ældrepolitik

• Nye organisations-, finansierings-, og omsorgsformer (herunder brug af ny teknologi, forebyggelse og rehabilitering) i ældreplejen.

• Omsorgsindsatsens forvaltning, indhold, metoder og effekter.

12. Pensionspolitik

• Sammenhænge mellem pensionsrettigheder og indkomst, opsparing, formue og forbrug før og efter tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet.

• Betydningen af pensionssystemet, skatter og transfereringer samt finansiel forståelse og planlægning for gælds-adfærd, opsparing, forbrug og tilbagetrækning.

• Offentlige og private pensionsprodukters relation til helbred, arbejdsevne og levetid og betydningen heraf for indkomst, tilbagetrækning og pensionsopsparing.

Strategisk forskningsprogram om effektmåling

Formålet med dette program er at udvikle og anvende metoder til at måle effekter af indsatser og politikker på velfærdsområdet. Programmet understøtter direkte SFI’s strategiske mål. 

Se igangværende projekter, udgivelser og forskere knyttet til effektmålingsprogrammet »

Baggrunden er, at store dele af velfærdspolitikken i dag ikke hviler på evidens, dvs. viden om hvad der virker, hvordan og for hvem. Danmark har ikke haft tradition for at måle effekter i velfærdspolitikken (bortset fra sundhedssektoren og arbejdsmarkedsområdet).

At skabe mere sikker viden om effekterne af velfærdsstatens politikker og konkrete interventioner er en betydelig udfordring, der er relevant for hele SFI’s forskningsområde, og som vil kræve en meget stor forskningsindsats over en lang årrække. Dette forskningsprogram skal skabe grundlaget for en sådan langsigtet indsats ved at udvikle og anvende metoder, der er egnede til at måle effekter på velfærdsområdet. Kernen i forskningsprogrammet er at identificere og kvantificere kausale sammenhænge mellem policyparametre/interventioner på den ene side og relevante målvariable på den anden. Forskningen vil have fokus på at bestemme såvel gennemsnitseffekter som effekter for forskellige dele af den population, som politikken eller interventionen rettes imod. Herved vil forskningen samtidig bidrage til en mere nuanceret forståelse af hvordan forskellige politikker og interventioner virker i praksis.

Effekter og effektmåling kan omfatte mange forhold afhængig af karakteren af indsatsen og formålene hermed. Således vil fx kvalitetsmålinger være en del af en effektmåling, når kvalitet er en dimension i formålsbeskrivelsen på et område.

Det er ambitionen at anvende alle videnskabeligt anerkendte metoder, dvs. såvel metoder baseret på forsøg – eksperimentelle design – som metoder, der bygger på quasieksperimentelle og ikke-eksperimentelle design samt komparative analyser. Forskningen vil til dels kunne benytte eksisterende data, men på en række områder er der behov for at opbygge dokumentationssystemer, indsamle yderligere data og gennemføre forsøg for at muliggøre effektmålinger. Forskningen kan her yde et vigtigt bidrag ved at rådgive om dokumentation, forsøgsdesign, evalueringsmetoder etc. Forskningsprogrammet vil samtidig bidrage til, at SFI’s effektforskning trækker på de internationale effektmålinger og metoder bl.a. gennem Campbell-reviews af de internationale resultater på de områder, hvor der gennemføres danske effektmålinger. En gennemgang og vurdering af den internationale effektlitteratur af relevans for SFIs kerneområder vil være en vigtig trædesten i retning af forskerstyrede RCT-studier og eksperimenter.

Forskningsprogrammet forventes at yde bidrag til forskningsprogrammet på en stor del af policyområderne, men hvor bredt programmet kommer til at dække, vil i nogen grad afhænge af, om der kan fremskaffes brugbare data.