Artikler

Akutpakken: Nye værktøjer men stadig jobmangel

Del

Regeringens akutpakke har givet medarbejdere i jobcentre og a-kasser forøgede muligheder for at hjælpe de ledige, som er ved miste deres ret til dagpenge. Mange medarbejdere oplever dog, at situationen fortsat er svær, bl.a. fordi der ikke er job nok til alle.

En ny rapport fra SFI giver indblik, hvordan medarbejdere i jobcentre og a-kasser har oplevet halveringen af dagpengeperioden og akutpakkens indførelse. De ansatte er generelt tilfredse med akutpakkens forøgede muligheder for samtaler, opfølgning og samarbejde. Flere peger dog på, at akutpakken ikke har ændret ved, at der fortsat er få job til mange ledige.

Der er tale om en kvalitativ undersøgelse, som bygger på 38 interviews med medarbejdere fra a-kasser og jobcentre.

Positive erfaringer med nye værktøjer

Akutpakken gav mulighed for at tage en række nye værktøjer og indsatser i brug, eksempelvis den personlige jobformidler, som specifikt har til opgave at vejlede de ledige i alle led af deres jobsøgning. Og så har den ledige fået mulighed for at bede om fællessamtaler med både a-kassen og jobcentret på samme tid.

”Flere har sagt, at de er glade for de nye værktøjer, fordi de har fået mere tid til at fokusere på de ledige. Mange ser også fællessamtalerne som en god mulighed for at etablere et bedre samarbejde mellem a-kasser og jobcentre. Men der også nogle der mener, at det er et problem, at de ledige kan vælge tilbuddene til og fra samtidigt med, at a-kasser og jobcentre er forpligtede til at stille fællessamtalerne til rådighed for alle Det koster dem nemlig en del ressourcer pga. den ekstra planlægning,” fastslår Klara Nilsson, som er videnskabelig assistent og medforfatter til rapporten.

Få ændringer i indsatsen overfor de ledige

Et af akutpakkens formål er at få jobcentre og a-kasser til at have et særligt fokus på de ledige, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet.

”Mange af de medarbejdere vi har talt med, understregede overfor os, at de allerede inden akutpakken havde et særligt fokus på gruppen af ledige, som stod til at miste deres dagpenge. Flere havde eksempelvis allerede teams, som udelukkende havde til opgave at hjælpe langtidsledige, hvoraf mange kom at høre under akutpakkegruppen,” fortæller Klara Nilsson.  

Få job og nye regler giver mindre motivation

Det er svært for mange ledige at finde et job, og det gør vejledningen vanskelig for medarbejderne. ”Medarbejderne oplever, at det er svært at hjælpe ledige videre, fordi der ganske enkelt ikke er job nok til alle,” forklarer Klara Nilsson.

Dagpengeperioden er blevet sat ned fra 4 til 2 år samtidig med, at optjeningskravene er blevet strammet op. En ledig skal derfor nu arbejde i 52 uger over en periode på 3 år for igen at få ret til dagpenge.

”En del medarbejdere mener, at de nye regler har gjort de ledige mindre motiverede for at søge fx job af kortere varighed.  Og de mener, at det hænger sammen med, at det er blevet sværere at få ret til dagpenge igen. Flere påpeger også, at det er uhensigtsmæssigt at stillinger med løntilskud ikke kan bruges til at optjene en ny ret til dagpenge,” pointerer Klara Nilsson. 

Svære samtaler

Situationen med mange ledige og få job har også gjort samtalerne med de ledige mere vanskelige. ”Der er meget på spil for den enkelte ledige og det er noget, som medarbejderne kan mærke. Nogle har eksempelvis fortalt om samtaler, hvor den ledige foran dem er brudt sammen i gråd,” beretter Klara Nilsson. Hun fortæller også, at en del medarbejdere efterlyser redskaber, så de bedre kan klare de hårde samtaler.

Fakta

publikation Halvering af dagpengeperioden og akutpakken
Forfattere Klara Nilsson, Helle Holt
Emner Arbejdsmarkedet, Beskæftigelse
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk