Artikler

Alkoholkampagner bør nuanceres

Del

Når danskerne drikker, er det med fokus på nydelse og socialt samvær. Det står i konflikt med Sundhedsstyrelsens kampagner, der udelukkende fokuserer på sundhedsrisici. Professor Margaretha Järvinens forskning viser, at kampagerne vil få en større effekt, hvis de også fokuserer på det sociale aspekt.

Et glas vin, der ofte bliver til en hel flaske eller to med partneren på en hverdagsaften. Det er i mange middelklassehjem måden at slappe af på efter en lang arbejdsdag. Når danskerne gør dette, så er det ofte for nydelsen, og fordi vi bruger alkoholen som et redskab til bekræfte vores relation med de personer, vi er sammen med. Det fortæller Margaretha Järvinen, der er professor hos SFI og Københavns Universitet.

Hun har forsket i danskernes alkoholforbrug og har blandt andet med støtte fra TrygFonden gennemført et forskningsprojekt på en dansk virksomhed, hvor knap 1.500 ansatte besvarede et spørgeskema om deres alkoholvaner. Desuden blev 60 medarbejdere fra alle sociale lag interviewet.

Margaretha Järvinen fortæller, at danskerne er opmærksomme på Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Alligevel er Danmark et af de lande i verden, hvor indbyggerne drikker mest. Tal fra Danmarks Statistik viser, at hver dansker over 14 år i gennemsnit drikker 11,1 liter ren alkohol om året.

Vores alkoholforbrug har store sundhedsmæssige konsekvenser. 60 forskellige sygdomme er forbundet med alkoholindtag, og alkoholen koster hvert år mange menneskeliv. Det har fået Sundhedsstyrelsen til at gennemføre en række kampagner med henblik på at få danskerne til at nedbringe deres alkoholforbrug. Alligevel vælger mange rundt omkring i de danske hjem at dele en flaske vin flere gange om ugen.

Kender anbefalingerne

”Hvis ikke genstandsgrænserne havde været der, så havde danskerne nok drukket endnu mere. Især middelklassen er opmærksom på grænserne, og regulerer til en vis grad alkoholindtaget efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger” fortæller Margaretha Järvinen, der dog samtidig understreger, at danskerne endnu ikke har taget de nye anbefalinger til sig. ”For nogle år siden kom anbefalingerne, der hedder max syv genstande til kvinder og 14 til mænd pr. uge. Derudover anbefales det, at man ikke drikker mere end fem genstande på en aften.”

At vi ikke i højere grad reducerer alkoholindtaget, skyldes ifølge Margaretha Järvinen, at det er et konfliktfyldt område. Især anbefalingen om, at der max må indtages fem genstande på en aften, kolliderer med danskernes opfattelse af alkoholindtag. ”Man ser det som en umulighed. Festdrikkeri er pr. definition mere end fem genstande” fortæller hun.

Sundhedsstyrelsens kampagner fokuserer ofte på lysten til et godt helbred. For danskerne der drikker meget, bliver de positive effekter ved alkoholen dog vægtet højere end de sundhedsmæssige risikofaktorer.

Forskellige risikoopfattelser

Undersøgelsen viser også, at mange danskere tænker risiko på en anden måde end Sundhedsstyrelsen. Mens Sundhedsstyrelsen opererer med en graduret risikomodel – risikoen for skader stiger med hver genstand, du indtager – så er befolkningen mere fokuseret på fænomenet afhængighed: ”Du drikker enten ”normalt”, og så er der ingen risiko at tale om, eller så er du afhængig og har høj risiko for at dø af dit misbrug. Det er to forskellige risikoopfattelser, og de kommunikerer dårligt med hinanden”, siger Margaretha Järvinen.

At problemer med alkohol bliver vurderet efter, om man er afhængig eller ej, fortæller Margaretha Järvinen skyldes, at vi i Danmark har en kultur, hvor det er okay at drikke meget. Det gør det svært at vurdere, hvornår man drikker for meget, og hvilke konsekvenser det kan have. Hvis danskerne skal tænke over de risici, der er forbundet med alkoholindtaget, så skal kampagnerne konkretiseres, slår Margaretha Järvinen fast: ”Man skal gøre opmærksom på de helt konkrete sundhedsrisici og andre risici, der er forbundet med for eksempel at drikke mere end 5 genstande på en aften, ellers bliver risikoen en uvedkommende størrelse.”

Vil nyde livet nu

”Folk, der drikker meget, føler, der er andre og mere vigtige ting i livet end en abstrakt sygdomsrisiko”, fortæller Margaretha Järvinen. Personerne som blev interviewet i forskningsprojektet, udtalte blandt andet: ”konsekvenserne ved et højt alkoholindtag ligger langt ude i fremtiden” og ”det (alkoholindtaget red.) betyder måske, at livet bliver forkortet et par år, men er det ikke bedre at nyde livet nu end at være bekymret over problemer, der kommer senere i livet?”

”Hvis folk føler, at mindre alkohol vil betyde, at de skal give afkald på ting, de vægter højt, så modsætter de sig” siger Margaretha Järvinen. Selvom danskerne endnu ikke har rettet sig efter de nye anbefalinger, er hun dog ikke i tvivl om, at Sundhedsstyrelsen skal blive ved med at oplyse danskerne: ”Sundhedsstyrelsen skal blive ved med at råbe højt. Man kan konkludere, at mange har taget de gamle grænser til sig.”

Men hvis kampagnerne bliver ændret, så der ikke kun er tale om en løftet pegefinger om, at man får et dårligere helbred ved at drikke meget, vurderer Margaretha Järvinen, at kampagerne vil få en større effekt. ”Det handler om at anerkende, at danskerne oplever positive sideeffekter ved alkoholindtaget og tænke det med ind i kampagerne” fortæller Margaretha Järvinen. 

Søg på sfi.dk