Artikler

”Alt andet lige har vi en høj sikring af pensionister i Danmark”

Del

Danskerne sætter mere til side til pensionen, end vi gjorde for et par årtier siden, viser en ny rapport fra SFI. Men der er også en restgruppe, for hvem alderdommen kan blive økonomisk trang. Alligevel er langt de fleste pensionister tilfredse med deres økonomi.

De fleste danskere kan se frem til en økonomisk tryg alderdom – og vi får stadig mere at gøre godt med, når vi siger farvel til kollegerne og går hjem for at nyde otiummet. Hvor vi i 1995 samlet set satte 4 % af vores bruttoindkomst til side til alderdommen, var det tal i 2011 steget til 8 %. Disse pensionsopsparinger udgør sammen men folkepensionen typisk det væsentligste indtægtsgrundlag for pensionister i Danmark.

Men det er ikke alle, der har overskud til at sikre sig i alderdommen. Indvandrere, arbejdsløse, lavtlønnede og kortuddannede er blandt dem, der har sværest ved at sætte til side til pensionen. For indvandrere gælder det desuden, at de skal have boet i Danmark i mindst 40 år, siden de fyldte 15, for at opnå fuld folkepension – hvad mange ikke har. Udover en lav, eller måske slet ingen, pensionsopsparing vil de altså heller ikke få fuld folkepension.

Kontorchef i Det Økonomiske Råd, Niels Henning Bjørn, har siddet i rapportens følgegruppe, og for ham er der både kendt og ny information i rapporten:

”Rapportens resultater ligger helt i tråd med det, vi allerede ved og giver fx godt overblik over, hvem og hvor mange der befinder sig i den her restgruppe, der ikke indbetaler så meget til pension. For mig er det desuden særligt interessant, at rapporten også giver et indblik i pensionisternes tilfredshed med deres økonomi.”

Tilfredse pensionister

For at belyse pensionisternes tilfredshed benytter forskerne bag rapporten data fra SFI’s Ældredatabase – en forløbsundersøgelse, som følger en række ældre danskere via jævnlige spørgerunder.

Rapporten trækker på spørgeskemaer fra danskere født i 1935 og 1940, og ved at kombinere deres svar med registeroplysninger om deres økonomi, kan man få et klart billede af sammenhængen mellem, hvor mange penge man har til rådighed som pensionist, og hvor tilfreds man selv er med sin økonomiske situation.

Og langt de fleste pensionister er ganske tilfredse, viser analysen. Tilfredsheden afhænger især af den såkaldte dækningsgrad– altså hvor stor en procentdel af sin tidligere indkomst man får i pension. Havde man en høj indkomst før pensionen, bidrager det også til tilfredsheden.

”Rapporten viser jo, at dem, der har en stort set uændret indkomst, når de går på pension, er mest tilfredse – mens dem, der oplever et stort indkomstfald, når de forlader arbejdsmarkedet, er mest utilfredse. Og den fortæller os generelt, at danskerne er et relativt tilfredst folkefærd, og at vi alt andet lige har en høj sikring af pensionister,” siger Niels Henning Bjørn.

Pensionskommission

Niels Henning Bjørn ser generelt rapporten som et oplæg til den pensionskommission, der blev nedsat af skatteministeren i foråret – og hvor SFI i øvrigt er repræsenteret ved økonom og afdelingsleder Lisbeth Pedersen.

”Rapporten lægger nogle brikker til, hvad man skal tage højde for, hvis man skal reformere pensionssystemet”, siger Niels Henning Bjørn.

En væsentlig del af det arbejde vil handle vilkårene for den føromtalte restgruppe, der har svært ved at spare op til pensionen:

”Spørgsmålet er jo, hvordan man sikrer, at folk på overførselsindkomst også får sat noget til side – og hvor meget det offentlige skal gå ind og støtte økonomisk der. Det tror jeg bliver et spørgsmål for pensionskommissionen.” Pensionskommissionen skal afrapportere til regeringen senest i efteråret 2016. 

Fakta

publikation Danskernes pensionsopsparinger og indkomster 2000-2011
Forfattere Anna Amilon, Gabriel Pons Rotger, Anders Gade Jeppesen
Emner Arbejdsmarkedet, Ældre, Pension, Tilbagetrækning
Forskningsemne Ældres levevilkår

Søg på sfi.dk