Artikler

Analyse: Rapport om inklusion gør os klogere på flere ting

Del

Politiken omtalte i slutningen af april SFI-rapporten Inkluderende skolemiljøer – elevernes rolle i en artikel med overskriften Inkluderede børn svækker ikke trivslen i klassen. Mette Deding, forskningsleder i Skole og Uddannelse på SFI, uddyber her nogle af resultaterne fra rapporten.

Hvad sker der, når 10.000 elever skal tilbageføres fra specialklasser og -skoler til den almindelige folkeskole? Trives de tilbageførte elever? Trives de elever, der var i klasserne i forvejen? Og hvad sker der med det faglige niveau? Frygten har været og er stadig, at inklusionen vil gå ud over både det sociale og det faglige, og hele inklusionsdebatten har været præget af skepsis og modstand. 

Derfor var det også positivt, at Politiken den 28. april kunne fortælle, at ”Inkluderede børn svækker ikke trivslen i klassen”. Baggrunden for historien er SFI-rapporten ”Inkluderende skolemiljøer – elevernes rolle”. Inklusion går ikke ud over elevernes trivsel, var historien. Med andre ord så trives trivslen lige så godt i klasser med tilbageførte elever, som den gør i klasser uden tilbageførte elever. Det kan SFI konkludere på baggrund af en række resultatmål om elevernes individuelle og kollektive trivsel samt faglige og sociale deltagelse i og uden for skoletiden. Langt de fleste elever har en klar opfattelse af, at de både individuelt og kollektivt trives rigtig godt i skolen. Samtidig deltager eleverne generelt hyppigt i både faglige og sociale aktiviteter. Og trivsel og faglig deltagelse udvikler sig ikke forskelligt i de to klassetyper. I dette skoleår sammenlignet med forrige skoleår er trivslen i klasser med tilbageførte elever altså hverken blevet dårligere eller bedre end i klasser uden tilbageførte elever.

Hvad så med det faglige niveau? Bliver det ramt af inklusionen? Den viden efterspørger forældreorganisationen Skole og Forældre i Politikens artikel. ”Rapporten giver os mere viden, men den gør os ikke klogere”, lyder skudsmålet fra organisationsformand Mette With Hagensen. Udgivelsen den 28. april er en delkonklusion i den forløbsundersøgelse, som Inklusionspanelet giver os en unik mulighed for at lave. Vi følger 9.308 elever fordelt på 423 klasser på 165 skoler. Undersøgelsen begyndte i efteråret 2013, og udgivelsen i slutningen af april 2015 var den anden delkonklusion fra panelet, der fortsætter til 2016. Eftersom vurderingen af det faglige niveau blandt andet bygger på de nationale test, der gennemføres hvert andet forår i for eksempel dansk og matematik, er der endnu ikke datagrundlag til at konkludere, hvilken indvirkning – om nogen – inklusion har på det faglige niveau i klasser med tilbageførte elever. Men det ser SFI frem til at analysere på et senere tidspunkt.

I samme artikel kritiserer Skolederforeningens formand, Claus Hjortdal, SFI-udgivelsen, fordi den i høj grad bygger på elevernes egne oplevelser. Han hæfter sig ved, at blot 40 procent af de tilbageførte elever modtager støtte i undervisningen. Det tal er gengivet i dækningen af rapporten. Og det kræver en uddybelse.

Det er svært at opgøre præcist, hvor mange elever der får støtte, fordi begrebet ’støtte’ ikke opfattes entydigt af alle respondenter. Vi har spurgt lærerne, hvilke elever i deres klasser, der modtager støtte i undervisningen. Ikke alle lærere har besvaret spørgeskemaerne, så vi har suppleret lærernes svar med elevernes egne svar på, om de modtager støtte. I enkelte tilfælde er svarene fra lærere og elever suppleret med registerdata.

Ifølge de tilbageførte elever selv modtager godt halvdelen støtte i 6. klasse, mens det er cirka hver tredje i 8. klasse. Samlet viser analyserne, at flere elever end lærere oplever, at eleverne får støtte, mens data fra registre undervurderer det faktiske niveau, fordi støtte her er defineret som specialundervisning i lovens forstand, hvilket vil sige minimum 9 timer/uge. De 40 procent er derfor behæftet med en vis usikkerhed, men indikerer dog, at langt fra alle tilbageførte elever modtager støtte i undervisningen.

Efter anden delkonklusion er vi blevet klogere på flere ting. Trivslen og den faglige deltagelse udvikler sig ens i de to klassetyper. Og der er forskel på det faglige niveau i klasser med tilbageførte elever og i klasser uden. Seneste delkonklusion fortæller os, at klasser med tilbageførte elever klarer sig dårligere i dansk og matematik (se grafik). Men det gjorde de også, inden inklusionsprojektet begyndte.

Derudover kan vi se, at de tilbageførte elever kommer i klasser, hvor en større andel af forældrene er ressourcesvage. Mange er enlige, har et lavt uddannelsesniveau, har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet eller er på overførselsindkomst og har derfor få økonomiske midler. Netop dette er måske noget af forklaringen på, at klasserne med tilbageførte elever i udgangspunktet klarer sig dårligere fagligt – mere end det skyldes de tilbageførte elever. Men – skal det understreges – SFI har endnu intet datagrundlag for at komme med den konklusion.

Et spørgsmål er endvidere, hvad det betyder for inklusionen, at flere af skolerne tilsyneladende ligger i socialt belastede områder. Så er vi inde på et spor, der handler mere om bolig- og socialpolitik end om skolepolitik. Og som handler om, at familiebaggrund har en betydning for, at børnene overhovedet kom i specialskole til at starte med. Det er et spor med mange sidespor, som Inklusionspanelet ikke vil bringe os ned af.

Denne analyse er også bragt i Politiken fredag d. 29. maj. 

Fakta

publikation Inkluderende skolemiljøer
Forfattere Anna Amilon
Emner Skole og uddannelse, Inklusion
Forskningsemne Skole og uddannelse

Søg på sfi.dk