Artikler

Anbragte børn trives bedst i familiepleje

Del

Der er stor forskel på, hvordan børn anbragt i familiepleje og børn anbragt på døgninstitution trives i deres hverdag. Det skyldes ifølge formanden for Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte unge (FADD) i høj grad, at børnene har vidt forskellige udgangspunkter.

Udvalgte resultater fra rapporten:

 

  • To procent af de familieplejeanbragte børn og unge føler sig ikke hjemme det sted, de bor. Det samme gælder for cirka 17 procent af de institutionsanbragte.
  • Knap 90 procent af de familieplejeanbragte oplever altid eller næsten altid, at de bliver støttet af de voksne på anbringelsesstedet. Blandt de institutionsanbragte er det godt 50 procent.
  • 95 procent af de familieplejeanbragte oplever ofte eller altid, at de voksne på anbringelsesstedet holder af dem. Det samme gælder for knap 80 procent af de institutionsanbragte.
  • Trefjerdedele af de plejefamilieanbragte børn går i en almindelig folkeskoleklasse, mens det er hver tredje af de døgninstitutionsanbragte.
  • 40 procent af de institutionsanbragte 15-årige oplever en lav livstilfredshed, mens det er 14 procent af de jævnaldrende i familiepleje.

 

Ja, anbragte børn og unge har flere udfordringer end børn, der ikke er anbragt. Men de har det generelt godt det sted, de er anbragt, hvor to tredjedele af dem føler sig hjemme. Det viser en omfattende SFI-undersøgelse, som tegner et nyt og positivt billede af trivslen blandt de anbragte 11-17-årige. Resultaterne fortæller også, at der er stor forskel på trivslen, alt efter hvor børnene er anbragt.

Mens 78 procent af de familieplejeanbragte børn og unge svarer, at de har det meget godt, hvor de er anbragt, så er det kun 30 procent af de 

institutionsanbragte, der har det på samme måde. Det kan der ifølge seniorforsker Mai Heide Ottosen være mange forklaringer på. For det første kan rammerne betyde noget.

”At bo under institutionslignende forhold med andre børn og unge kan for eksempel føles utrygt for nogle,” siger Mai Heide Ottosen, der har været projektleder på den netop udgivne SFI-rapport ’Anbragte børn og unges trivsel 2014’.

For det andet er børn i plejefamilier ofte yngre, og de har i mange tilfælde boet på stedet gennem en årrække, mens de institutionsanbragte gennemgående er ældre og har boet på stedet i kortere tid.

”Det kan også påvirke deres vurdering af, hvordan de har det med deres anbringelsessted,” siger seniorforskeren og fortsætter:

”Endelig skal man være opmærksom på, at de børn og unge, der bliver anbragt på institutioner, ofte har en anden type udfordringer og er mere belastede end de børn og unge, der bliver anbragt hos en plejefamilie”.

Med den markante forskel i trivslen er det nærliggende at konkludere, at plejefamilierne gør det bedre end institutionerne, men det ville ifølge Mai Heide Ottosen især med den sidste pointe in mente være en forhastet og misvisende konklusion. 

Som at sammenligne pærer og bananer

Formanden for Foreningen af Døgn- og Dagtilbud (FADD), Søren Skjødt, mener, at det er som at sammenligne pærer og bananer, når man ser på, hvem der trives bedst – anbragte i familiepleje eller anbragte på døgninstitutioner?

Han pointerer, at mange i sidstnævnte gruppe har problemer som udadreagerende adfærd eller kan være udviklingshæmmede, kriminelle eller have en fysisk funktionsnedsættelse, for blot at nævne nogle af de mest krævende udfordringer, som institutionerne arbejder med.

”Når man siger det, så må man også forvente, at denne her gruppe har en forringet livskvalitet i forhold til andre,” siger Søren Skjødt.

”De børn, der bor på institutionerne, har komplekse og klart definerede behandlingsbehov, og behandlingskompleksiteten er væsentlig større i institutionerne, end den er i plejefamilierne,” understreger FADD-formanden, der også er forstander på den specialiserede døgninstitution Godhavn i Nordsjælland.

Familiepleje er første prioritet

Forskellen mellem børn og unge, der er anbragt i familiepleje og på døgninstitutioner, viser sig også, når man ser på blandt andet helbred, skolegang, venskaber og fritidsliv. Børn og unge anbragt i familiepleje har det bedre og klarer sig bedre over hele linjen. De har for eksempel sjældnere været på kant med loven, de føler sig mere sunde, mindre ensomme, klarer sig bedre i skolen, pjækker mindre og er i det hele taget mere livstilfredse end institutionsanbragte børn og unge.

Ifølge Søren Skjødt er det igen et udtryk for, at de børn og unge, der bliver visiteret til institutionerne, generelt kommer med en helt anden kompleksitet. 

”Mit udgangspunkt er også, at alle de børn og unge, der kan udvikle sig og få deres behov opfyldt i en plejefamilie, naturligvis også skal være i en plejefamilie,” siger FADD-formanden. 

Fakta

publikation Anbragte børn og unges trivsel 2014
Forfattere Mai Heide Ottosen, Mette Lausten, Signe Frederiksen, Dines Andersen
Emner Børn og unge, Anbringelser, Foranstaltninger for børn og unge, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk