Artikler

At forebygge vold mod børn: ni anbefalinger

Del

Bedre samarbejde, mindre berøringsangst og klarere retningslinjer. Det er nogle af anbefalingerne fra SFI’s forskerhold til, hvordan fagfolk, kommuner og sundhedspersonale kan blive bedre til at opdage og stoppe vold mod børn og unge. Læs de ni anbefalinger her.

At det er ulovligt i Danmark at slå sine børn, er ingen vel i tvivl om. Alligevel viser et netop afsluttet forskningsprojekt fra SFI, at vold og mishandling stadig er virkelighed for nogle børn og unge i dagens Danmark. Og at nogle børn lever med volden, uden at fagfolk, kommuner eller sundhedspersonale opdager det og griber ind.

SFI’s forskerhold peger i den afsluttende rapport på ni områder, hvor de professionelle omkring barnet kan sætte ind. Det handler bl.a. om bedre koordinering, mindre berøringsangst og ensartede procedurer for, hvordan man griber ind, når man mistænker, at et barn udsættes for vold fra sine forældre.

De ni anbefalinger er:

1. Sæt bredt ind med målrettede indsatser overfor de særligt udsatte børn og unge. Forskningen viser nemlig, at socialt belastede børn og unge er mere udsatte for vold end deres jævnaldrende. Nogle af dem udsættes desuden både for vold fra forældre og jævnaldrende. SFI’s forskning viser bl.a., at hver femte ung i 8. klasse er blevet udsat for vold fra sine forældre indenfor det seneste år.

2. Sørg for, at mistænkelige skader på barnet altid undersøges. SFI’s forskning dokumenterer, at der ofte ikke er tilstrækkelig koordinering mellem kommune og sundhedssystem. Kun ganske få af de sagsbehandlere, der havde sager om vold mod børn kunne svare på, om barnet var blevet undersøgt at en læge.

3. Lav registre i forvaltningen over udviklingen i vold og mishandling af børn. I dag findes der ingen lokale opgørelser på området, og det gør det svært at følge udviklingen og at vide, om indsatsen mod vold overhovedet har en effekt. 

4. Lav konkrete handle- og beredskabsplaner for, hvordan viden og mistanker om vold håndteres i kommunerne. En sådan findes ikke alle steder i dag.

5. Klæd fagfolkene omkring barnet bedre på til at opdage og underrette om vold. Forskningen viser, at fagfolk tøver overfor volden, fordi den skaber en række etiske og faglige dilemmaer: Hvordan kan man vide om mistanken om vold holder, hvor alvorligt skal det være, før man underretter, og hvad sætter man i gang med en underretning? Der er brug for vidensopbygning, klare procedurer og større bevidsthed om dilemmaerne.

6. Afklar retspraksis omkring den mindre voldsomme vold. Alle ved, at vold mod børn er forbudt, men sager om såkaldt mild vold når sjældent eller aldrig frem til en domstol. Derfor er der behov for at tydeliggøre den juridiske praksis på området.

7. Afsæt ressourcer i børneinstitutionerne til, at personalet kan foretage underretninger om vold. Deltagerne i SFI’s undersøgelse angiver arbejdspres og manglende ressourcer som en af grundene til, at der ikke altid bliver fulgt op på mistanker om vold.

8. Skab bedre samarbejde mellem de forskellige aktører omkring barnet. De, der har direkte kontakt med barnet, er usikre på, hvad de sætter i gang med en underretning til forvaltningen, og frustrerede over ikke vide, hvad der videre sker, når de har underrettet. Derfor bør man arbejde på at mindske afstanden til forvaltningen, fx ved jævnlige besøg på skoler og institutioner.

9. Bekæmp berøringsangsten overfor vold mod børn og unge. SFI’s undersøgelse viser, at den angst både findes hos barnet selv og de professionelle omkring det. Der er brug for metoder og redskaber til at italesætte et svært og ubehageligt emne. 

Fakta

publikation Vold mod børn og unge
Forfattere Helene Oldrup, Sara Korzen, Maia Lindstrøm, Mogens Christoffersen
Emner Børn og unge, Familie, Kriminalitet, Familiemønstre
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk