Artikler

At forske i følger af krig

Del

Hvad gør det ved en soldat at være udsendt på international mission for Danmark? Det spørgsmål er kernen i et stort forskningsprojekt på SFI. At besvare det er lidt af en metodisk udfordring.

Hvordan bliver danske soldaters psykiske og fysiske helbred påvirket af at være udsendt på internationale missioner? Hvilke sygdomme har de, hvilke dødsårsager kan der være, og hvor mange begår selvmord? Hvor mange stifter familie, og hvor mange bliver skilt? Hvor mange tager en uddannelse, hvor mange gør karriere, og hvor mange bliver arbejdsløse?

Det er nogle af de spørgsmål, SFI’s forskere håber på at besvare i projektet ”Danske hjemvendte soldater”. Projektet er betalt af den selvstændige, private fond Soldaterlegatet, og blev skudt i gang i foråret 2010. Til rådighed har forskerne bl.a. registerdata for knap 27.000 danske soldater, der har været udsendt for Danmark siden 1992. Soldaternes familiebaggrund, deres uddannelse og deres kontakt med sundhedsvæsen og sociale myndigheder er blandt de registrerede data – alt sammen totalt anonymt. Desuden vil forskerne gennemføre en stor spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere udsendte.

Metodiske udfordringer

Det er første gang, man i Danmark gennemfører et studie i denne størrelsesorden om konsekvenserne af de danske, militære missioner i udlandet. Og projektet stiller SFI’s forskere over for en række metodiske udfordringer. For hvordan afgør man, hvilke begivenheder i en hjemvendt soldats liv, der skyldes oplevelserne i felten, og hvilke der måske skyldes helt andre ting? Og hvilken rolle spiller de begivenheder, der førte op til udsendelsen – soldatens baggrund, uddannelse, hvorfor han meldte sig og hvilken type mission han tog på? Det er nogle af de spørgsmål, forskerholdet står overfor.

Senest har de gennemgået en række tidligere undersøgelser af soldaterliv i ind- og udland. Resultatet udkom i rapportform i november – den anden af projektets i alt fire planlagte rapporter. Det har gjort det kommende arbejde mere klart for forskerne, fortæller seniorforsker Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, som leder projektet.

”Det er vigtigt i al forskning, at man fra starten ved, hvilke faktorer, som kan have betydning for resultatet. Litteraturstudiet har givet os et klarere billede af nuancerne på området”, siger hun. 

Fra fredsbevarende til fredsskabende

Forskningsprojektet dækker en periode på 17 år – fra 1992 til 2009. I den tid har Danmark været involveret i meget forskellige internationale missioner: Fra de fredsbevarende i ex-Jugoslavien til de fredsskabende i Irak og Afghanistan. Det kan have betydning for, hvordan soldaterne bliver påvirket af deres tid i felten.
”De soldater, der blev sendt til Kosovo og det tidligere Jugoslavien, havde typisk ikke så meget mulighed for at intervenere direkte i konflikten. De var tvunget til at være passive, og meget tyder på, at det kan give anledning til traumer. I de nuværende missioner er der mange kamphandlinger, men man ved det, og man kan handle på det. Det påvirker mennesker anderledes”, fortæller Stéphanie Vincent Lyk-Jensen.

I spørgeskemaet til soldaterne vil forskerne bl.a. spørge til, hvilken funktion de har haft under udsendelsen, hvilken enhed de har arbejdet i, og hvor ofte de skulle ud af lejren. Med det kan de danne sig et indtryk, hvor voldsomme soldaternes oplevelser har været, og hvor mange egentlige kamphandlinger de har deltaget i. De oplysninger kan så sammenholdes med data om deres liv efter hjemkomsten. 

En del soldater har desuden været udsendt flere gange: De 27.000 soldater, der deltager i undersøgelsen, har i alt været på ca. 50.000 missioner. Også det må tages i betragtning.

Valg og vilkår

Det kræver noget særligt at melde sig til at rejse til en krigszone, med alt hvad det indebærer af farer og risici. Soldaterne melder sig frivilligt til udsendelse, men skal også igennem en godkendelsesprocedure, før de bliver sendt ud. Den proces – og måden, forsvaret rekrutterer soldater i det hele taget – har ændret sig en del i den tid, undersøgelsen drejer sig om. Dertil kommer, at soldaterne er ansat på forskellige vilkår; nogle i kort tid, nogle med henblik på en karriere i forsvaret. Alt dette gør, at det er mennesker med forskellige baggrunde og livssituationer, der er blevet sendt på militære missioner for Danmark. Og det betyder noget, når forskerne skal vurdere følgerne af udsendelsen, for forskellige folk reagerer måske ikke ens på de samme oplevelser.

Når det drejer sig om soldaternes baggrund, er det svært at trække på den internationale forskning, fortæller Stéphanie Vincent Lyk-Jensen. Der er nemlig stor forskel fra land til land på, hvilke befolkningsgrupper, der typisk bliver soldater. 

”Det er vanskeligt at sammenligne danske soldater med andre nationaliteter. I USA er det fx folk fra de svageste grupper, som melder sig til militærtjeneste, fordi det næsten er det eneste alternativ, de har. Vi skal selvfølgelig undersøge, hvem der er, der melder sig i Danmark, men man må nok sige, at det danske samfund er meget anderledes end det amerikanske på det her punkt”.

Kontrolgruppen

Forskerholdet skal desuden etablere en kontrolgruppe, som de kan holde deres resultater op mod – en gruppe, som ligner soldaterne, men som ikke har været udsendt på militære missioner. Kun på den måde kan man sikre, at de forhold, man finder for de udsendte, vitterligt hænger sammen med, at de er udsendt, og ikke ville være sket alligevel.
”Man kan ikke bare tage en gruppe, der adskiller sig så meget fra befolkningen, og sammenligne dem med os andre. Man må forstå hvem de er, og lave en kontrolgruppe, der ligner dem – ellers sammenligner man æbler med pærer”, siger Stéphanie Vincent Lyk-Jensen.

Den oplagte løsning er at have en kontrolgruppe af soldater, som endnu ikke har været udsendt på mission. Men om det er muligt, ved forskerholdet ikke endnu. Foreløbig er der nok andet at tage fat på:

”Vi har den lange periode, som studiet omhandler; vi har soldater, der blev sendt på forskellige typer missioner; vi har en udvælgelsesproces, der har ændret sig, og så har vi kategorier af soldater og kontrakter. Så der er mange forskellige ting, vi skal kigge på. Det bliver spændende!”, slutter Stéphanie Vincent Lyk-Jensen.

Fakta

publikation Hjemvendte soldater
Forfattere Jens Erik Kofod, Benwell, A.F., Agnete Aslaug Kjær
Emner Helbred, Udsatte grupper
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk