Artikler

At måle små børns relationer, selvregulering og nysgerrighed

Del

Der er inden for de seneste år kommet større fokus på at vurdere trivslen hos helt små børn, bl.a. for at kunne sætte ind med en tidlig indsats, hvis der skulle være problemer under opsejling. Men man har manglet redskaber til at vurdere trivslen hos børn i alderen 0-3 år. En ny SFI-rapport peger på tre skemaer, der hurtigt kan give et indtryk af, om der er grund til bekymring for et barn.

Om redskaberne

Undersøgelsen fremhæver tre redskaber til at måle 0-3-åriges socio-emotionelle udvikling:

  • Ages & Stages Questionnaires: Social-Emotional (ASQ-SE)
  • Devereux Early Childhood Assessment for Infants and Toddlers (DECA-I/T)
  • Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure (SEAM™), Research Edition

De tre skemaer har 19-36 spørgsmål og kan udfyldes på under 20 minutter af både fagfolk og forældre.

Hvis børn ikke får de grundlæggende sociale og følelsesmæssige elementer på plads helt tidligt, så kan det senere i livet skabe større problemer fx med indlæring eller at omgås andre mennesker. Men hvordan kan man på en relativt let måde vurdere den socio-emotionelle udvikling hos helt små børn?

Det spørgsmål har SFI forsøgt at besvare i rapporten Instrumenter til at måle små børns trivsel, og forskerne bag rapporten anbefaler tre forskellige spørgeskemaer. Det er Socialstyrelsen, der har bedt SFI om at pege på validerede redskaber, som styrelsen kan bruge i evalueringer af indsatser for helt små børn. 

Men skemaerne, der alle er udviklet i USA, kan også hjælpe pædagoger, sundhedspersonale og forældre til at stille skarpt på udviklingen i 0-3-årige børn trivsel.

Positivt fokus

Forskerne har lavet en systematisk gennemgang af den internationale litteratur om eksisterende redskaber, og på den baggrund anbefalet tre spørgeskemaer, som alle har et positivt og ressourceorienteret fokus. Det forklarer ph.d.-studerende Maiken Pontoppidan, som har lavet undersøgelsen:

”Den positive og ressourceorienterede tilgang er vigtig, fordi redskaberne skal kunne bruges på alle børn. Fx spørger de til, om barnet kan lide at få et kram og bliver nusset i stedet for at spørge, om barnet ikke kan lide fysisk kontakt. Både fagfolk og forældre skal kunne bruge skemaerne, og så giver det mere mening at fokusere på styrker og ressourcer. Det er jo som regel styrkerne, man arbejder videre med,” siger hun og uddyber:

”Det er ikke et redskaber til at stille diagnoser, men til at lave nogle simple målepunkter, så man kan sammenligne på tværs. Skemaerne beskriver børnenes relationer til andre, deres evne til selvregulering og interesse og nysgerrighed for omverden.”

Evaluering, systematik og dialog

De tre skemaer sikrer, at man systematisk kommer hele vejen rundt om barnet socio-emotionelle trivsel. Og netop pga. systematikken kan man relativt let aflæse, om barnet ligger i normalområdet, eller der er noget som stikker ud. På den måde kan skemaerne bruges til flere forskellige formål, pointerer Maiken Pontoppidan:

”Socialstyrelsen skal bruge et instrument til deres evalueringer. Men som institution kan man fx bruge det til systematisk at screene børnene på en ensartet måde. Skemaet sikrer, at man kommer hele vejen rundt. De kan også bruges som dialogredskaber – fx hvor forældrene på forhånd har udfyldt et skema,” siger hun. 

Fakta

publikation Instrumenter til at måle små børns trivsel
Forfattere Maiken W. Pontoppidan, Nete Krogsgaard Niss
Emner Børn og unge, Dagtilbud, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk