Artikler

Bag om forskningen: ”Den dybe forståelse kommer med kvalitativ forskning”

Del

Hvordan er den moderne barndom? Hvorfor bliver folk skilt? Hvordan lugter fattigdom? Den slags spørgsmål er også en del af SFI´s forskning. Og de besvares bedst gennem den kvalitative metode. Som beskrevet i forrige nummer af SFI Update er der to grundlæggende forskningsmetoder – den kvantitative og den kvalitative. Denne artikel handler om kvalitative forskning.

”Tal-kategorierne i den kvantitative forskning er dejlige, men personligt oplever jeg, at der er mere udfordring i de kvalitative metoder. Det er her, nuancerne og facetterne kommer frem, og vi forskere får den dybere forståelse for en problemstilling.” Sådan lyder det fra seniorforsker Mai Heide Ottosen, når hun skal forklare sit forhold til de to forskellige forskningsmetoder. Hun arbejder med begge tilgange og synes, at de supplerer og beriger hinanden.  

”Men den kvalitative metode er bedst til at forklare komplekse sociale fænomener. Fx hvad en moderne barndom består af? Eller hvordan det opleves at være fattig? Hvilke afsavn er der? Har piger en anden oplevelse af at være fattige end drenge – og hvordan er der forskel på at være fattig voksen og fattigt barn?” forklarer Mai Heide Ottosen.

Fra tekster til mennesker

Der er groft sagt tre måder, man kan arbejde kvalitativt på: Dokumentanalyse, interview eller observation. Dokumentanalysen kan både være et teoretisk studie – som hvordan man indenfor forskellige sociologiske teorier har forstået begrebet fattigdom. 

Man kan også i dokumentanalyse helt bogstaveligt granske tekster. Det kan være lovtekster eller udskrifter af Folketingsdebatter om fx fattigdom, som forskeren så analysere. Eller det kan være en gennemgang af sagsbehandleres håndtering af ekstra tilskud til børnefamilier. 

Den anden metode er interviewet, som kan laves på forskellige måder. Det kan være en ansigt-til-ansigt-samtale mellem forskeren og interviewpersonen, som i høj grad er et samspil mellem to mennesker, hvor man lader nye emner komme op alt efter samtalens udvikling. Det kan også være gruppeinterview – fx hvor man taler med en flok unge om deres forhold til alkohol og fester.

Banebrydende forskning

Emnet for interview kan være både forskellige temaer – som skilsmisse eller fritidsliv – eller det kan livshistorier, hvor der fx kan være et biografisk perspektiv på fattigdom. Det vil sige, at man gennem interviewpersonens fortælling om sit liv får belyst fattigdom gennem flere livsfaser - hvor det kan vise sig, hvordan visse begivenheder eller hændelser i et menneskes liv sammenlagt har ført til, at vedkommende befinder sig i en marginaliseret situation.  

”Netop den tilgang har været banebrydende for den forskning, vi laver om socialt udsatte børn, fordi vi har fået en forståelse for at det er sjældent én begivenhed, der fører til, at man bliver socialt udsat, men det er et sammenfald af forskellige risikofaktorer, et samspil mellem forskellige begivenheder. De som kommer frem gennem et livshistorisk syn på et menneske, ” siger Mai Heide Ottosen.

At lugte fattigdom

Den tredje måde at lave kvalitativ forskning på er observation – når det ikke bare handler om, det der bliver sagt, men også de andre sanser. Når et forsker er på feltarbejde, opholder han eller hun sig i længere tid i det miljø eller blandt de mennesker, der skal observeres og får sine egne indtryk af,  hvad det fx vil sige at være fattig. En metode, der er særligt anvendt blandt antropologer. 

”Det handler om at skabe sig en videnskabelig viden på grundlag af sine egne erfaringer. Det indebærer, at man bruger alle sanserne. Man lugter fattigdom, man ser med sine øjne fugten drive af væggen, man oplever, hvad sult vil sige. Det giver en meget mere indgående forståelse af et fænomen,” fortæller seniorforskeren

I SFI´s hverdag vil der dog oftest være tale om en ”aftale-antropologi”, hvor man fx er ude i en institution fra 8 til 17 og derefter vender hjem til sin egen familie og det normale liv – for så at drage ud i felten igen næste dag.

”Men selvom det er under mere afgrænsede rammer, så giver det stadig mulighed for at se samspillet og andre aspekter af menneskers sociale liv, som man ikke kan få frem blot ved at tale om det, ” siger Mai Heide Ottosen.

Kvalitativ forskning kan sagtens stå alene – og gør det da også, når det handler om SFI´s forskning. Men både kvantitative og kvalitative metoder kan bruges i samme forskningsprojekt, og det er i mange tilfælde vejen frem:

”Jeg mener, at ofte vil være det mest frugtbare, hvis man forstår at kombinere de to tilgange – så opnår man en mere komplet indsigt.” 

Søg på sfi.dk