Artikler

Bag om forskningen: "Matematik-nørder får viden om mennesker frem

Del

Kvantitativ forskning er udbredt på SFI. Forskerne indsamler data, fx via registerundersøgelser, der omformes til tal, som giver et billede af menneskelige forhold. Der kræver et godt kendskab til matematik.

Forskning på SFI er mange forskellige ting. Det kan være at lave en række lange interviews med en lille gruppe mennesker – såkaldt kvalitativ forskning. Det kan også være at sidde med et stort og krævende matematik-program og få lange rækker af nuller og et-taller til at spytte værdier ud i diagrammer, der ender med at sige noget om flere tusinde danskere.  

Det sidste er et eksempel på kvantitativ forskning. Det er emnet for denne artikel. I næste udgave af SFI Update vil det handle om kvalitativ forskning.  

Forskere, der arbejder kvantitativ, bruger metoder, hvor det netop handler om at undersøge, hvor udbredt et fænomen kan være. Hvis det fx handler om, hvor høj er beskæftigelsen blandt børn af indvandrere, vil det første skridt være bestemme sig for, hvem det handler og derefter udvælge en stikprøve – en gruppe efterkommere af indvandrere – der er repræsentative. Dvs. at de skal være så typiske, at man ud fra dem kan sige noget generelt om alle børn af indvandrere i Danmark. Resultatet skal med andre ord være deskriptivt, det handler om ”hvor mange”.  

Næste spørgsmål forskerne stiller er, hvorfor resultatet er som det er, og hvor sikkert er det?  Hvad er forklaringer på resultatet, og kan der i virkeligheden være andre årsager?  

”Det er her, vi forskere taler om kausale sammenhænge og betydning - signifikans,” forklarer Lars Pico Geerdsen, der er afdelingsleder på SFI. ”Vi skal kunne finde støtte for, at den sammenhæng vi fx mener at kunne finde i stikprøven mellem indvandrerbørns beskæftigelse og deres forældres grad af beskæftigelse, ikke bare er tilfældig men så stærk, at den sammenhæng også er hos alle indvandrerbørn i landet.”

Økonometriens mysterium

Det er der to måder at sikre på. Dels ved at bruge kontrolgrupper. Det vil sige ved at have en gruppe børn at sammenligne med, der ikke har haft samme vilkår – fx hvor forældrene har haft en anden grad af beskæftigelse. Det kan være vanskeligt at skaffe en sådan kontrolgruppe, men det kan nogle gange opstå ved, at man i forskellige dele af Danmark har haft forskellige måder at gøre tingene på.    

Men man kan også bruge statistiske metoder for at udelukke, at der kan være alle mulige andre forklaringer på fx beskæftigelsesgraden blandt efterkommere af indvandrere. Èn bestemt metode hedder økonometri. Det gør det muligt at undersøge, om der er andre såkaldte bagvedliggende faktorer, der påvirker resultatet. Fx om det at have et arbejde hænger sammen med forældrenes økonomiske formåen, eller om de har boet i et boligområde med mange andre beboere i job.  

Et billede af mennesker

Meget forsimplet går det ud på at give den slags forskellige faktorer en talværdi, og så kan de store dataprogrammer kontrollere, hvordan sammenhængene mellem de forskellige faktorer er i forskellige variabler. Sådan bliver der skabt en slags pseudokontrolleret forsøg, der tager højde for de forskelligheder, der kan være mellem grupperne.  

Jo flere forskellige faktorer der er med i et sådant dataprogram, jo bedre. Men det kræver noget af en regnemaskine, og det kan tage flere dage at få regnet hver eneste lille ændring i en variabel ud. Til gengæld ender forskeren med at få et mere og mere tydeligt billede af indvandrerbørnenes beskæftigelse for hver ”brik”, der bliver undersøgt, tegnet klart op og lagt til puslespillet.  

”Når man arbejder på den måde, så hjælper det at være en matematisk nørd, ingen tvivl om det. Det kræver omgang med store regneprogrammer, og det er matematikkens sprog, der dominerer. Men her på SFI handler det samtidig om, at vi får tallene til at sige noget om menneskelige forhold – og det er meget spændende,” siger Lars Pico Geerdsen.

Søg på sfi.dk