Artikler

Bag om forskningen: ”Udenlandske kolleger stiller andre spørgsmål”

Del

Andedammen kan blive for lille. Hvis dansk forskning for alvor skal rykke, skal vi inddrage udenlandske kolleger og tage på konferencer, mener seniorforsker Garbi Schmidt. Denne artikel handler om det internationale netværk

”Hvis du som forsker kun bevæger dig i ét miljø, så risikerer du at gøre, som du plejer, og som alle andre omkring dig gør. Får du derimod inspiration og input fra andre steder, hvor forskningen er organiseret anderledes, og hvor forskerne stiller andre spørgsmål, får du mulighed for virkelig at rykke med din forskning,” fortæller Garbi Schmidt, der netop er kommet hjem fra en konference i USA.

Garbi Schmidt er ph.d. i islamologi fra Lunds Universitet. Hun er ansat som seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i København. Hendes forskningsområde er muslimske minoriteter i Vesten, etniske minoriteter i Danmark, transnationale og arrangerede ægteskaber samt normer og værdiers betydning i mødet mellem minoritet og majoritet.

Allerede under sine studier fik Garbi Schmidt smag for det internationale miljø. Under sin ph.d. i Sverige tog hun på feltarbejde i Chicago i USA, og siden er det internationale netværk blevet udvidet. Både i de formaliserede samarbejder på tværs af landegrænser, men også i forhold til at deltage i konferencer, workshops og seminarer.  

Kortlægger netværk

Garbi Schmidt er styregruppemedlem i forskellige fora udenfor Danmarks grænser med relation til hendes fag. F.eks. i International Metropolis, Nordic Migration Research, og Norges Forskningsråds program for Velfærd, Arbejdsliv og Migration.

”Hvert netværk, råd, forening og sammenslutning har et særligt formål, og for mig er det uhyre vigtigt at være repræsenteret der, hvor mine fagområder bliver taget op. Det er her, jeg kan orientere mig om, hvad der sker på forskningsområderne på nationalt, nordisk og internationalt plan,” siger Garbi Schmidt.

Blandt andet handler det om at koordinere og viderebringe den viden, som de forskellige fora sidder inde med.

”Det er et kendetegn for de netværk, som jeg er med i at vi arrangerer konferencer og seminarer – altid med international deltagelse. Det er også i de fora, at vi udveksler erfaringer og diskuterer vores arbejde. Alt i alt giver det et stort fagligt indblik i forskningen på mit fagområde,” fortæller Garbi Schmidt.  

De forskellige styregruppeposter og det aktive arbejde i råd og sammenslutninger giver desuden et godt overblik over de enkelte forskere og deres forskningsfelt – både herhjemme og internationalt. ”Det er en kæmpe fordel, at jeg ved, der sidder en forsker et eller andet sted i verden, som kan noget helt specifikt, og som kan bidrage til mit projekt. Nogen gange giver det mening at tænke i nordisk perspektiv, andre gange skal jeg trække på det internationale netværk.” Kontakten til udenlandske forskere og universiteter handler også om at udnytte de muligheder, der er.

”Mit udgangspunkt er altid, at jeg gerne vil udnytte min baggrund i SFI og få et bedste ud af det. Og mine projekter står stærkere, hvis jeg tænker bredt.”    

Det uforudsete møde

Forskere mødes til konferencer, seminarer og workshops over hele verden, og Garbi Schmidt har alene den seneste måned været i Lissabon, Oslo og Manhattan (Kansas) på arbejdsrejser. Hun var inviteret til USA som oplægsholder omkring emnet: En sammenligning af hvordan muslimer i henholdsvis USA og Danmark reagerede efter henholdsvis 11. september og Muhammedtegningekrisen.  

”Netop fordi jeg har et gennemgående kendskab til den internationale forskning via de forskellige netværk, kan jeg lave sammenligninger, der krydser landegrænserne. Jeg ved, hvad der rør sig på området i de forskellige lande, og ofte kender jeg de forskere, der står bag undersøgelserne,” siger Garbi Schmidt, der synes, det er sjovt, at nogen fra den anden side af Atlanterhavet spørger, om hun vil holde foredrag.

Konferencen var arrangeret af en anerkendt og respekteret arabisk/amerikansk forsker, som hun hidtil kun havde læst og skrevet om.

”Selvfølgelig er det spændende at møde sådan en kapacitet på området, og det betyder da helt sikkert noget for mit arbejde at møde ham.”

På arbejdsrejser kan der også ske uforudsete ting. Som f.eks. da Garbi Schmidt på en konference i USA for nogen tid siden stødte på en ung kvinde, der i sin taske havde bogen ”Islam in Urban America”, som Garbi Schmidt har skrevet.

”Hun havde mange interessante betragtninger til bogens tema. Så da jeg igen kom til USA, besøgte jeg hendes universitet i Chicago. Her snakkede vi ideer igennem til et fælles projekt, som meget gerne skulle kunne trække på dele af min tidligere forskning, men også inddrage nye perspektiver.”   

Middage, e-mails og visitkort

Mange netværker lige så meget under middagen efter konferencen eller i baren efter middagen som på selve konferencen. Men det gælder ikke Garbi Schmidt.

”Den seneste rejse varede seks dage, og når jeg er væk fra familien i så lang tid, prioriterer jeg at arbejde i døgndrift, og når måske slet ikke middagen om aftenen,” siger Garbi Schmidt, der alligevel opnår det, hun gerne vil på konferencen.

”Jeg bruger tiden på konferencen og får etableret de kontakter, der kan være givende for mig og mit arbejde.”

E-mailen er en uundværlig del af Garbi Schmidts kontakt til det internationale netværk. Endda i en sådan grad, at hun kalder sig selv for en ”e-mail-junkie”.

”E-mails har den fordel, at du kan besvare en henvendelse, når du har tid. En telefonsamtale fra udlandet kan derimod ligge på et tidspunkt, hvor du vil være sammen med dine børn, eller rive dig væk fra fordybelsen i et materiale.”

I skuffen under det lidt rodede skrivebord ligger der utallige visitkort, som Garbi Schmidt har erhvervet igennem tiden.

”Hvis ikke jeg har haft kontakt med en person per e-mail eller på anden vis senest et par måneder efter, vi har udvekslet visitkort, er det min erfaring, at kontakten aldrig bliver etableret,” siger Garbi Schmidt.

Søg på sfi.dk