Artikler

Behandlingsdomme stopper ikke partnervold

Del

I sager om partnervold er det usikkert, om en behandlingsdom vil have nogen positiv effekt. Det viser en forskningsoversigt fra SFI Campbell. I Danmark bruges behandlingsdomme ikke i sager om partnervold. Det gør det i en række andre lande. Frivillige behandlingstilbud ser ud til at virke.

Vold mod partneren er desværre et temmelig udbredt fænomen. I 2008 blev 28.000 kvinder i Danmark udsat for vold fra deres partner, ifølge et skøn fra Statens Institut for Folkesundhed. Det viser, at partnervold er et alvorligt problem, og at der er behov for metoder til at forebygge volden og til at forhindre nye overfald fra personer, der allerede er dømt for partnervold.

Behandlingsdomme bruges ikke i Danmark i sager om partnervold. I disse sager tilbydes behandling udelukkende som et frivilligt tilbud til den volds-dømte. Der har været stillet lovforslag om, at behandling fremover skal indgå som en mulighed i dommen mod voldelige partnere, men det er ikke blevet vedtaget.

I en række andre lande – deriblandt USA og i flere europæiske lande – har man indført behandlingsdomme over for dømte i sager om partnervold. Det betyder, at personer kan idømmes en tvungen behandling, evt. som alternativ til en fængselsstraf.

Tvivlsomme resultater af behandlingsdomme

Med en forskningsoversigt fra SFI Campbell sættes der spørgsmålstegn ved, om det har nogen positiv effekt at tvinge de voldsdømte til behandling. Undersøgelsen viser nemlig, at det er tvivlsomt, om behandlingsdomme i sager om partnervold overhovedet mindsker sandsynligheden for, at den dømte fremover begår mere vold mod sin partner. Den eksisterende forskning på området kan derfor ikke dokumentere, at behandlingsdomme gavner mere end de skader.

Forskningsoversigten bygger på konklusioner fra en række studier af effekten af behandlingsdomme. I studierne sammenlignes personer, der er idømt en behandlingsdom med personer, der har modtaget en alternativ dom. Alle dømt for vold mod sin ægtefælle, tidligere ægtefælle, kæreste eller samlever.

Frivillig behandling ser ud til at virke

Birgit Jessen-Petersen er adm. overlæge på Anstalten ved Herstedvester i Albertslund. Mange af de indsatte på Anstalten i Herstedvester har behov for psykiatrisk og psykologisk hjælp og behandling.

”I Danmark tilbyder vi behandling som alternativ til straf, men det gælder andre kriminalitetsformer end folk dømt for partnervold. Det gælder fx sædelighedskriminelle. I Danmark kalder vi ikke disse domme for behandlingsdomme. Det drejer sig udelukkende om, at de, der bliver dømt, får et tilbud om sexologisk eller psykiatrisk behandling som alternativ til straf,” siger Birgit Jessen-Petersen.

I Herstedvester tilbydes behandlinger til alle indsatte. Der er mange forskellige typer af behandlingstilbud – individuel, i par eller i grupper. Behandlingen kan være i form af reflekterende samtaler, eller det kan være et forløb i at lære at håndtere sin vrede – såkaldt Anger Management.

Birgit Jessen-Petersen fortæller, at inden en indsat starter et forløb i Anger Management, tager anstalten kontakt til den pågældenes psykiater eller psykolog, som skal give sin accept. Og efter forløbet kommer de indsatte tilbage til deres psykiater, og arbejder videre dér.

Birgit Jessen-Petersen havde håbet på at se endnu bedre resultater af sin behandling end dem, hun ser. Alligevel har hun tillid til den frivillige behandling:

”Den frivillige behandling ser ud til at virke”, slår Birgit Jessen-Petersen fast. 

Søg på sfi.dk