Artikler

Behov for nye mål for arbejdsmarkedsparathed

Del

Oplysninger om helbred, arbejdsevne, jobsøgning, alkoholmisbrug og psykisk sygdom kan bruges til at forudsige, om ikke-arbejdsmarkedsparate ledige vil komme tættere på arbejdsmarkedet. Det dokumenterer et netop gennemført pilotprojekt fra SFI. Og der er brug for målene, vurderer seniorforsker Henning Bjerregård Bach.

Hvis man er på kontanthjælp og flaskerne står tæt på sofabordet, hænderne er plaget af gigt, eller en depression gør det svært at komme ud af sengen om morgenen, så kan udsigterne til at få et job være lange. 

Derfor bliver mange kontanthjælpsmodtagere med fx dårligt helbred, psykiske problemer, nedsat arbejdsevne eller stort alkoholforbrug vurderet som ”ikke-arbejdsmarkedsparate”. Men det stempel betyder ikke, at jobcentret har opgivet en. En meget stor del af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere deltager i forskellige former for beskæftigelsesindsatser. 

Arbejder næsten på bar bund

SFI-forsker Henning Bjerregård Bach har netop gennemført en pilotundersøgelse, der beskriver, hvordan man kan måle, om indsatserne for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige gør en forskel – når man nu ikke rigtig kan måle på, om de får et job.

”Det her projekt er nødvendigt, fordi man stort set arbejder på bar bund i dag. Der er meget få holdepunkter i betragtning af, hvor meget det fylder ude i virkeligheden,” forklarer seniorforskeren.

Flere mulige målepunkter

SFI-undersøgelsen peger på flere mulige målepunkter: Kontanthjælpsmodtageres helbred, arbejdsevne, jobsøgning og eventuelle alkoholmisbrug kan alle bruges til at måle arbejdsmarkedsparathed. Pilotprojektet bygger på en enkelt måling, men hvis man bruger dem over tid, vil de kunne beskrive den udvikling, borgerne er inde i:

”De her mål siger noget om, hvorvidt folk vil komme tilbage til ordinært arbejde eller ej. Der er en graduering i målene, så de giver også indtryk af, i hvilken retning man går, så at sige. Om man er på vej mod arbejdsmarkedet, hvis man bliver hjulpet, eller om man er på vej væk fra arbejdsmarkedet,” siger Henning Bjerregård Bach.

Forskellige konsekvenser af alkoholmisbrug

SFI-undersøgelsen viser altså fx, kontanthjælpsmodtagere, som drikker over 21 genstande om ugen, er markant mindre tilbøjelige til at komme til at tjene deres egne penge, end ledige der drikker under 10 genstande om ugen. Men er det ikke selvindlysende, at alkoholforbrug siger noget om, hvor vidt man kan tage et arbejde? Ikke nødvendigvis, påpeger seniorforskeren:

”Alkoholforbrug er ikke så entydigt. Der er fx en del manualt arbejdende, som måske især i sommermånederne har et relativt højt alkoholforbrug, selv om de arbejder. En del højere funktionærer har også et højt alkoholforbrug. Så det er ikke i sig selv nogen forhindring for at have et arbejde.”

”Men alkohol kan være et særligt problem for denne gruppe, fordi de sjældent har noget på cv’et, som en arbejdsgiver tillægger betydning. Og så er det indtrykket af personen, der kan være afgørende for om man får jobbet eller ej. Hvis arbejdsgiveren får bare et lille indtryk af, at ansøgeren har et misbrug, så vælger man nok en anden,” vurderer Henning Bjerregård Bach.

Mere systematiske målinger

Pilotprojektet bygger på en eksisterende spørgeskemaundersøgelse blandt kontanthjælpsmodtagere. Det kræver stadig en del arbejde med at finde mere nuancerede og måske mere objektive redskaber end borgerens egen vurdering, men perspektivet er mere systematiske målinger på denne svære gruppe, fortæller Henning Bjerregård Bach:

”Der er nogle forsøg på at måle arbejdsmarkedsparathed i gang rundt omkring. Men det er noget, der foregår internt i forvaltningerne. Det er meget lokalt. Perspektivet i det her er, at man kunne sætte det mere i system, så man kunne få nogle mere dækkende mål på fx helbred, arbejdsevne, misbrug og psykiske lidelser. Man kunne derfra lave nogle faktorer, som man i de konkrete forløb kunne måle på fx hvert halve år,” siger han.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet, og det er dem, der nu skal beslutte, hvordan de vil arbejde videre med resultaterne. 

Fakta

publikation Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse
Forfattere Henning Bjerregaard Bach
Emner Beskæftigelse, Ledighed
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk