Artikler

Beskyttelse af barnet er kommet i fokus i sociallovgivningen

Del

Dansk bidrag i international antologi viser de overordnede tendenser i de seneste 15 års politik over for udsatte børn, unge og familier. Antologien kan give sagsbehandlerne en tydeligere bevidsthed om, at de små tiltag er en del af en større forandring, siger rådgivningschef i Faxe Kommune.

Når man betragter det danske samfunds måde at behandle udsatte børn og deres familier på, kan man vælge at se på enkeltsager som Tøndersagen eller Brønderslevsagen. Men man kan også vælge at analysere lovgivningen og praksis mere ”fra oven”. Gør man det, vil man se, at Danmark skridt for skridt bevæger sig væk fra en tradition, hvor det offentlige kun nødtvungent har grebet ind overfor familierne, og hen imod et system, der lægger større vægt på beskyttelse af det enkelte barn og mindre på familiens ukrænkelighed.

Denne udvikling beskrives af afdelingschef Anne-Dorthe Hestbæk på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i en international antologi, hvor forskere fra ti lande beskriver udviklingen inden for børneområdet de seneste 15 år

"Der har tidligere i Danmark været stærkere grænser for, hvor meget staten har blandet sig i familien. Lovgivningen vægtede dengang relationen mellem barn og forældre som det vigtigste. Men siden 2001 er barnets bedste kommet mere og mere i centrum, ikke mindst i kraft af, at Danmark har ratificeret FN’s Børnekonvention. Forældrenes retsstilling er gradvist blevet svagere, mens barnets retsstilling er blevet styrket betydeligt", siger Anne-Dorthe Hestbæk.

Barnets bedste

Anne-Dorthe Hestbæk har undersøgt lovgivningen fra 1995 til 2009, hvor Barnets Reform stod foran en vedtagelse. Og hun finder, at en række ændringer i Serviceloven i 2001 markerer et skifte i sociallovgivningen i retning af at give barnet flere rettigheder på bekostning af forældrene – for eksempel at det er blevet muligt i en periode at nægte forældre at få et barn hjem, der er anbragt udenfor hjemmet, hvis myndighederne skønner, at det er til barnets bedste. 

Anbringelsesreformen i 2006 har forstærket denne tendens, og i 2009 vedtog Folketinget yderligere en række tiltag, der reelt betyder, at et barn kan være fjernet fra forældrene det meste af sin barndom, alene fordi myndighederne skønner, at det er det bedste for barnet – ikke fordi forældrene er erklæret  uegnet til at have barnet boende.

Folketinget vedtager i samme periode love, der kan pålægge forældre sanktioner – også økonomiske - hvis de ikke lever op til deres forpligtelser som forældre, og samtidig forsøger staten at få inddraget barnets netværk og udvidede familie i løsningen af problemerne, fx via øget fokus på slægts- og netværksplejefamilier. 

"For mig at se ligger disse initiativer i klar forlængelse af den linje, der har vundet indpas i Danmark op gennem det seneste årti. Samtidig kan vi se samme tendens i de fleste vestlige lande. Et land udvikler sig jo ikke isoleret", siger Anne-Dorthe Hestbæk.

Ny linje skal evalueres

Det er ifølge Anne-Dorthe Hestbæk endnu alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt kursændringen i forhold til de udsatte børn og familier vil betyde, at børnene over tid vil få det bedre. Anne-Dorthe Hestbæk konstaterer, at selvom Danmark i dag har en ”meget flot servicelov  med mange fine intentioner”, så ved man fortsat alt for ofte ikke, hvad der helt præcist er til barnets bedste. Derfor skal SFI på et opdrag fra Servicestyrelsen over de næste ti år forske i, hvordan det går børn i de familier, der udsættes for meget indgribende foranstaltninger sammenlignet med familier, hvor dette ikke sker. 

"Nu undersøger vi det til bunds, så vi kan få ordentlig dokumentation for, om mere indgriben giver børn, der på sigt udvikler sig til borgere med en større grad af selvforsørgelse og trivsel, færre indlæggelser og færre fængselsdomme", siger Anne-Dorthe Hestbæk.

I Faxe Kommune nikker rådgivningschef Flemming Bøchmann Andersen både til den hovedlinje, som Anne-Dorthe Hestbæks antologi trækker op over de seneste 10-15 års danske socialpolitik og til behovet for at få dokumenteret effekten af den.

"Antologien indfanger det, jeg også opfatter som min virkelighed her i Faxe. At der i disse år bliver stillet større og større krav til forældrene, og at vi har mere og mere fokus på barnets tarv. Jeg tror, at det er noget, der vil vokse yderligere i de kommende år", siger Flemming Bøchmann Andersen.

At se den nyere socialpolitik lidt fra oven kan efter Flemming Bøchmann Andersens mening være relevant ikke bare for nyvalgte politikere men også for sagsbehandlerne.

"Sagsbehandlerne kan få en tydeligere bevidsthed om, at deres daglige arbejde er en del af en større forandring. Så vil de ikke blot blive irriterede over, at de nu skal opkræve forældrebetaling ved anbringelser. De vil kunne se det som en del af en større fortælling", siger han.

Ifølge Flemming Bøchmann Andersen vil det blive rigtigt interessant at se, hvad SFI kommer frem til i sin dokumentation af effekten på børnene af den nye politik.

"Som også SFI siger, har vi ikke dokumentation for, at det her er det bedste for børnene. Forældrene er jo børnenes forældre, til de dør, og vi som kommune er kun inde i billedet, til de bliver 23 år. Så for mig at se er det rigtigt vigtigt, at vi understøtter relationen mellem forældre og børn. Det bliver spændende at se, hvad forskningen viser både generelt og om lige præcis dette tema", siger han.

Anne-Dorthe Hestbæks bidrag:

Hestbæk, A. (2011); Denmark: A Child Welfare System Under Reframing. In Gilbert, Parton & Skivenes (eds.), Child Protection Systems. International Trends and Orientations. Oxford University Press

Der er nu lukket for kommentarer til artiklen. Læs tidligere kommentarer nedenfor.

 

Søg på sfi.dk