Artikler

Børn af kortuddannede har større chance for at uddanne sig

Del

Videregående uddannelser er over de seneste 30 år i mindre grad blevet noget, der er forbeholdt børn af veluddannede forældre. Den sociale mobilitet er øget, viser nyt dansk studie.

Om undersøgelsen:

Denne artikel er baseret på den videnskabelige artikel Maintaining Inequality Effectively? Access to Higher Education Programmes in a Universalist Welfare State in Periods of Educational Expansion 1984-2010, der er publiceret i European Sociological Review (online den 12. august 2015. Undersøgelsen er finansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv og baseret på danske registerdata over 25-årige og deres forældre fra 1984-2010. 

Download artikel som pdf

Ja, der er fri og gratis adgang til de videregående uddannelser for alle i Danmark, men der har historisk set været en overvægt af studerende fra hjem med højtuddannede forældre. Har det ændret sig i løbet af de seneste 30 år? Det har seniorforsker ved SFI Jens Peter Thomsen undersøgt.

”Når vi taler om adgang til mellemlange og lange videregående uddannelser, så kan vi se, at mobiliteten er øget. Der er kommet større lighed i adgangen til uddannelserne i perioden fra 1984 til 2010. Uligheden er mindsket,” konstaterer han.

Jens Peter Thomsen har delt forældrene op i tre grupper efter uddannelsesniveau på en måde, som tager højde for, at uddannelsesniveauet er steget hos forældrene i perioden. Han har derefter sammenlignet optaget på de videregående uddannelser i ovennævnte periode. Det har han gjort for at finde ud af, hvor stor sandsynligheden er, for at børn af de kortest uddannede tager en videregående uddannelse, i forhold til sandsynligheden blandt børn af de højest uddannede forældre.

Børn af højtuddannede fører stadig

Konklusionen er altså, at chanceuligheden er dalet. Hvis vi ser på drengebørn af de højest uddannede forældre, så kan Jens Peter Thomsen på baggrund af analysen konkludere, at de i 1984 havde fire gange så stor chance for at tage en universitetsuddannelse, som drengebørn af de lavest uddannede forældre.

Den chanceulighed var i 2010 reduceret fra fire til tre. Og det ser endnu bedre ud for kvinderne.

”Det er særligt kvinder, der tegner sig for mobiliteten. Det er især kvinder af forældre med en kort uddannelse, der har været gode til at udnytte de muligheder, som uddannelsessystemet har givet,” siger Jens Peter Thomsen.

Døtre af de lavest uddannede har formået at hale så meget ind på døtre af de højest uddannede, at chanceuligheden er reduceret fra tre i 1984 til to i 2010, hvor døtre af de højest uddannede forældre altså ”kun” havde dobbelt så stor chance for at tage en videregående uddannelse, som døtre af de lavest uddannede forældre havde.

Flere uddannelser at vælge imellem

Uligheden i optaget på de videregående er mindsket i en periode, hvor der er kommet langt flere pladser på de videregående uddannelser, og selv om Jens Peter Thomsen ikke undersøger årsagen til udviklingen, så er det også et faktum, han peger på i forsøget på at finde en forklaring.

”Man kan ikke sige noget kausalt om det her, men det er meget tydeligt, at det sker i den periode, hvor uddannelsessystemerne ekspanderer. Og det er et tilsvarende mønster, man ser i andre lande. Så det er sandsynligvis meget drevet af, at der har været en kraftig ekspansion,” siger seniorforskeren.

”Der er blevet mange flere uddannelser, hvilket også vil sige, at konkurrencen om at komme ind også er blevet mindre. Der er blevet plads til flere studerende, også med en mere ressourcesvag baggrund,” fortsætter han.

Konstant ulighed på flere uddannelser

Selv om uligheden i adgangen til videregående uddannelser generelt er faldet siden 1984, så har man ikke set den udvikling inden for alle områder af de lange videregående uddannelser.

Hvis man går ind og kigger på de enkelte uddannelser, så viser resultaterne, at den sociale mobilitet ikke er øget alle steder.

”Nogle steder er det stadig lige svært for børn af kortere uddannede forældre at komme ind. Det gælder særligt klassiske uddannelser på gamle universiteter inden for samfundsvidenskab og humaniora. Det kan være statskundskab, sociologi og psykologi. Der er uligheden forblevet konstant,” siger seniorforsker Jens Peter Thomsen. 

Bedre på erhvervsrettede uddannelser

Den gode historie er, at uligheden er mindsket på de mere anvendelsesorienterede og erhvervsrettede uddannelser såsom handelshøjskoleuddannelser og ingeniøruddannelser, hvor det oftest er mere klart, hvilket fag man efterfølgende skal bestride. Her har studerende fra mindre uddannelsesvante hjem ifølge Jens Peter Thomsen fået godt fodfæste.

Og det kan godt være en økonomisk fordel for de nytilkomne børn af de lavest uddannede forældre, at det er på anvendelsesorienterede uddannelser, at ligheden øges.

”På mange af de erhvervsrettede uddannelser er livsindkomsten højere end gennemsnittet,” pointerer Jens Peter Thomsen. 

Kommer ikke i spil til magtfulde poster

Men der er altså en tendens til, at studerende fra hjem med de højest uddannede forældre har beholdt deres forspring på en række uddannelser på uddannelsesinstitutioner, hvor der kræves et højt snit.

”Det er jo et tegn på, at der stadig er problemer, da for eksempel statskundskab giver adgang til en række magtfulde positioner, og der er fordelingen stadig lige ulige,” siger Jens Peter Thomsen. 

Leverer fakta om social mobilitet

Jens Peter Thomsen er udover at være seniorforsker på SFI også tidligere medlem af Mønsterbryderkorpset og følger debatten om social mobilitet tæt. Her kan man ofte få den opfattelse, at der ikke har været en udvikling på området.

”Man læser ofte historier om, at der ikke er sket noget, men det er der altså. Uddannelsesmobiliteten er øget de seneste 30 år. Det viser denne her undersøgelse,” siger seniorforskeren, der vil lade det være op til andre at bedømme, hvad man kan bruge den viden til.

”Det kan man så bruge til at tage temperaturen på, om vi er tilfredse med, hvordan adgangen til de videregående uddannelser er”. 

Fakta

publikation Maintaining inequality effectively?
Forfattere Jens-Peter Thomsen
Emner Børn og unge, Skolegang
Forskningsemne Skole og uddannelse

Søg på sfi.dk