Artikler

Børn i Mælkebøtten – en ny start?

Del

I Børne- og Ungehuset Mælkebøtte i Nuuk bor udsatte børn op til et halvt år, mens der bliver foretaget en social udredning, hvorefter de enten bliver anbragt udenfor hjemmet eller kommer tilbage til forældrene. Samtidig arbejder personalet med at give børnene redskaber til at klare sig bedre. SFI har undersøgt, hvordan det går børnene ét år efter opholdet i Mælkebøtten – om børnene har fået en ny start på livet?

Det er sen eftermiddag en almindelig mørk november i opholdsrummet i Børne- og ungehuset Mælkebøtten. En flok børn sidder bænket om det store fælles bord – koncentreret bøjet over lektierne. En voksen sidder og hjælper, når det er nødvendigt. 

I tv-rummet ved siden af sidder en 2-årig dreng godt lænet tilbage i sækkestolen, mens Teletubbies kører over skærmen. I alt er der 9 børn, og på køkkenbordet står fade med aftensmaden klar: Det er hvalkød, tørret hellefisk og rensdyr. For to gange om ugen står menuen på grønlandsk mad, så børnene ikke mister fornemmelsen for deres oprindelige kultur.

Lærer at tale med de voksne

Stemningen er god med stille småsnak - der er hyggeligt og roligt. Og det giver et godt indtryk af, hvad personalet forsøger at lære børnene: At bruge sproget i stedet for at slå og tale med de voksne, når hverdagen rummer mange konflikter, og livet er svært. For selvom SFI’s evaluering af Mælkebøtten viser, at børnene trives bedre og bliver mere glade i de 3-6 måneder, de bor her, så får mange af dem faktisk flere adfærdsproblemer under opholdet – og de fortsætter med at have det svært efter, at de har forladt Mælkebøtten.

”Børnene er ofte meget tilbageholdende og forsøger at gå i et med væggen den første tid, de er her. Men efterhånden som de oplever, at de kan stole på de voksne, så tør de være mere sig selv. Og det betyder, at de viser de problemer, de kæmper med i hverdagen. Som vrede og sorg som følge af de svigt, de har oplevet,” forklarer Kirsten Ørgaard, der er Mælkebøttecentrets direktør.

Målet med opholdet er, at børnene skal videre til noget, der er bedre end det, de kom fra. I samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq bliver de fleste anbragt  på døgninstitution eller i familiepleje. Og det, de har med sig fra opholdet på Mælkebøtten er forhåbentlig redskaber til bedre at kunne håndtere de traumer og adfærdsvanskeligheder, de har.

Kontakten med forældrene

Under opholdet i Mælkebøtten bliver der også arbejdet på at få etableret en god kontakt med forældrene, så barnet på trods af anbringelsen føler sig som en del af en familie.

”Børn, der anbringes, føler sig kasseret og har skyld. Og de føler også ansvar overfor forældrene. Og alle børn håber inderligt, at forældrene vil være der for dem – som forældre,” fortæller Kirsten Ørgaard.

SFI’s evaluering viser, at for cirka to tredjedele af børnene har der flere gange været kontakt med barnets mor eller far. Det kan være børn, der kommer på weekend, eller børn der ser forældrene ugentligt – fx en eftermiddag eller aften og en søndag. Der er også børn, hvis forældre er flyttet til Danmark, hvor der bliver sørget for faste tider med telefonsamtaler. Og endelig er der også overvåget samvær mellem forældre og børn på Mælkebøtten, når børnene er tvangsfjernede. 

Men det er ikke altid, det er muligt at have kontakt til forældrene. En del børn har heller ikke haft særlig meget kontakt med forældrene, før de flyttede ind i Mælkebøtte. Der er typisk tale om forældre, som har forladt hjemmet og barnet, når de har røget hash eller drukket. 

For de børn, der har kontakt med forældrene, virker det ifølge SFI-rapporten, som en god og varm kontakt, og ingen af disse børn er bange for deres forælder. De øvrige børn har formentligt flere problemer i kontakten.

Hvad fremtiden bringer

Hovedkonklusionen på evalueringen er, at børnene har brug en langvarig indsats. Selvom børnene har gavn af at bo i Mælkebøtten, så har de stadig store udfordringer et år efter deres ophold.

Derfor vil personalet på institutionen fortsat have fokus på at arbejde både pædagogisk og psykologisk med børnenes emotionelle problemer. Og kommunerne anbefales at tilbyde kontinuerlig supervision til de plejefamilier, hvor børnene bliver anbragt.

”I begyndelsen af 2014 får vi ansat en psykolog, og det vil betyde, at vi vil kunne arbejde ud fra psykologiske undersøgelser af børnene kombineret med generelt kompetenceudvikling af børnene”, siger Kirsten Ørgaard.

På spørgsmålet om børnene har fået en ny start, siger seniorforsker Else Christensen, der har lavet evalueringen af Mælkebøtten:

”Børnene har fået nogle nye erfaringer. De har prøvet at bo i et fællesskab med andre børn, hvor alle har en del af ansvaret for fællesskabet og hvor der er voksne, der tager deres ansvar alvorligt. De voksne taler med børnene, de griber ind, når der er mobning eller konflikter og lærer børnene at konflikter kan løses ved samtale eller forhandling og ikke med vold. Samtidigt har mange børn oplevet at få deres første jævnaldrende ven blandt de andre børn i Mælkebøtten. Erfaringer der hver især kan være med til at give barnet nye redskaber til at klare livet. Men det betyder ikke, at alt nu bare går godt, børnene har brug for aktiv støtte i lang tid fremover. Det er børn, der er skadet af deres liv og børn med få personlige ressourcer. Det er vigtigt, at voksne er opmærksomme på dette langsigtede perspektiv, ellers risikerer vi at få børn, der livet igennem vil leve på kanten af samfundet”.

Fakta

publikation Børn i Mælkebøtten
Forfattere Else Christensen
Emner Anbringelser, Foranstaltninger for børn og unge, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk