Artikler

Børnemishandling kaster lange skygger

Del

Det sætter sig spor langt op i voksenlivet, når man bliver slået af far eller mor som barn. Selvmordstanker og posttraumatisk stress er blandt de langsigtede følger af en barndom med vold, viser en ny SFI-rapport.

”Når min far bliver sur eller utålmodig, kan han finde på at skubbe eller tage hårdt fast. Dvs. han slår ikke rigtigt som fx. med knyttet næve, men hvis han bliver sur, skubber han en ind i væggen og holder en på nervepunkterne. Når min far ikke er sur, er han sjov og rigtig sød, men så lige pludselig får man et blåt mærke.”

Sådan skriver en pige på 13 år til Børns Vilkår børnebrevkasse. Hun er en af de 5,6 % af en børneårgang, der udsættes for fysisk mishandling fra deres forældre. Det viser en ny rapport fra SFI.

Fysisk mishandling kan være slag, skub eller spark, kvælertag og brændemærker, og kan være sket enkelte gange eller systematisk over en lang periode. Der kan også være tale om potentiel vold, fx når forældre truer deres børn med kniv eller pistol, eller smider ting efter barnet, der kan skade det.

Selvmordstanker og posttraumatisk stress

Den form for mishandling har langtrækkende konsekvenser for barnet, fortæller undersøgelsens forfatter, Mogens Nygaard Christoffersen.

- Vores undersøgelse viser, at selv langt ind i voksenlivet har de mishandlede børn flere selvmordstanker og tegn på posttraumatisk stress end deres jævnaldrende, siger han.

3000 unge på 25 år er blevet interviewet til rapporten om deres erfaringer med mishandling i barndommen. Hver tyvende af dem fortæller, at de er blevet fysisk mishandlet af deres forældre. Og af dem, der har oplevet vold, er det hele 40 %, som har symptomer på posttraumatisk stress – et fænomen, man ellers kender fra bl.a. krigsskadede soldater.

Det viser sig fx ved, at tanker og erindringer om mishandlingen trænger sig på, uden de vil det, at de forsøger at undgå ting og steder, der kan minde dem om mishandlingen, og at de konstant føler sig opskræmt og i alarmberedskab. De symptomer har mishandlede børn fem gange hyppigere end deres jævnaldrende – vel at mærke mange år efter mishandlingen fandt sted. Og de har seks gange hyppigere selvmordstanker.

Stort mørketal

Undersøgelsen viser også, at en stor del af børnemishandlingen aldrig kommer i myndighedernes søgelys. Det er kun 1 % af en årgang, der bliver genstand for en børnesag i kommunerne – altså under hver 5. af dem, der fortæller, at de har oplevet vold i barndommen.

Ifølge Mogens Nygaard Christoffersen kræver det en indsats fra alle omkring de sårbare børn, hvis det store mørketal skal nedbringes.

Man kan ikke vente på, at børnene selv går til myndighederne og beder om hjælp, for erfaringerne viser, at det er meget sjældent, det sker. Det skal være andre voksne, der reagerer – i skolen, i børnehaven, kammeraters forældre eller andre, siger han. 

Fakta

publikation Børnemishandling i hjemmet
Forfattere Mogens Christoffersen
Emner Familiemønstre, Udsatte børn og unge, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk