Artikler

Børns helbred påvirker forældres parforhold

Del

At opleve sit barn få konstateret et handicap eller en kronisk sygdom påvirker forældres samliv så meget, at de har større sandsynlighed for at flytte fra hinanden end andre forældre. Det viser ny forskning baseret på SFI’s store børneforløbsundersøgelse.

Danmark er et velfærdssamfund med fokus på børns og familiers trivsel. Sammenlignet med andre lande har danske børn samlet set gode økonomiske og materielle forhold og et godt helbred. Alligevel synes der at være en sten i skoen: flere forskere har påvist, at hverken handicappede og kronisk syge børn eller deres familier har det så godt, som man måske troede og kunne ønske.

Indtil videre har forskerne i Danmark dog alene kunnet konstatere, at børn, der har fået diagnosticeret et handicap eller en kronisk sygdom, hyppigere end andre børn har forældre, der ikke bor sammen – uden at de dog har kunnet forklare årsagen – om det fx kan skyldes barnets diagnose. Og så har de kunnet skæve til USA, der har været længere fremme med at påvise, at der synes at være en øget sandsynlighed for, at amerikanske forældre bliver skilt, blandt andet fordi deres børn får en diagnose.

Utroligt hårdt

Nu kan en forsker fra SFI – Det National Forskningscenter for Velfærd – dokumentere samme tendens, som de amerikanske forskere er kommet frem til. Altså at det også i Danmark er sådan, at når en familie får et handicappet eller kronisk sygt barn kan det være direkte medvirkende til, at forældrene flytter fra hinanden.

"Beskeden om, at ens barn er handicappet eller kronisk sygt, er naturligvis utrolig hårdt for alle forældre. Og det ser altså ud som om, at det for nogle familier er en medvirkende årsag til, at forældrene går fra hinanden. I de tilfælde må vi som samfund se i øjnene, at vi måske ikke hjælper og støtter på den rigtige måde. Og det, uanset at forældrene efter en diagnose får dækket de fleste medicinomkostninger, har adgang til specialister og kan trække på en række faciliteter," siger forskeren bag undersøgelsen, Lisbeth Trille G. Loft.

Barnets diagnose selvstændig faktor

Lisbeth Trille G. Loft har i sin undersøgelse brugt tallene fra Børneforløbsundersøgelsen, der følger mere end 6000 tilfældigt udvalgte danske børn født i 1995. Studiet af, hvordan børns helbred påvirker forældres parforhold, indeholder 5063 tilfældigt udvalgte børnefamilier. Familier, der alle har det til fælles, at forældrene var gift eller samlevende i 1996, hvor forældrene blev interviewet første gang. I alt blev 28 procent af disse børn diagnosticeret, inden de fyldte 12 år: 15 procent med et mindre handicap eller lidelse (f.eks. udtalt allergi eller astma og sukkersyge), og 13 procent med et større handicap eller alvorlig lidelse (f.eks. autisme, blindhed, eller kræft).

Herefter har Lisbeth Trille G. Loft set på forældrenes baggrund og en række oplysninger om familierne, som de selv har oplyst i Børneforløbsundersøgelsen (i 1996, 1999, 2003, og 2007): Om forældrenes uddannelsesbaggrund, om deres egne forældre blev skilt, om de har oplevet depression eller stress, om faren i familien har oplevet arbejdsløshed i perioden 1996 - 2007, om deres økonomi og om, hvorvidt forældrene oplever enighed i forhold til opdragelse af deres børn og arbejdsdelingen i hjemmet.

"Når vi sammenholder alle disse faktorer med, hvor mange af familierne, der oplever et brud, efter at deres barn har fået en diagnose, kan vi se, at brudene ikke alene skyldes nogen af de andre faktorer. Heller ikke dem, vi i forvejen ved, giver større sandsynlighed for skilsmisse, fx at faren bliver arbejdsløs. Nej, oplevelsen af barnets diagnose er en uafhængig faktor," siger Lisbeth Trille G. Loft.

Dobbelt-klemme

Forklaringen på, hvorfor barnets diagnose fører til en øget sandsynlighed for, at forældrenes samliv ophører, kender Lisbeth Trille G. Loft ikke. Det eneste hun kan sige er, at tallene viser, at børn med et handicap eller en kronisk lidelse undervejs i deres barndom har en større risiko end andre børn for at komme til at bo hos kun en ene af forældrene.

Det bekymrer Lisbeth Trille G. Loft fordi man ved, at relativt mange handicappede og kronisk syge børn vokser op i familier, hvor der i forvejen er en social slagside. Dertil kommer, at det er både en økonomisk og følelsesmæssig udfordring at have et handicappet eller sygt barn.

"Disse børn risikerer at havne i en slags dobbelt-klemme fordi de både har et handicap eller en kronisk sygdom og vokser op i et hjem med kun en forældre," siger Lisbeth Trille G. Loft og tilføjer:

"Mit ærinde er ikke at sige, at skilsmisse og samlivsbrud i sig selv er dårligt for disse familier. Det kan man aldrig vide. Heller ikke, at skilsmissen eller bruddet er nogens skyld. Men jeg tænker, at min undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, om vi altid giver familier med handicappede eller kronisk syge børn den støtte og hjælp, de har brug for," siger Lisbeth Trille G. Loft. 

Den videnskabelige artikel ”Child Health and Parental Relationships” er publiceret i International Journal of Sociology, vol. 41, no. 1, Spring 2011, pp. 27–47.

Søg på sfi.dk