Artikler

Danskerne dyrker motion for sjov

Del

Næsten to tredjedele af danskerne dyrker regelmæssigt motion. Det er væsentligt flere end for 40 år siden. En vigtig årsag til stigningen er en øget bevidsthed om sundhed. Men i Danmark og i resten af Norden er det også for at have det sjovt og for at være sammen med vennerne, at vi dyrker motion.

Løbesko bliver slidt ned og vægte bliver løftet så sveden hagler, og det sker i et omfang som aldrig før. Danskerne er blevet ivrige motionsdyrkere. Mange års kampagner fra sundhedssektoren har givet øget bevidsthed om, at det er godt for helbredet at være fysisk aktiv.

Men det er ikke kun for helbredets skyld, at vi løbetræner eller går i fitness-center. I Danmark – ligesom i de andre nordiske lande – er det i høj grad også for at have det sjovt og for at være sammen med vennerne. På dette punkt adskiller de nordiske lande sig fra resten af Europa. Det fremgår af en artikel fra SFI om danskernes fritidsaktiviteter sammenlignet med andre europæiske lande.

Traditioner og historie

Seniorforsker Torben Fridberg fra SFI står bag gennemgangen af danskernes idrætsaktiviteter i en nordisk og europæisk sammenhæng. Han mener, at landets historie og traditioner har lagt grundstenen til nutidens indstilling til motion som en social aktivitet.

”Den danske tradition for gymnastikforeninger startede som en del af den folkelige bevægelse i 1800-tallet. Her fik ”idræt” og ”gymnastik” en særlig betydning, hvor det var den frie, danske bonde, der skulle lære at rette ryggen. I mange mindre samfund fungerede gymnastikforeningen som bindeled for alle i sognet”, siger Torben Fridberg.

Når old boys-holdet i fodbold stadig mødes for at spille, tæller underholdningsværdien og fællesskabsfølelsen som helt centralt. De begyndte måske at spille sammen, da de i studietiden startede på samme hold, eller da de begyndte i den lokale klub som børn.

Motion i Danmark og Europa

59 procent voksne danskere dyrkede motion regelmæssigt, da det sidst blev gjort op i 2004. 40 år tidligere – i 1964 – gjaldt det kun for 15 procent af den danske befolkning. Den kolossale stigning skyldes især, at alle voksne befolkningsgrupper nu tæller med blandt de motionsdyrkende danskere. En stadigt større andel af motionsdyrkerne findes blandt ældre og blandt kvinder, hvor sport og motion tidligere mest var for yngre mænd. 

Selvom alle europæerne er fælles om den øgede bevidsthed om sundhed, er der forskel på, hvor alvorligt anbefalingerne bliver taget. Der er langt flere motionsdyrkere i Nord end i Syd. Finnerne er de mest ihærdige motionsudøvere. Der er kun fire procent af den voksne befolkning i Finland, der aldrig dyrker nogen form for motion, mens det samme gælder for 66 procent af portugiserne.

Ressourcemæssigt overskud

Økonomi har betydning for antallet af motionsdyrkere. Undersøgelsen viser, at der er flere, der dyrker motion i de økonomisk stærke lande. Samtidigt stiger antallet af motionsdyrkere for den enkelte person i takt med, hvor meget uddannelse han eller hun har bag sig.

”Der er sket meget generelt i samfundet siden 60’erne. Der er kommet mere overskud til at dyrke alle mulige interesser i fritiden. At dyrke motion hænger klart sammen med at have ressourcer – uddannelse, tid og penge”, siger Torben Fridberg.

Motion på programmet

Sammen med ændringer i samfundet er der også sket ændringer i det hverdagsliv, de fleste lever. Ændringer, som, ifølge Torben Fridberg, kan have betydning for, hvad vi egentligt opfatter som motion. Meget fysisk aktivitet skjuler sig nemlig i helt almindelige dagligdags handlinger, som fx at cykle på arbejde eller at lave havearbejde. Grænsen mellem motion og hverdagshandlinger er ikke altid til at få øje på.

En langt mere stillesiddende hverdag med et arbejde ved skrivebordet, maskiner til at gøre det hårde arbejde og biler til at transportere os gør det nødvendigt at kompensere. Motion er ikke noget, der kommer af sig selv. Torben Fridberg peger på, at det for mange mennesker er blevet nødvendigt at planlægge motion – nøjagtigt som ugens øvrige skemalagte aktiviteter skal planlægges.

”At mange nu cykler på arbejde for at få motion er noget relativt nyt. Det får en helt anden karakter end bare at blive transporteret. Det nye er, når folk køber udstyret og vælger at tage cyklen, også selvom de har en bil”, siger Torben Fridberg.  

Fridberg, T.: Sport and Exercise in Denmark, Scandinavia and Europe, i “Sport in Society”, 13/4, 2010.

Søg på sfi.dk