Artikler

Danskernes levekår – en solstrålehistorie

Del

Der er blevet lang færre med dårlige levekår gennem de sidste 30 år. Det er et af hovedresultaterne fra de tre store levekårsundersøgelser, som er gennemført siden 1976. Bedst er det gået på boligområdet, mens det er ned ad bakke med arbejdsmiljøet.

Danskernes levekår er et meget centralt tema for SFI og indgår i en stor del af den forskning, der foregår her. Derudover er der specifikt gennemført tre store levekårsundersøgelser i de seneste 30-35 år.

Levekårsundersøgelserne

Der er siden 1976 gennemført tre store levekårsundersøgelser:
I 1976 blev den første undersøgelse gennemført under navnet Velfærdsundersøgelsen.

Den anden undersøgelse blev gennemført i 1986 og fik navnet Undersøgelsen af levekårsændringerne fra 1976 til 1986. Den bestod af en geninterviewing af de nu 30-79-årige fra den første undersøgelse.

I 2000 gennemførtes den tredje levekårsundersøgelse,
Befolkningens levekår år 2000. Den bestod af geninterviewing af de nu 44-93-årige fra 1976-undersøgelsen sammen med en ny stikprøve af 20-43-årige.

Målet med levekårsundersøgelserne er at give et objektivt billede af levekårssituationen i Danmark. En vigtig pointe i den måde dette gøres på er, at levekår nok handler om penge – men det handler også om andet og mere end det. Det handler om at hvert enkelt menneske må have tilstrækkeligt med ressourcer på rigtigt mange områder. Uddannelse og arbejde er vigtigt, men det er boligforhold, arbejdsmiljø herunder indflydelse på arbejdspladsen, helbred og sociale netværk også.  

Med den indfaldsvinkel placerer SFI's levekårsforskning sig i den skandinaviske levekårstradition, hvor der også i de øvrige skandinaviske lande er gennemført store spørgeskemaundersøgelser af befolkningens levekår.  

Den første danske levekårsundersøgelse blev gennemført i 1976. Efterfølgende er der gennemført levekårsundersøgelser i 1986 og i 2000, hvor de personer fra 1976-undersøgelsen, der stadig var i live, også indgik. 

Færre med dårlige levekår

De dårlige levekår blev hurtigt omdrejningspunktet for levekårsforskningen. Velfærdspolitisk er det nu engang mere relevant at prøve at forstå mekanismerne bag hvad der fører til en situation med dårlige levekår – end mere eller mindre veltilfreds at konstatere, at de fleste danske har gode levekår.  

Kriteriet for at have svært belastede levekår er i den danske undersøgelse fastlagt som den gruppe i befolkningen, der på én gang har helbredsproblemer, mangler nære kontakter eller indflydelse, har utilfredsstillende boligforhold – og hvis de er i beskæftigelse – også har et belastende arbejdsmiljø. Man skal altså med andre ord have problemer på samtlige disse områder for at tilhøre gruppen med svært belastede levekår.  

I 1976 havde 12 pct. af de 30-69-årige danskere svært belastede levekår. I 1986 var andelen faldet til 6 pct. og i 2000 til 4 pct.  

Det er værd at bemærke, at reduktionen var større i perioden fra 1976 til 1986 – sammenlignet med perioden fra 1986 til 2000. Det bemærkelsesværdige i dette er at årtiet fra 1976 til 1986 var præget af store problemer for dansk økonomi. Det gælder både stadigt stigende arbejdsløshedsproblemer og løbende problemer for dansk økonomi. Mens perioden fra 1986 til 2000 – og især perioden fra 1993 til 2000 var præget af en betydelige beskæftigelsesmæssig og økonomisk fremgang. Da resultaterne fra 1986 levekårsundersøgelsen forelå, blev de da også af dele af pressen betegnet som en gave til den daværende Schlütter regering.  

Blandt levekårsforskere findes der i den forbindelse en diskussion af den tidsmæssige holdbarhed af definitioner af belastede levekår. Strengt taget viser ovenstående resultater, at der i 2000 var 4 pct. af den 30-69-årige del af befolkningen, der havde de levekårsmæssige problemer, som man i 1976 besluttede sig for udgjorde svært belastede levekår. Men det kan jo være, at samfundet har udviklet således, at det vil være relevant at ændre på definitionen af belastede levekår. Der er med andre ord en udfordring, hvis man både vil sige noget om levekårernes udvikling over tid og samtidig vil sige noget om belastede levekår på det tidspunkt, hvor man gennemføre undersøgelsen.  

Samtidig viser undersøgelserne, at reduktionen i andelen med svært belastede levekår hovedsageligt skyldes en forbedret boligstandard. Så måske kan man sige, at der især er sket en forbedring af det man kan kalde de materielle levekår, mens de andre komponenter der indgår i målingen ikke har ændret sig siden 1976.  

Det korte af det lange er dog, at levekårdsundersøgelserne viser, at danskernes levekår er blevet bedre – måske endda meget bedre – i de sidste 30 år.  

SFI's socialgrupper

Inddelingen af befolkningen i socialgrupper er en af de ting fra levekårsundersøgelserne, der har sat sig spor langt frem i tiden.  

Socialgruppeinddelingen har fem kategorier. Socialgruppe I er topfunktionærer og store selvstændige, socialgruppe II er højere funktionærer og større selvstændige, socialgruppe III er mellemfunktionærer og mindre selvstændige, socialgruppe IV er underordnede funktionærer og faglærte arbejdere mens socialgruppe V er ikke-faglærte arbejdere.

Udviklingen i befolkningens fordeling på socialgrupper over tid afspejler på meget fin vis ændringerne i den samfundsmæssige sociale struktur. Der er således blevet betydeligt flere i socialgruppe I og II – og betydeligt færre i socialgruppe III og V. Det passer med at især antallet af mindre selvstændigt erhvervsdrivende – ikke mindst i landbruget – og antallet af ufaglærte – på grund af den uddannelsesmæssige udvikling – er blevet betydeligt mindre de sidste 30 år. Imens er der langt flere der får uddannelser, der gør dem kvalificerede til job i kategorien højere funktionær og topfunktionær.  

Denne udvikling rejser imidlertid også spørgsmålet om hvor tidsmæssigt holdbare en given definition af en socialgruppeinddeling er. SFI ophørte for mange år siden med at anvende socialgrupper i sin forskning fordi definitionen af disse, ligesom det som nævnt også er tilfældet for definitionen af svært belastede levekår, er meget tids-afhængig. Der findes med andre ord ikke i dag et tidssvarende bud på hvordan befolkningens fordeling på socialgrupper bør se ud.

Familien lever og har det godt

Et muligvis overraskende resultat fra levekårsundersøgelserne er konstateringen af en betydelig stabilitet i familiestrukturen. Selv om der er blevet flere familier med børn, hvor forældrene ikke er gift – fra 4 pct. i 1976 til 12 pct. i 2000 – så er det mest almindelige altså stadig, at voksne danskere med børn bliver lovformeligt gift. 1970ernes idemæssige strømning om andre og mere frie samlivsformer kan med andre ord ikke siges at have slået nævneværdigt igennem. I det hele taget passer dette resultat med andre resultater fra SFIs forskning, som alt i alt viser, at den danske børnefamilie – far, mor og børn – for de allerflestes vedkommende lever og har det godt.  

Det passer også med, at levekårsundersøgelserne sammen med andre undersøgelser viser at de allerfleste danskes social bånd til familie og venner er meget stærke. Vi ser dem meget hyppigt – og ni ud af ti har venner de kan tale med om personlige problem.

Udgivelser fra Levekårsundersøgelserne

Bjarne Hjort Andersen (2003): Udviklingen i befolkningens levekår over et kvart århundrede. SFI rapport 03:14.

Søren Geckler m. fl. (1978): Fordelingen af levekårene. Hovedresultater fra velfærdsundersøgelsen. Bind II: De enkelte levekårskomponenter. Socialforskningsinstituttets Publikation 82, II.

Erik Jørgen Hansen (1978): Fordelingen af levekårene. Hovedresultater fra velfærdsundersøgelsen. Bind I: Teori, metode og sammenfatning. Socialforskningsinstituttets Publikation 82, I.

Erik Jørgen Hansen (1979): Fordelingen af levekårene. Hovedresultater fra velfærdsundersøgelsen. Bind V: Et sammendrag. Socialforskningsinstituttets Publikation 82, V.

Erik Jørgen Hansen, Søren Geckler & Mogens Kring Rasmussen (1980): Fordelingen af levekårene. Hovedresultater fra velfærdsundersøgelsen. Bind III: Den samlede fordeling.  Socialforskningsinstituttets Publikation 82, III.

Erik Jørgen Hansen (1980): Fordelingen af levekårene. Hovedresultater fra velfærdsundersøgelsen. Bind IV: De dårligt stillede. Socialforskningsinstituttets Publikation 82, IV.

Erik Jørgen Hansen (1986): Danskernes levekår. Hans Reitzels forlag.

Erik Jørgen Hansen (2007): "De danske levekårsundersøgelser og velfærdsbegrebet", i Per H. Jensen (red): Velfærd – dimensioner og betydning, Forlaget Frydenlund.

Jørgen Elm Larsen (2004): Fattigdom og social eksklusion. SFI rapport 04:27. 

Bedre boliger – men ned ad bakke med arbejdsmiljøet

Boligområdet er det af alle levekårsundersøgelsernes områder, hvor der er sket de klart største forbedringer. Stigningen i levestandarden i Danmark har således især vist sig ved, at langt flere bor bedre – og at der er meget få der bor rigtigt dårligt. I 1976 var der 15 pct. af boligerne, der ikke opfyldte undersøgelsens minimumskrav til en bolig. I 2000 er det kun 3 pct.  

Arbejdsmiljøet er til gengæld et område hvor undersøgelserne viser, at det er gået ned ad bakke. I 2000 undersøgelsen oplever 80 pct. af de erhvervsaktive, at de har mindst et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Men allerede i 1986 undersøgelsen blev der peget på arbejdsmiljøet som et alvorligt problem – ikke mindst for kvinder ansat i den offentlige sektor. Man kan spekulere over, om den utilfredshed ikke bare med løn – men også arbejdsforhold blandt kvinder i den offentlige sektor, som konflikten i SFI-jubilæumsåret 2008 er udtryk for, havde været anderledes hvis man i højere grad end det åbenbart er tilfældet havde taget arbejdsmiljøresultaterne fra levekårsundersøgelserne til sig – og søgt at gøre mere ved dem.  

Opsummerende kan man sige, at den forbedring af danskernes levekår, der har været fra midten af 1970'erne og til i dag især skyldes bedre boligforhold og stadigt bedre sociale kontakter – mens udviklingen i arbejdsmiljøproblemer peger i den anden retning. 

I Danmark er der ikke gennemført en samlet levekårsundersøgelse siden undersøgelsen i 2000. Og der er heller ingen aktuelle planer om det. Det skyldes flere ting. Det væsentligste er nok, at der, som det også er antydet her, vil være behov for et omfattende teoretisk baseret arbejde for at udvikle begreber og afgræsninger til måling af levekår, der passer med den tid vi lever i. Et andet forhold er, at der i dag findes meget gode muligheder for at afdække i hvert fald en pæn del af de elementer, der indgår i levekårsundersøgelserne ved brug af oplysninger fra de statistikregistre, der findes i Danmarks Statistik.

Søg på sfi.dk