Artikler

De fleste elever trives med inklusion

Del

I starten af november udgav SFI det andet statusnotat i det treårige forskningsprojekt ”Inklusionspanelet”, hvis formål er at indsamle og udbrede viden om inklusion af elever med særlige behov i folkeskolens almindelige klasser. Seniorforsker Chantal Pohl Nielsen fortæller her om projektets foreløbige konklusioner.

Chantal Pohl Nielsen, I har siden starten af 2014 gennemført tre spørgeskemaundersøgelser blandt elever i folkeskolen om, hvordan de oplever omstillingen til øget inklusion. Hvad viser de foreløbige resultater?

”De viser helt overordnet, at de fleste elever er glade for at gå i skole. I spørgeskemaerne spørger vi både til elevernes trivsel og til deres faglige deltagelse, og de fleste svar viser, at eleverne tager aktivt del i skolens fællesskab, både fagligt og socialt. De oplever også, at de både selv trives og at de behandler hinanden godt i klassen. Og ser vi på udviklingen fra den første måling i januar 2014 til den seneste i foråret 2015, ligger svarene nogenlunde stabilt uden de store udsving.”

Undersøgelsen omfatter jo både elever, som hele tiden har gået i almindelige klasser og elever, der selv oplyser, at de er blevet tilbageført fra specialundervisning. Kan I se nogen forskel på de to gruppers trivsel og faglige deltagelse?

”Ja, undersøgelsen bygger jo på elevernes egne oplysninger om, hvorvidt de fx er tilbageførte eller modtager støtte i undervisningen. Og her viser svarene, at de elever, der selv fortæller, at de er flyttet fra et specialundervisningstilbud ind i den almindelige undervisning har det lidt sværere end deres klassekammerater. Selvom vi kan se nogle tegn på, at flere i denne gruppe trives bedre nu, end de gjorde ved den første måling i starten af 2014, så deltager de i gennemsnit mindre i skolen end de øvrige elever. Det gælder både, når vi ser på det faglige og på det sociale.”

I undersøgelsen ser I også på elevernes familiebaggrund – fx om de lever i en kernefamilie, hvilken uddannelse deres forældre har osv. Har nogle af de faktorer betydning for eleverne i skolen?

”Nej, ikke meget. Det overordnede billede er, at forskellene er ganske små, når man opdeler eleverne efter familiebaggrund. På den måde viser tallene faktisk, at vi har en ret homogen folkeskole, hvor de fleste elever på tværs af grupperingerne oplever, at være en del af fællesskabet og er glade for det – selvom vi som sagt ser, at en mindre del hverken trives eller deltager aktivt i skolen.”

De elever, der deltager i undersøgelsen, gik i 5. og 7. klasse, da projektet startede i 2014, og vil så gå i 7. og 9. klasse, når det slutter i 2016. Hvordan ved I, at den udvikling der ses på de tre år, skyldes omstillingen til øget inklusion?

”Det kan vi heller ikke være sikre på. Eleverne har også oplevet indførelsen af skolereformen sidste år, og alene deres alder har også betydning for, hvordan de trives og arbejder i skolen. Men vi kan se nogle systematiske forskelle mellem hovedparten af eleverne på den ene side og nogle særlige elevgrupper på den anden, nemlig dem, der selv fortæller, at de er tilbageførte eller modtager støtte i undervisningen – og det peger på vigtigheden af at få sikret, at også de grupper oplever sig selv som en del af skolens fællesskab.”

Fakta

publikation Folkeskolereformen.
Forfattere Anne Toft Hansen, Mette Friis-Hansen, Vibeke Myrup Jensen
Emner Skole og uddannelse, Velfærdssamfundet, Familiebaggrund, Inklusion, Kompetencer, Skolegang
Forskningsemne Skole og uddannelse

Søg på sfi.dk