Artikler

De udsatte børn fra Mælkebøtten har brug for mere støtte

Del

SFI har fulgt 26 børn og unge, der har boet en periode i Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk i Grønland, og som herefter er blevet anbragt. Undersøgelsen viser, at selvom børnene har haft gavn af opholdet, så har de stadig store udfordringer 3 til 5 år efter opholdet i Mælkebøtten.

En ny rapport fra SFI følger 26 børn i Grønland, der for 3 til 5 år siden boede på Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk. Børnene boede omkring et halvt år i Mælkebøtten, fordi der var vanskeligheder i hjemmet, fx på grund af forældrenes alkoholmisbrug.

Seniorforsker og forfatter til rapporten Else Christensen fortæller, at børnene typisk har mange konflikter med andre, når de flytter ind i Mælkebøtten. Derfor arbejder personalet på at lære børnene at håndtere konflikter. Børnene lærer at tale med hinanden i stedet for at slå, og her er også regelmæssige måltider og lektiehjælp. Efter opholdet i Mælkebøtten er børnene flyttet på børnehjem, hjem til mødre, forældre eller plejefamilier.

Uændret situation

Der er nu gået en årrække, siden børnene flyttede fra Mælkebøtten, og de husker fortsat opholdet som noget positivt. Men situationen efter udflytningen er dog stort set uændret. Undersøgelsen viser, at der ikke er tale om, at børnene ”kommer sig” eller lærer at tackle ting, de ikke tidligere har magtet. De har stadig færre ressourcer og flere vanskeligheder end deres jævnaldrende, og mere end halvdelen af børnene har ofte konflikter med deres jævnaldrende, bliver slået og slår selv.

Undersøgelse viser også, at en del børn har lav selvtillid, en negativ selvopfattelse og en lav tilfredshed med livet. Ifølge Else Christensen tegner der sig et billede af sårbare børn med få ressourcer, der fortsat lever et liv, der stiller krav til dem, som de har svært ved at indfri.

Børnenes fortid bearbejdes ikke

Inden børnene flyttede ind i Mælkebøtten, havde de haft et liv med en række traumer, ligesom flere omsorgspersoner bemærker, at barnet har en del mørke erfaringer, som de ikke kender. Børnene får ikke psykologisk behandling under det relativt korte ophold i Mælkebøtten, men efterfølgende får en del af dem psykologhjælp.

Det samlede billede viser, at børnene i dag nok får omsorg og opmærksomhed i den daglige tilværelse, men ikke får opmærksomhed og støtte i forhold til tidligere vanskelige opvækstvilkår. Dette betyder, at en hel del af børnene formodentlig er alene med minderne om deres tidligere vanskelige liv. Desuden har de fortsat ikke redskaber til at tackle både gamle og nye vanskeligheder, specielt ikke på det sociale område, mener Else Christensen. Hun efterlyser en tidlig indsats:

”Man bør overveje, hvordan man tidligere i forløbet kan hjælpe børnene med at få bearbejdet fortidens hændelser, herunder børnenes evne til at tackle problemerne.”

Fokus på langsigtet hjælp

Else Christensen vurderer, at man på sigt kan frygte, at nogle af de unge gentager deres forældres mønster. De vil formodentligt få børn i en ung alder og i løbet af en kortere årrække kan der være nogle af disse børn, der står i samme situation som deres forældre, dengang børnene flyttede i Mælkebøtten. For at den onde cirkel skal brydes, skal der ske nye tiltag, mener hun. 

”Man kunne lave nogle tiltag for børn og unge, der er flyttet fra Mælkebøtten, hvor man medtænker, at de har færre ressourcer end andre børn og derfor har brug for mere støtte. I Mælkebøtten blev barnet mødt af voksne, og det husker de stadig her 3 til 5 år efter opholdet, så en mere langsigtet mentorordning, hvor en voksen følger børnene efter opholdet, kunne være en mulighed.”

Fakta

publikation 3-5 år efter ophold i Mælkebøtten
Forfattere Else Christensen
Emner Familiebaggrund, Anbringelser, Foranstaltninger for børn og unge, Udsatte børn og unge, Skolegang
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk