Artikler

Delt mellem far og mor

Del

Når far og mor ikke længere kan leve sammen, er et af de store spørgsmål, hvor børnene skal bo. Deleordninger, hvor barnet bor lige meget hos hver forælder, er i dag en meget udbredt løsning på problemet. SFI har undersøgt, hvordan det er at leve som delebarn.

”Om mandagen tænker jeg: Ork, jeg orker nærmest ikke at flytte, fordi det er sådan lidt besværligt, fordi jeg har en stor taske med alle mine ting som jeg skal have flyttet. Det er hårdt, men når man endelig har fået det overstået, så er man glad for at man gjorde det.”

Sådan fortæller 10-årige Mads i SFI-rapporten Børn i deleordninger. Mads lever i en rimelig velfungerende deleordning, men som han fortæller her, så er det besværligt, at skulle flytte hjem en gang om ugen:

”Det dårlige ved ordningen er altså sådan noget fysisk, at når jeg skal bære den taske, kan jeg mærke, at min ene skulder gør ondt – nogle gange ret tit – hele seks dage. Og så på den syvende dag er den fin, og på den ottende dag gør den ondt igen, fordi det er ligesom der jeg skal bære den.”

Omkring hvert sjette skilsmissebarn lever i dag i deleordning, og for mange fungerer det fint. Men fordi det at have to værelser, to pladser ved bordet og to senge ganske enkelt gør livet mere besværligt, så stiller deleordninger særlige krav til forældrene.

Nødvendigt samarbejde

Undersøgelsen viser, at forældresamarbejdet er utrolig vigtigt, hvis ordningen skal fungere for børnene. I rapporten fortæller Katja på 13, hvordan det kan være rigtig svært at leve mellem to forældre, der ikke er enige om, hvad hun må:

”Altså, her i fredags hvor jeg skulle til Næstved sammen med min veninde, og far ikke ville have det, men det er min mor der bestemmer om fredagen, og hun ville godt have at jeg tog af sted, fordi hun går meget op det der sociale samliv og sådan noget. Så det endte med, at jeg tog af sted, og min far sagde bare, at det måtte være min egen beslutning og han ville bare ikke gøre det.”

Katja fortæller, at hun indimellem føler sig som to helt forskellige personer, fordi hun bliver opfattet meget forskelligt i hendes to hjem. Moren ser hende som spirende teenager, mens faren gerne vil passe på hende som det barn, hun også er. Det kan gøre det meget svært for Katja at være sig selv nogen af stederne.

Hverdagen skal hænge sammen

Et andet vigtigt element for børn i deleordning er, at de kan få deres hverdag og fritidsliv til at hænge sammen. Hvis far og mor bor langt fra hinanden, kan det være svært at lave aftaler med vennerne eller gå til spejder eller badminton, simpelthen fordi man er væk halvdelen af tiden. Som Katja siger:

”Det er irriterende, at man skal sige til sine venner, at man først kan ses om 3 uger, for der er jeg ude ved min mor.”

Undersøgelsen viser også, at søskende kan hjælpe med at få hverdagen til at hænge sammen for børnene. Derfor er det i de fleste tilfælde vigtigt, at søskende følges ad – også selv om storbror eller lillesøster kan være ret dum en gang i mellem.

Endelig understreger forskerne, at det er vigtigt at forholde sig til det enkelte barn, hver gang man overvejer en deleordning. Børn er meget forskellige, og reagerer meget forskelligt på det stress, en deleordning under alle omstændigheder giver. Nogle får som Mads bare lidt ondt i skulderen, mens andre som Katja får svært ved overhovedet at finde ud af, hvem hun er.

Undersøgelsen er finansieret af Egmont Fonden. Foruden rapporten er der udarbejdet en brochure til forældre, der overvejer en deleordning. Brochuren indeholder ting, man skal være opmærksom på, konkrete råd til forældrene samt et værktøj som kan hjælp med at finde ud af, om man er klar til en deleordning. 

Du kan downloade brochuren her.

Der er nu lukket for kommentarer til artiklen. Læs tidligere kommentarer nedenfor.

Dato:  18-11-2011  
Afsender:  Pædagogen med erfaring med delebørn 

kunne mads forældre ikke bare have 2 af alt så skulle mads kun bære en lille bitte taske... Hvis der var to sæt tøj, to gummistøver, to jakker, 2 bamser mm. Så ville mads kun skulle have det han har på og skole bøger frem og tilbage... Der er mange måder at gøre det på. Desværre hører man ikke om dem der har gjort sådan at børnene ikke bor i en taske men bare har to af alt... Dette virker efter min erfaring bedre... 


Dato:  03-11-2011  
Afsender:  abfj@viauc.dk 

Det undrer mig at socialisering i flere miljøer ikke inddrager velfærdsstatens professionelle herunder de forskellige institutioner som varetager en del af socialiseringen vedrørende gruppen af børn og unge. De spiller en vigtig rolle i forhold til omsorg, læring og udvikling i samarbejdet med forældrene. Et samarbejde som i øvrigt ses indskrevet i lovgivningen. Det kan kvalificere den vejledende indsats som beskrives efter konklusion af undersøgelsen. 

Dato:  03-11-2011  
Afsender:  Mette Jacobsen, Logo.Pæd.og deleforælder. 

Jeg håber sørme de to forældre"par" finder en bæredygtig og tryg løsning- Det er meget vigtigt at de "skilte" forældre arbejder sammen- det er det mindste man kan gøre for sine børn. Det er et udviklende og "evigt" arbejde indtil de flytter hjemmefra, ihvertfald i forhold til reglerne derhjemme i barndom-ungdoms boligerne/perioden. 
Lykke til, det behøver forældre ind imellem  

Dato:  29-10-2011  
Afsender:  nynne - deleforældre 

Det undrer mig, at Katja har svært ved at finde ud af, hvem hun er PGA, at hun lever i en deleordning. Før skilsmissernes tid havde teenagere også svært ved at finde ud af, hvem de var - som både børn og unge. Og havde forældrene levet sammen, havde de formentlig ikke oplevet barnet på samme måde - præcis som mange samlevende forældre oplever deres børn forskelligt. - Måske ku den rette konklusion være, at det er svært at være teen, og at det er svært at være forældre, uanset om man er skilt eller ej, fordi forældre stadig er 2 individer, som oplever og reagerer forskelligt på verden. 

Dato:  29-10-2011 
Afsender:  Johnny Flensborg Madsen, soc. Rdg. 

Det undrer mig at forfatteren skriver, at Mads bare får lidt ondt i skulderen, mens Katja får svært ved at finde ud af hvem hunegentlig er. Kunne det tænkes, at Mads får psykosomatiske symptomer, når han skal skifte boplads, hvilket er et tegn på en belastning i barnets livssituation?

Fakta

publikation Børn i deleordninger.
Forfattere Mai Heide Ottosen, Sofie Mathilde Hansen Stage, Hanne Søndergaard Jensen
Emner Børn og unge, Familie, Familiebaggrund, Skilsmisse
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk