Artikler

Den danske Jens er en god knægt m/k

Del

Normale, velbegavede og uden lig i lasten. Det er det udramatiske portræt, en ny SFI-rapport tegner af de soldater, der siden starten af 90’erne er blevet sendt på internationale missioner for Danmark. Resultatet glæder militærpsykolog Mette Bertelsen – men det overrasker hende ikke.

Hvis der skulle sidde nogen derude og tro, at danske soldater er en flok læderhalse med hård hud på sjælen og en dyster fortid i rygsækken – så kan de godt tro om. 

SFI-rapporten ”Soldater før og under udsendelse – en kortlægning” tegner for første gang et samlet portræt af de godt 26.000 soldater, der mellem 1992 og 2009 er blevet sendt ud på internationale missioner for Danmark. Ved hjælp af registerdata fra Forsvaret og fra Danmarks Statistik giver forskerholdet bag rapporten et overblik over soldaternes baggrund, opvækst, uddannelse og indkomst som det så ud, før de blev sendt ud på deres første mission.

Og resultatet er, at de danske soldater på mange måder ligner resten af befolkningen. De har haft en normal opvækst, de har typisk haft gode jobs til en fornuftig løn før de blev soldater, og de er ikke mere kriminelle end os andre – faktisk mindre, når det gælder voldskriminalitet.

De resultater overrasker ikke Mette Bertelsen. Hun er militærpsykolog og netop tiltrådt som leder af Forsvarets nyetablerede Videncenter for Veteraner.

”Man møder jo undertiden i det danske samfund forestillingen om, at det er de værste bøller, der bliver soldater. SFI’s rapport viser, at det slet ikke er rigtigt, og det glæder selvfølgelig os, der arbejder på området,” siger Mette Bertelsen.

Omhyggelig udvælgelse

Soldaterne er i gennemsnit mellem 25 og 30 år, første gang de bliver sendt ud på mission – halvdelen af dem er under 24 år. Vejen frem til den første udsendelse kan se forskellig ud, men sikkert er det, at man har været gennem både formelle og uformelle tests af krop og psyke, når man sætter sig på flyet, fortæller Mette Bertelsen.

”I følge den nye veteranpolitik, som blev vedtaget af Folketinget sidste år, skal alle der sendes ud, både gennemgå et en lægetjek og en psykologisk vurdering, ikke kun første gang de sendes ud, men hver gang. Vi arbejder meget omhyggeligt med udvælgelsen af soldaterne, så det ville faktisk have overrasket mig – og bekymret mig – hvis SFI’s rapport havde vist, at soldaterne fx havde en mere kriminel baggrund end gennemsnittet.”

Missionsbumser

Med til udvælgelsesprocessen hører også at sikre, at der går tilstrækkeligt lang tid mellem udsendelserne. Alle fastansatte i Forsvaret sendes jævnligt ud på internationale missioner, men der skal så vidt muligt skal gå mindst tre år mellem udsendelserne. Soldaten skal have tid til også mentalt at vende hjem mellem udsendelserne, og det skal være hverdagen herhjemme, der er det primære i soldatens liv – ikke livet i felten. Er balancen omvendt, bliver man nemt det, der er militærjargon kaldes en ”missionsbums”, og det har ingen interesse i, mindst af alle soldaten selv.

Den politik lader til at fungere, viser tallene i SFI’s rapport. Det er kun 7% af de 26.000 soldater – altså knap et par tusinde mand – der har været udsendt mindst fem gange i de 17 år, rapporten dækker. Ca. halvdelen af soldaterne har kun været udsendt en gang i perioden.

Fra Kosovo til Afghanistan

SFI’s rapport dækker en årrække, hvor Danmarks militære engagement i udlandet har udviklet sig markant. Tallene taler deres tydelige sprog: Antallet af udsendte pr. år er fordoblet siden starten af 1990’erne til i 2009 at være godt 3500 mand. Langt de fleste udsendelser er gået til Eksjugoslavien, Irak eller Afghanistan, men i alt har Danmark haft militær repræsentation i 60 lande i perioden. 

Også på et andet område er der sket forandringer: Siden 1992 er stadig flere kvinder blevet sendt ud. Der er dog stadig stor forskel på, hvilke typer funktioner mænd og kvinder beklæder i Forsvaret. Kvinderne bliver oftere udsendt som sygeplejersker, mændene oftere som traditionelt militærpersonel.

Forskellige traditioner

Rapporten viser altså, at de danske soldater ikke er socialt dårligere stillet end gennemsnittet af befolkningen. Sådan er det ikke i alle lande, fortæller Mette Bertelsen.

”Det er alment kendt, at fx det amerikanske militær har en social slagside, forstået sådan at det i højere grad er de dårligst stillede i samfundet, der melder sig til tjeneste. Det skyldes nok, at det amerikanske militær giver soldaterne en god løn og adgang til mange af de velfærdsydelser, man ellers skal betale for i USA – fx lægehjælp til familien. I Danmark har Forsvaret jo slet ikke den funktion eller tradition, man har i USA. Derfor ser man en helt anden sammensætning af soldaterne i Danmark”. 

For langt de fleste danske soldater er Forsvaret et positivt tilvalg, understreger militærpsykologen.

”De fleste unge vælger jo det her, fordi de gerne vil prøve sig selv af – og fordi de faktisk gerne vil gøre noget meningsfuldt og være med til at løfte en opgave, der rækker ud over dem selv.”

Fakta

publikation Soldater før og under udsendelse
Forfattere Stéphanie Lyk-Jensen, Cecilie Dohlmann Weatherall, Julie Heidemann, Malene Damgaard, Ane Glad
Emner Familie, Kriminalitet, Velfærdssamfundet
Forskningsemne Samfund og sammenhængskraft

Søg på sfi.dk