Artikler

Det er ikke nødvendigvis farerne, der holder unge fra steroider

Del

Unge har mange argumenter for ikke at bruge steroider, men de helbredsmæssige risici topper ikke listen over grunde til at holde sig fra det muskelopbyggende medikament. Steroider er snyd og direkte klamt, lyder den primære dom.

Om undersøgelsen

Denne artikel er baseret på den videnskabelige artikel Steroids, it’s so much an identity thing! Perceptions of steroid use, risk and masculine body image, som blev publiceret i Journal of Youth Studies den 24. juli 2015. 

Artiklen er den første publikation fra Signe Ravns post doc.-projekt, finansieret af Det Frie Forskningsråd – Samfund og Erhverv. Projektet handler om unges risiko-tagning, risikoforståelser og ungdomskultur blandt unge på gymnasier og erhvervsuddannelser. Med afsæt i kvalitative interviews og fokusgrupper med 52 unge i alderen 17-25 år, rekrutteret fra gymnasier og erhvervsskoler i tre forskellige regioner af Danmark, undersøger projektet, hvordan unge forstår forskellige former for risici, samt hvilken rolle risiko-tagning spiller i de unges hverdagsliv. Projektet løber fra 2013-2016.

Signe Ravn er sociolog og seniorforsker på SFI. Udover selve post.doc-bevillingen til projektet modtog Signe Ravn også den prestigefulde Sapere Aude ’Ung Eliteforsker’-bevilling i forbindelse med projektet. 

Overdimensionerede muskler. Grimme tatoveringer. Dårlig moral.

Ordet ’steroider’ vækker ikke de mest positive associationer, når man spørger danske unge. I hvert fald ikke hos de 52 unge, der deltager i den undersøgelse, som seniorforsker ved SFI Signe Ravn arbejder med. Undersøgelsen baserer sig på kvalitative interviews og fokusgrupper, hvor de unge blandt andet diskuterer, hvordan de opfatter forskellige former for risiko-tagning, herunder brug af steroider. I en netop publiceret artikel fra undersøgelsen, som Signe Ravn har skrevet sammen med Julia Coffey fra University of Newcastle, konkluderer forskerne, at unge har helt andre holdninger til steroider, end de har til stoffer som kokain og ecstasy.

Det muskelopbyggende stof, der er kendt som en ulovlig smutvej til bedre præstationer i elitesport, men også som et udbredt stof blandt amatører i danske fitnesscentre, er for langt de fleste forbundet med noget stærkt negativt.

”Der er mange affektive udtryk i spil omkring det. Det vækker afsky, og de unge lægger ekstremt stor afstand til folk, der bruger steroider. Det er klamt og nærmest noget, de væmmes ved,” siger Signe Ravn. 

Mere omfattende end andre stoffer

Steroider adskiller sig fra andre stoffer på flere måder. Hvor målet med for eksempel hash, kokain eller ecstasy er en øjeblikkelig rus, så er målet med steroider at opbygge musklerne over længere tid. Netop udsigten til at skulle udsætte kroppen for stofferne over en længere periode fremhæver flere af de unge som et argument for ikke at skyde genvej til en mere muskuløs krop via steroider.

”Det (steroider) er ligesom for en længere periode. Eller også så bliver det måske ukontrollerbart. Jeg er også bange for, at hvis jeg virkelig kunne lide virkningen af steroiderne, hvor ville det så tage mig hen? Man har jo set – det har jeg jo selv haft tæt ind på livet – hvordan ens omgangskreds, hvis de har taget steroider, hvordan deres person bliver. Mere ligeglad og ’fuck det hele’…Det er meget det, stofferne det er bare for i aften, og lige så snart jeg har sovet, så er de væk,” siger en af de unge fra undersøgelsen.

Det handler om livsstil

De unge i undersøgelsen - hvoraf kun én har taget steroider - forbinder brug af steroider med en ’pakke’ eller en hel livsstil, som langt de fleste af dem ikke kan se sig selv i.

”Det er jo også bare så identitetsskabende,” som en af de unge formulerer det.

Derudover betragter nogle af de unge brug af steroider som et tegn på manglende viljestyrke og noget snyderi.

”Det er nok det; det er så kunstigt at tage steroider. Det er sgu det samme, som når en pige sminker sig alt for meget, altså det er alt for kunstigt. Hvis man vil træne og blive stor, så skal man sgu også gøre det ærligt, så man bagefter kan sige, at ’det her, det er sgu noget jeg har opnået, fordi jeg gerne har villet det, og fordi jeg har villet kæmpe for det”.

På den måde er det at bruge steroider altså ikke blot noget, som de lægger afstand til, fordi det er en livsstil, de ikke kan identificere sig med. Det handler også om, at det er dårlig smag og dårlig moral. 

Nok oplysningskampagner?

Hvad kan man så bruge den viden til - altså at de unge associerer brugen af steroider med en frastødende livsstil, og at det er dette og ikke de helbredsmæssige risici, de fremhæver som det første, når talen falder på steroider?

Jo, måske skal man ikke tænke så meget på at proppe flere fakta om alvorlige bivirkninger som impotens, blodpropper, hårtab, aggression og depression i hovederne på de unge.

”De unge kender overordnet godt til de forskellige risici,” siger Signe Ravn og uddyber:

”Det handler ikke om, at bare man bliver ved med at oplyse, så skal de nok forstå det en dag. De unge ved godt, at det kan være farligt, men det er nogle andre ting, der er vigtige, når de gør op med sig selv, om de har lyst til at eksperimentere med steroider eller ej”.

Søg på sfi.dk