Artikler

Det går godt – send flere penge!

Del

I mange udsatte boligområder er der igangsat projekter for at forbedre områdernes omdømme og afhjælpe problemerne. Der har været penge at hente fra Landsbyggefonden til projektstøtte. Men boligområderne har ikke været gearet godt nok til at kunne tilrettelægge og gennemføre så store projekter. Og så er det uvist, om og hvornår der kommer flere støttemidler. Det gør opretningsarbejdet besværligt.

Fakta om Landsbyggefondens puljemidler til udsatte boligområder:

  • Landsbyggefonden har fra 2006-10 uddelt 2,2 mia. kr. til boligsociale indsatser og til huslejestøtte. De sidste bevillinger stopper ved udgangen af 2015 
  • Midlerne er over 3 uddelingsrunder blevet delt ud til 545 boligafdelinger.
  • Puljemidlerne er stillet til rådighed gennem to politiske aftaler i hhv. 2005 og 2006.
  • Formålet med puljemidlerne er at vende og modvirke den negative udvikling i udsatte boligområder.
  • SFI og Rambøll Management Consulting står for evaluering af puljen. Frem til 2016 vil der komme løbende rapporter om status og ændringer i boligområderne som følge af indsatserne.

 

De dukker op i medierne fra tid til anden. Og det er ofte på grund af problemer, de bliver nævnt. Det er de almene boligkomplekser som Mjølnerparken, Taastrupgaard, Vollsmose, Gellerupplanen, Aalborg Øst og mange andre rundt om i landet. Det er boligområder, som har problemer med hærværk, kriminalitet, manglende integration af etniske minoriteter, høj arbejdsløshed, utilpassede børn og unge, stor fraflytning, og som i det hele taget har et dårligt omdømme. Disse boligområder betegnes som sårbare og udsatte.  

Indsatser til at afhjælpe problemerne

For de udsatte boligområder er der nok at tage fat på for at prøve at afhjælpe problemerne og gøre områderne mere velfungerende. Der arbejdes både lokalt i beboerdemokratierne, i afdelingsbestyrelserne, i boligorganisationerne og i kommunerne. Men det kræver typisk mange ressourcer og langsigtet planlægning at få søsat større opretningsprojekter. Det er ikke noget, de berørte boligområder kan klare selv.

På den baggrund har Landsbyggefonden af tre omgange fra 2006-10 uddelt puljemidler på i alt 2,2 mia. kr. til boligsociale indsatser og til huslejestøtte. Midlerne er tilvejebragt på baggrund af to boligaftaler fra 2005 og 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Hensigten har været at få boligområderne og kommunerne til at udarbejde helhedsplaner for opretning af de udsatte boligområder og på den baggrund søge Landsbyggefonden om støtte fra puljemidlerne.  

Brug for en støtteordning, men er den god nok?

Hvordan denne puljeordning har fungeret i forhold til at understøtte det boligsociale arbejde, det er SFI blevet bedt om at vurdere for Landsbyggefonden.  Resultatet er blevet en rapport, der kortlægger de støttede boligområders problemer og behov, og hvordan indsatser er blevet igangsat og organiseret.

SFI-forsker Gunvor Christensen har været medforfatter på rapporten, og hun fremhæver især tre konklusioner i den, som rapporten også bruger som afsæt for konkrete anbefalinger til den videre støtte til det boligsociale arbejde: 1) Der er afgjort et behov for puljemidler til at sikre en boligsocial indsats. 2) Puljemidlerne har givet muligheder for at igangsætte vigtige projekter og helhedsplaner, men der er behov for at justere strukturen for puljeordningen. 3) Samarbejde og ansvarsfordeling mellem bl.a. afdelingsbestyrelser, boligselskaber og kommune er ikke altid optimal eller klar, og der er behov for at understøtte det bedre.

”Hidtil har puljemidlerne været udbudt i enkeltstående ansøgningsrunder. Der har ikke været forudsigelighed i, hvad der måtte komme af puljeudbud fremover. Det gør det boligsociale arbejde vanskeligt, når man ikke kan planlægge mere end nogle få år frem på et konkret projekt,” siger Gunvor Christensen. ”Man ved simpelthen ikke, om der bliver mulighed for at søge flere midler, hvad kravene bliver til projektstøtte, og hvor mange midler der bliver stillet til rådighed.”

Usikkerheden om fortsat støtte til det boligsociale arbejde og de problemer, det medfører, er noget man nikker genkendende til i administrationen af opretningsprojekter i de berørte boligområder. Bo Andersen, der er projektleder på en helhedsplan for Vapnagaard i Helsingør, siger om puljeordningen: ”Jeg synes, det har været et plus for vores boligområde, at man har haft de her puljeordninger. Men det har været frustrerende gang på gang, når man nærmer sig projektperiodens afslutning, at skulle overveje den videre vej frem, om vi nu er klar til at forankre projektet helt uden at have ansatte, eller om vi skal til at ansøge om nye projektmidler, og kommer der i det hele taget nye projektmidler?”  

Svært at fastholde projektmedarbejdere

Bo Andersen fremhæver usikkerheden for de projektmedarbejdere, der er ansat igennem en bevilling fra puljeordningen. Det medfører, at medarbejdere forlader et projekt i utide, når der ikke er klarhed om nye bevillinger eller om projektfremtiden.

Han har selv haft is nok i maven til med held at blive på et projekt i en lang årrække. Det har givet mulighed for at arbejde langsigtet og grundigt. Det har været muligt at udarbejde projektplaner i samarbejde med kommune, afdelingsbestyrelser m.fl., og så ansøge om de landsdækkende puljemidler ud fra disse planer.Han ser det som et gevaldigt plus at have analyseret et behov og fået det forankret blandt beboere, kommune og boligselskab, inden man udformede opretningsplaner og søgte midler til gennemførelse. Så gunstig en situation har mange andre boligområder slet ikke haft. De har i løbet af ganske kort tid været tvunget til at lave analysearbejde og nedfælde planer for at kunne søge og komme i betragtning til puljemidler. Og typisk er der så først blevet ansat en projektleder, når puljemidler er blevet bevilget. Det har også skabt problemer med forankring og gennemførelse af projekter.

”Vi har løbende kunnet følge med i udviklingen af behov i området. De har ændret sig over årene. Vi har kunnet beskrive, hvor vi var i vores planer og har kunnet justere derefter for de kommende år. Så hver gang, der har været nye puljemidler at ansøge, har vi stået godt rustet til at beskrive, hvad vi vil, og vi har haft baglandet med”, siger Bo Andersen. ”Vi har hele tiden haft en dialog med beboerdemokratiet og på beboermøder i afdelingen. og vi har ikke haft problemer med medarbejdere, der bliver tilknyttet et projekt, men som slet ikke kender forhistorien. Men jeg kender godt problemstillingen og udfordringen fra andre boligområder.” 

Behov for medejerskab, tid og fortsatte støttemuligheder

Rapporten anbefaler fortsat støtte til de udsatte boligområder og i en kontinuerlig ordning. Det kan fx være årlige puljemidler eller en ordning, som på anden vis giver mulighed for at søge midler løbende. Bo Andersen tilslutter sig den idé. Han mener, det vil lette presset på boligorganisationerne i forhold til de stramme deadlines og manglende vished om fortsatte støttemuligheder. Det vil give bedre vilkår for boligområderne til at lave et grundigt analysearbejde og tage en fornuftig dialog med både beboere og kommune om behov i den pågældende afdeling. ”For når planerne skal implementeres, så betyder det utrolig meget, at alle parter føler medejerskab. De steder, hvor projekter kører skævt, er ofte hvis en afdelingsbestyrelse eller en kommune eller ansatte føler, at de ikke har været med i det indledende arbejde og ikke er blevet hørt eller tilgodeset,” siger Bo Andersen. 

Søg på sfi.dk