Artikler

Det kniber med dialogen om lønforskelle på arbejdspladsen

Del

Mange virksomheder overholder ikke loven om at lave kønsopdelt lønstatisk. Det er unødvendigt, lyder forklaringen blandt andet fra virksomhederne. Og derfor sker der heller ikke den dialog om ligeløn, som faktisk er formålet med loven – heller ikke på nogle af de virksomheder, der overholder loven. Det viser den første evaluering af loven, som SFI har lavet for Beskæftigelsesministeriet.

I 2006 blev loven om kønsopdelt lønstatistik og redegørelse af lige løn vedtaget. Nu viser den første evaluering af loven, at kun en tredjedel af virksomhederne overholder den. Og selv blandt disse er der en væsentlighed af loven, der ofte bliver overset – at statistikken eller redegørelsen faktisk også skal bruges til noget: Medarbejdere og ledelse på en virksomhed skal have en dialog om mænds og kvinders løn for derved at styrke ligelønsarbejdet.  Men det sker ikke på mindst en tredjedel af de virksomheder, der har lavet en kønsopdelt lønstatistik. 

”Det er formålet med loven at forbedre synligheden omkring ligelønsarbejdet, og derfor skal der også være en dialog om, hvad statistikken viser,” siger Mona Larsen, seniorforsker på SFI, der står bag evalueringen. 

Lønforskelle ikke et problem

En af forklaringerne på, at så få tilsyneladende tager loven alvorligt, er at man ikke mener, at der er lønforskelle. Evalueringen viser, at både ledere og medarbejdere på de virksomheder, der ikke overholder loven, typisk mener, at der ikke findes lønforskelle mellem kvinder og mænd på virksomheden. 
Og det kan ifølge Mona Larsen også være medvirkende til, at der heller ikke bliver gjort særlig meget ud af at diskutere lønstatistikken på mange af de virksomheder, der ellers får lavet statistikken. 

”På mange virksomheder er opfattelsen, at der ikke er lønforskelle, og derfor er de formentlig heller ikke interesserede i at diskutere materialet. Desuden er det ofte opfattelsen, at de lønforskelle mellem mænd og kvinder, der kan være på den enkelte arbejdsplads, kan forklares, dvs. at de betragtes som uproblematiske.”

Lige løn for samme arbejde 

Ligelønsdiskussionen og forskningen i Danmark har netop hidtil handlet meget om de lønforskelle, der kan forklares. For det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt, og det betyder, at der er forskel på lønnen, når man ser på kvindefag og mandefag. Mænd tjener i dag gennemsnitligt 18 procent mere end kvinder. Tidligere undersøgelser har vist, at er der mange kvinder i et fag, så fører det også til lavere løn. At lønforskelle mellem de to køn forklares ved, at de laver noget forskelligt, er ikke det samme som at sige, at der er ligeløn, forklarer Mona Larsen.

”Den store årsag til forskellen mellem mænd og kvinders løn er, at de laver ofte laver noget forskelligt. Så man kan sige, at i første omgang handler det om at få afklaret, om de medarbejdere der laver det samme på en virksomhed også får det samme i løn.”

Værdien af kvindearbejde

Men debatten behøver ikke stoppe dér, hvor man fx får afklaret, at det er forskelle i jobindholdet, der er forklaringen på en eventuel lønforskel. Og det er her, formålet med loven om kønsopdelt lønstatistik også kan spille en rolle: For statistikken skal i det hele taget bruges til at motivere både ledelse og medarbejdere til at diskutere, hvordan lønnen er fastsat på den enkelte virksomhed.

”Loven kan bruges til at italesætte, at det er ok at vurdere kritisk, om der faktisk er rimelighed i det, man giver kvinder og mænd løn for. At stille spørgsmål som hvorfor mænd og kvinder laver det, de gør, og om det er rimeligt, hvis kvinders arbejde typisk har mindre værdi end mændenes. Og på den måde er loven et vigtigt instrument,” understreger Mona Larsen.

Fakta

publikation Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn
Forfattere Helle Holt, Mona Larsen
Emner Arbejdsmarkedet, Ulighed, Ligestilling
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk