Artikler

Diskrimination skal angribes fra flere fronter

Del

Diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse er en svær størrelse. Det er vanskeligt at måle, hvornår det finder sted, og selvom meget tyder på at diskrimination er udbredt, er det kun ganske få der anmelder sager om diskrimination til myndighederne. I Københavns Kommune bruger man bl.a. teater for at skabe opmærksomhed om emnet.

Hvordan måler man diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse? Det er det centrale spørgsmål i en ny SFI-rapport, bestilt af Social- og Integrationsministeriet.

Svaret er ikke simpelt. Der kan nemlig være vanskeligt at afgøre, om der egentlig er tale om en ulovlig forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, når fx elever, jobansøgere eller diskoteksgæster med anden etnisk baggrund end dansk oplever noget på uddannelsesstedet eller i nattelivet, som de opfatter som diskrimination. Det betyder, at det er svært at måle systematisk og i stor målestok, hvor ofte fænomenet forekommer i Danmark – og dermed også svært at iværksætte indsatser mod det.

Derfor tog den tidligere regering i 2010 initiativ til et forskningsprojekt, der skulle bidrage til mere præcise metoder til målinger af diskrimination – og det er resultatet af det arbejde, der nu foreligger i form af SFI-rapporten ”Om at måle etnisk diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse”.

Rapporten indeholder både forslag til at måle oplevet diskrimination, dvs. oplevelser der kan være, men ikke nødvendigvis er udtryk for ulovlig forskelsbehandling – og metoder til at afdække faktisk diskrimination. Det sidste kan fx ske ved at sende to fiktive ansøgninger til et job, hvor den eneste forskel mellem ansøgerne er deres etniske oprindelse, og se hvem der kommer til samtale. Eller at bede en udenforstående lærer vurdere en klasses eksamensopgaver, uden at oplyse elevernes etniske oprindelse, og herefter sammenligne med skolens egen vurdering.

Oplevelsen har betydning i sig selv

I Københavns Kommune har man i flere år arbejdet målrettet med metoder til at imødegå diskrimination. Som måleredskab bruger man bl.a. et såkaldt Inklusionsbarometer, hvor et af de otte mål lyder, at færre københavnere skal opleve diskrimination. Og for kontorchef i kommunens Kontor for Inklusion og Mangfoldighed, Pernille Kjeldgård, er den oplevede diskrimination også vigtig.

”Det man skal huske er, at selve oplevelsen af at blive diskrimineret har stor betydning for, hvordan man ser sig selv i forhold til fællesskabet. Vores årlige målinger viser at de københavnere, der oplever en høj grad af diskrimination, også oplever en lav grad af inklusion – det vil for eksempel sige tillid til samfundsinstitutionerne og fællesskaberne i byen. Og den oplevelse tager vi alvorligt, uanset om der nu også er tale om diskrimination i juridisk forstand eller ej,” fortæller Pernille Kjeldgård.

Store mørketal

I det hele taget tyder meget på, at der er store mørketal på diskriminationsområdet. I spørgeskemaundersøgelser angiver mange, at de føler sig diskrimineret, men kun ganske få vælger at anmelde diskriminationssager til myndighederne.

Det mønster går også igen i København. I Inklusionsbarometret angiver over hver femte københavner med etnisk minoritetsbaggrund, at de bliver diskrimineret – og af dem mener langt de fleste (72 %), at det er på grund af deres etniske baggrund.

Det tal står i skarp kontrast til, hvor mange der rent faktisk henvender sig til kommunen med klager om diskrimination – det være sig med baggrund i etnisk oprindelse, køn eller seksualitet. I hele 2011 ringede telefonen kun 17 gange ved diskriminationshotlinen hos kommunens Borgerrådgiver, hvor alle har mulighed for at henvende sig og få rådgivning om klagemulighederne, hvis de føler sig forskelsbehandlet.

Pernille Kjeldgård har et bud på, hvorfor det er sådan: ”Der er generelt en lavere tillid til de offentlige institutioner blandt de etniske minoriteter, og det kan være en grund til at få anmelder sager.  Samtidig har der været få sager, og derfor for lidt viden om, at det faktisk nytter at anmelde diskrimination. Og så kræver det meget af den enkelte at køre en sag. Det er ofte en langstrakt og tung proces og kræver derfor mange personlige ressourcer - og hvis det fx handler om ens arbejdsplads eller andre steder med relationer tæt på en, kan der være meget på spil.”

Ned på jorden og ud i byen

Ikke desto mindre er det afgørende, at der er lettilgængelige kanaler til at henvende sig, hvis man ønsker at starte en diskriminationssag, og at alle ved, at kanalerne findes, pointerer Pernille Kjeldgård.

”Vores erfaring er, at de grundlæggende strukturer omkring det her – at vi har en hjemmeside, hvor man kan henvende sig, at vi har en ligebehandlingspolitik, at vi har en Borgerrådgiver, man kan ringe til, og så videre – er meget vigtige som instanser for retssikkerheden og til at sikre, at vi faktisk opfanger de henvendelser, der kommer. Erfaringen er bare, at de ikke kan stå alene, for der skal noget mere til, før de kanaler bliver brugt.”

Derfor arbejder kommunen også med konkrete, lokale initiativer, der kan bringe oplysning og bevidsthed om diskrimination ned på jorden – og ud i byen. For tiden er det fx et projekt på Nørrebro, hvor kommunen uddanner lokale diskriminationsrådgivere, der via netværk og mund-til-mund-metoden kan bringe historierne frem i lyset. Eller et projekt på 15 ungdomsuddannelser i København, hvor teatergruppen C:ntact tager på besøg og via rollespil skaber og debat blandt  eleverne om diskrimination i nattelivet.

”Rent juridisk er diskrimination en svær størrelse at arbejde med, og i formidlingen nytter det ikke noget, at det er os fra kommune og organisationer, der står og fortæller. Der bruger vi andre faggrupper – musikere, rappere, skuespillere osv. Det er vores erfaring, at indsatsen skal have ansigter og relationer på, for at det flytter sig”, slutter Pernille Kjeldgård. 

Fakta

publikation Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse
Forfattere Tina Gudrun Jensen, Kristina Weibel, Mette Kirstine Tørslev, Louise Leelo Knudsen, Sara Jul Jacobsen
Emner Etniske minoriteter
Forskningsemne Samfund og sammenhængskraft

Søg på sfi.dk