Artikler

Efterværn hjælper tidligere anbragte unge

Del

Når anbragte unge fylder 18 og skal forlade plejefamiliens eller institutionens faste rammer, kan det være en meget stor omvæltning. En ny SFI-rapport fortæller, hvordan såkaldt efterværn kan hjælpe tidligere anbragte unge til at få styr på tilværelsen. Bent Tullberg fra Lyngby-Taarbæk Kommune mener, at efterværn bør tilbydes til så mange tidligere anbragte unge som muligt.

Det siger de tidligere anbragte unge:

Pelle fortæller om, hvordan hans liv kunne have formet sig, hvis ikke han havde haft en kontaktperson:

  • ”Så ville jeg helt sikkert have været med i AK81, for jeg har mange kontakter derinde, mange venner (…) Mads [kontaktpersonen] sagde: ’Du får en fysisk røvfuld, hvis du kommer ud i det lort.’ Så tænkte jeg: ’Okay, han har arbejdet på den psykiske [afdeling], så jeg skal nok holde lav profil her.’ Og så stoppede det mig ligesom, for ellers havde jeg været ude i det nu. Så var jeg kommet herud i en sort Mercedes i stedet for med HT-bussen.”

Paula fortæller om sit forhold til den daglige leder på værestedet:

  • ”Hun [den daglige leder] vejleder ligesom uden at fortælle, hvad jeg skal. Og så lader hun mig bare gøre det selv eller med hende som backup, hvis det er, at jeg har brug for råd. [Det kan være sådan noget med] budgetter, økonomi og papirer, det er jeg rigtig dårlig til. Og så sådan lige, hvordan jeg skal håndtere min mor.”

”Jeg gik fra at have ingen tid til mig selv til at have al tid til mig selv, og det gik galt.” Sådan fortæller 18-årige Jesper om overgangen fra livet på institution til at skulle klare sig på egen hånd. 

Når et ungt menneske, som har været anbragt fx fordi far og mor er misbrugere, fylder 18 år, betyder det ofte, at de skal sige farvel til den institution eller plejefamilie, der i en tid har været det nærmeste, de kom på et ”hjem”. Men hvor ”almindelige unge” ofte har far og mor i ryggen, når de skal lære den voksne verden at kende på egen hånd, så står tidligere anbragte unge meget mere alene.

SFI-rapporten Efterværn – støtte til tidligere anbragte unge giver et indblik i, hvordan fx en fast kontaktperson eller tilbud om særlige væresteder kan hjælpe de unge, når de forlader institutionen eller plejefamilien.

Kontakt til voksne er vigtig

Efterværn kan fx bestå af en fast kontaktperson, en personlig rådgiver eller forskellige andre tilbud. Der er bred enighed om, at en fast kontaktperson er meget vigtig for de unge. Netop kontakten til en voksen er altafgørende, forklarer seniorforsker Turf Böcker Jacobsen, der er en af forskerne bag undersøgelsen:

”Voksenkontakten er det primære – simpelthen fordi de unge har et hul der. De unge virker umiddelbart til at klare sig. Men når man taler længere tid med dem, kommer historierne frem om deres ofte meget vanskelige opvækst. Det handler om, at de står helt alene. De har simpelthen ikke voksne at falde tilbage på eller støtte sig til, ligesom andre unge har,” siger Turf Böcker Jakobsen.

Lyngby-Taarbæk Kommune er en af de kommuner, der er med i undersøgelsen. Her er Bent Tullberg leder af efterværnsindsatsen, og han kan se de dagligdags ting, som de tidligere anbragte unge har brug for:

”De har brug for helt almindelige praktiske ting. De har svært ved at administrere deres økonomi, deres bolig og netværket omkring dem. Så der er flere ting i det. Men det handler først og fremmest om at kunne administrere en uddannelse. Det er noget af det, vi lægger mest vægt på; at få dem ind i et uddannelsesforløb, som de kan holde fast i,” forklarer Bent Tullberg.

Overraskende stort behov

Forskerne har fulgt 10 forsøgsprojekter, hvor unge mellem 18 og 22 år, der tidligere har været anbragt, er blevet tilbudt en form for efterværn. Som lovgivningen er i dag, tilbydes efterværn kun til unge med særlige behov, men i forsøgskommunerne har man forpligtet sig til at tilbyde efterværn til alle anbragte unge, når de fylder 18 år. Og det har overrasket både forskerne og medarbejdere i projekterne, hvor stort behov de unge har for støtte. 

Forskerne konkluderer på den baggrund, at de unge har så markante udfordringer i overgangen til voksenlivet, at der er brug for en mere målrettet og fleksibel efterværnsindsats. Bent Tullberg fra Lyngby-Taarbæk er enig i at efterværnet bør styrkes generelt:

”Det kan ske ved at tilbyde efterværn, til så mange som overhovedet muligt. Det er langt de fleste tidligere anbragte, som har behov for det. Jeg synes, det vigtigste er, at man tilbyder alle en kontaktperson, som kan hjælpe dem i gang med en fornuftig tilværelse uddannelsesmæssigt, boligmæssigt, økonomisk og så videre,” fremhæver Bent Tullberg.

SFI-rapporten er en del af en større undersøgelse af efterværn, som SFI gennemfører for Servicestyrelsen og som er finansieret af Socialministeriet.

Fakta

publikation Efterværn - støtte til tidligere anbragte unge
Forfattere Turf Böcker Jakobsen, Ida Cecilie Norn Hammen, Lena Steen
Emner Anbringelser, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk