Artikler

Eliteforsker vil forstå unge stofbrug

Del

I starten af februar modtager SFI-forsker Signe Ravn en bevilling fra Det Frie Forskningsråds prestigefyldte Sapere Aude-program. Med bevillingen følger næsten en million kroner og titlen som Ung Eliteforsker. Pengene skal bruges til at forske i unges brug af stoffer.

Hvordan kan man forklare, at nogle grupper af unge udvikler en vane med at tage stoffer, som bliver så indgroet, at man ikke længere oplever stofferne som risikofyldte, men blot ser dem som naturlig del af en festlig fredag aften?

Det er et af de spørgsmål, der driver Signe Ravns forskning. Og hendes forskningsprojekt får et anerkendende nik fra Det Frie Forskningsråd, når Signe Ravn sammen med 39 andre af landets mest talentfulde unge forskere i starten af februar tildeles en bevilling fra rådets prestigefyldte Sapere Aude-program. Med bevillingen følger titlen som Ung Eliteforsker og næsten en million kroner til at supplere Signe Ravns post.doc.-budget, der dermed lander på 2,7 millioner.

Når en bane bliver en vane

Pengene skal bruges til at dykke dybere ned i det emne, der har optaget Signe Ravn i hele hendes forskningskarriere: unges forhold til risiko, særligt i forhold til brugen af alkohol og stoffer.

”For mig er risiko et begreb, man kan bruge til at komme tættere på fx de unges stofbrug. Man havner jo tit i forklaringer om livsstil og social baggrund, når man ser på unges stofbrug, men jeg vil i projektet i stedet prøve at se på stofbruget som det, jeg kalder en ureflekteret, kropslig praksis – en vane, man ikke taler eller tænker så meget over. Blandt nogle grupper af unge kan der jo opstå en kultur, hvor man vænner sig til, at man tager to baner kokain, før man går i byen og egentlig ikke længere oplever det som spændende og grænseoverskridende. Risikoen bliver usynlig, og det fænomen vil jeg gerne se nærmere på.”

Mange slags viden

At risikoen ved stoffer bliver usynlig for de unge kan virke paradoksalt al den stund, at myndigheder og uddannelsesinstitutioner gennem mange årtier har gjort et stort stykke arbejde for at informere om og advare mod stofferne. Men så enkel er historien ikke i de unges hoveder, fortæller Signe Ravn.

”Jeg har tidligere arbejdet med området, og her har det faktisk overrasket mig, hvor lidt faktuel viden, de unge har om stoffer. Selvom de sikkert har fået tudet ørerne fulde af information og advarsler, så konkurrerer den type faktuel viden med alt muligt andet. Man har måske fået en folder fra Sundhedsstyrelsen i skolen, men man får også input fra medier og populærkultur eller fra venner eller nogen, man bare hører om, der måske har prøvet noget. Man kan sige, at der er lag og hierarkier i de unges viden og opfattelse af stofferne, så billedet er slet ikke entydigt.”

Signe Ravn håber, at hendes projekt kan skabe ny inspiration til, hvordan stofbrug blandt unge kan forebygges og forhindres. For det kan kaste lange skygger at feste lidt for hårdt igennem som ung – og at stofbruget har en social slagside, er der ingen tvivl om.

”Vi kan jo fx se, at unge på erhvervsuddannelserne ryger mere, dyrker mindre sport og tager flere stoffer. Det kan have nogle implikationer for, hvordan folks liv bliver på langt sigt, og det skaber en social ulighed i sundhed”, fortæller Signe Ravn.

Forskningsprojektet om unge, risiko og stofbrug løber fra marts 2013 til sommeren 2016.

Søg på sfi.dk