Artikler

En kæmpe vidensbank om forebyggende foranstaltninger

Del

Hvordan kan forebyggende foranstaltninger være alternativ til anbringelse af børn og unge? Det skal et nyt Dialog-projekt mellem SFI og 10 udvalgte kommuner kaste lys over. Forventninger er store hos fx Marianne Kruse fra Brøndby Kommune, som kalder samarbejdet en kæmpe vidensbank.

De 10 kommuner:

Assens, Brøndby, Faxe, Fredericia, Helsingør, Hillerød, Mariagerfjord, Thisted, Aalborg, Århus.

Gennem de næste fire år skal Dialogprojektet gøre kommunerne bedre til at støtte og hjælpe udsatte børn. Det sker gennem en omfattende afdækning og analyse af 23 konkrete forebyggende foranstaltninger, der i dag bliver brugt i de 10 udvalgte kommuner. Samtidig skal kommunerne jævnligt mødes i dialoggruppen og udveksle erfaringer.

De 10 kommuner er valgt, fordi de som helhed afspejler Danmark, og fordi de alle har omlagt indsatsen overfor udsatte børn og unge efter Anbringelsesreformen og Kommunalreformen.

I projektet skal de 23 forskellige indsatsers effekt evalueres blandt andet gennem spørgeskemaer, og det vil skaffe kommunerne værdifuld viden om, hvad der virker. 

Den forskningsbaserede vinkel i kombination med praksisfeltets erfaringer er projektets overordnede styrke, mener Morten Madsen, Børne- og Ungechef i Assens Kommune:

"Det er væsentligt at sætte fokus på forebyggende foranstaltninger på denne måde, fordi vi reelt ikke har ret meget forskningsbaseret viden om 'hvad der virker'," siger han.

Projektet skal desuden skabe overblik over forskningen på området og ud fra denne viden samle eksempler på god praksis, som kommunerne kan bruge. Det er noget, Marianne Kruse, fagchef i Brøndby, kan bruge i hverdagen i Brøndby Kommune:

"På denne måde vil kommunerne have en base at trække på og vide, at det er kvalificerede bud på modeller, man kan inspireres af", siger hun.

Brug for inspiration

Marianne Kruse mener, at det er væsentligt at sætte fokus på de forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse, fordi børnenes eller de unges hverdag ikke bliver brudt op. Tværtimod kan de blive i deres eget miljø på bedre vilkår, forklarer hun:

"Når det forebyggende arbejde lykkes er det fordi der er sket en forandring. Forældre har fået redskaber, de har kunnet gøre brug af til at skabe en forandring i forældreskabet. De oplever at de lykkes som forældre på en langt bedre måde. Og børnene oplever en forandring i forhold til deres skolegang, deres sociale liv og deres samspil med forældrene".

Det kan lyde banalt og ligetil, men al erfaring viser, at det er det ikke, understreger Marianne Kruse.

"Derfor er det så vigtig at videndele og lære af de erfaringer, der er på fagområdet. Vi arbejder jo alle indenfor feltet på at lykkes bedre i forhold til at finde de rigtige metoder og modeller, der virkelig kan skabe den berømte forskel. Har nabokommunen "opfundet" en rigtig god metode, så er det bare så vigtigt at lade sig inspirere og måske opfinde en i dette tilfælde Brøndby-model, der matcher Brøndbys behov".

Netværk giver resultater

Deltagelsen i Dialog-projektet har allerede givet positive resultater, for det er langt nemmere at kontakte en anden kommune, når man ved, hvem man skal kontakte, og hvad der rør sig i netop den kommune. 

"Et dugfrisk eksempel er et stort materiale om iværksættelse af tværfaglige teams, som Mariagerfjord kommune har sendt her til Brøndby, fordi Mariagerfjord HAR gjort det, vi skal i gang med her i Brøndby, og derfor er vi i Brøndby så glade for at have fået tilsendt det meget fagligt flotte materiale".

Og det har betydning at repræsentanterne i de 10 kommuner mødes ansigt til ansigt.

"Allerede nu kan jeg mærke, at jeg glæder mig rigtig meget til næste møde. De i alt 10 kommuner er en kæmpe videnbank, som Brøndby kommune/jeg får lov at være en del af," mener Marianne Kruse.

Morten Madsen, Assens Kommune, får også et udbytte af netværket, som han ikke får andre steder.

"Vi har god erfaringsudveksling mellem kommunerne på forskellige niveauer, bl.a. via KL og helt lokalt på Fyn. Men dialogprojektets særlige kvalitet er konteksten – den erfaringsudveksling der sker i en effekt – og evidensbaseret samarbejdsproces. 

Fakta

publikation Introduktion til Dialogprojektet
Forfattere Mette Lausten, Anne Kirstine Mølholt, Helle Hansen, Vibeke Myrup Jensen
Emner Anbringelser, Foranstaltninger for børn og unge, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk