Artikler

En kørestol er mere konkret

Del

Danskere med psykiske handicap har det svært på arbejdsmarkedet – også sværere end dem med fysiske handicap. Det viser en ny SFI-rapport. Arbejdsgivere kan opleve det vanskeligt at håndtere psykisk sårbare medarbejdere, fortæller psykolog i Psykiatrifonden, Troels Gottlieb.

Stadig flere danskere har psykiske helbredsproblemer, og for dem er det vanskeligt at fungere på arbejdsmarkedet. Også selvom arbejdsgivere og jobcentre ofte gør en stor indsats for at støtte og fastholde dem i arbejde.

Det er den historie, tallene i en ny SFI-rapport fortæller. Undersøgelsen Handicap og beskæftigelse viser, at det på mange måder er vanskeligere at være i arbejde med et psykisk handicap eller diagnose end det er at have et fysisk handicap eller en kronisk, fysisk sygdom og samtidig passe et arbejde. I hvert fald er kun godt hver tredje af de psykisk handicappede i undersøgelsen i beskæftigelse, mens tallet er noget højere for folk med fysiske handicap.

Det billede kan psykolog Troels Gottlieb nikke genkendende til. Han arbejder til daglig i Psykiatrifondens Erhvervsrådgivning, som blandet andet rådgiver virksomheder om, hvordan de kan støtte og fastholde medarbejdere med psykiske problemer. 

”Det er simpelthen vanskeligere at finde løsninger for psykisk sårbare mennesker på arbejdspladsen. Psykiske lidelser er så individuelle – man må hele tiden spørge, hvad det specifikt betyder for netop det her menneske, på den her arbejdsplads, i den her afdeling? Du kan ikke forholde dig lige så firkantet til det som til en fysisk sygdom – der er ingen klokkeklare skabeloner eller autoriteter for, hvordan det gøres”, fortæller han.

Konfliktpotentiale i kollegagruppen

At det kan være svært for arbejdsgiver og medarbejder at finde en fælles løsning, viser tallene i undersøgelsen også. Cirka hver femte af de psykisk syge i undersøgelsen, der er i arbejde, fortæller at de har behov for støtteforanstaltninger fra deres arbejdsgiver, som de ikke får i dag – fx nedsat arbejdstid eller særlige vilkår. Mange har altså brug for mere støtte, selvom hele 54 % af gruppen faktisk allerede har fået støtteforanstaltninger fra arbejdsgiveren for at kunne varetage deres arbejde.

De tal afspejler netop, at det kan være svært at sætte nogle rammer for den psykisk syge medarbejders opgaver, som alle kan trives med, mener Troels Gottlieb. Også kollegerne skal være indforståede og støttende, og det er ikke nemt, når arbejdet hober sig op.

”Vi har generelt et højere tempo og skal nå mere på arbejdspladserne end før i tiden, og så kan det være svært at have en kollega og medarbejder, som er på særlige vilkår og derfor når mindre. Der er et konfliktpotentiale i det her i kollegagruppen – og konflikter er jo det sidste man har brug for, i de perioder hvor man er tyndhudet,” siger han.

En kørestol er mere konkret

Men rapporten bringer også gode nyheder: I de seneste år er danskerne gennemgående blevet mere tolerante overfor at skulle arbejde sammen med en person med en psykisk lidelse, fx en maniodepressiv med store humørsvingninger. Det var 65 % skeptiske overfor i 2008, men i 2010 var det tal faldet til 56 %. 

Troels Gottlieb er enig i, at der er en større accept på området nu end for nogle årtier siden – men der er stadig noget vej igen, mener han.

”Jeg så for nylig en undersøgelse som viste, at mange danskere stadig er skeptiske overfor psykiske lidelser – og fx mener, at folk, der lider af depressioner, populært sagt bare skulle tage sig lidt sammen. Det ville du jo aldrig sige til en person, der sad i kørestol. På den måde er de fysiske lidelser stadig nemmere at forholde sig til for mange mennesker – også på en arbejdsplads.”

Søg på sfi.dk