Artikler

En professionel familie

Del

Når en kvinde forlader et krisecenter for at starte et nyt liv uden en voldelig mand, har hun hårdt brug for hjælp og støtte. Det får hun via det såkaldte efterværn, hvor en kontaktperson fra centret følger kvinden i en periode. I en ny rapport fra SFI fortæller voldsramte kvinder om deres oplevelse af efterværnet.

”Man har jo siddet i den der onde cirkel i mange år, og tankerne kører hele tiden: ’Hvordan klarer jeg det her? Det gør jeg jo ikke. Jeg bliver nødt til at vende tilbage til det gamle, de trygge rammer, der ved jeg, hvad jeg har. Jeg ved ikke, hvad jeg får.’”

Sådan beskriver en kvinde den følelse, hun stod med, da hun forlod et krisecenter for at starte et nyt liv efter at have forladt sin voldelige mand. Det kan virke uoverskueligt at bygge en ny hverdag op alene: Etablere et hjem, få økonomien i orden, få en skilsmisse, skabe nye, trygge rammer for sine børn og meget andet.

Her er det en stor hjælp, når krisecentret tilbyder det såkaldte efterværn – en periode, hvor en ansat fra centret følger og støtter kvinden. Det gør 25 af Danmarks 36 krisecentre. SFIs forskere har talt med ansatte, frivillige og brugere på fem af dem.

Praktisk hjælp og personlige samtaler

Kvinderne fortæller, at det især er i kontakten til myndighederne, de har brug for hjælp. Gennem efterværnet kan de få en frivillig bisidder med til møder, eller i nogle tilfælde få professionel hjælp, fx en jurist til at hjælpe i en skilsmissesag. Det er vigtigt, for ”du er oppe imod et system, der ikke fungerer”, som en af kvinderne udtrykker det. Det kan være svært at finde rundt i rettigheder og pligter, når alt er nyt og hverdagen er kaotisk.

En anden hjælp er de personlige samtaler med ansatte eller frivillige, som kan fortsætte, efter kvinderne forlader centret. Ofte har kvinderne dog mere brug for at tale med en professionel psykolog om deres oplevelser. De har ikke ret til gratis psykologbistand, men må finde pengene via forskellige støtteordninger.

Det er for dårligt, mener de. ”Bare fordi man frivilligt har indgået et ægteskab, og frivilligt er blevet i det, giver det da ikke en mindre ret til at få hjælp”, siger en af kvinderne. Man får krisehjælp for ting som ulykker og trafikuheld, siger hun, så hvorfor ikke, når man er voldsramt?

Videre fra volden

Centrene tilbyder også ofte netværksgrupper, hvor kvinderne kan møde andre i samme situation. Men det er ikke altid det, man har brug for, fortæller kvinderne. Man har simpelthen lyst til at komme videre, og møde nogle, som man har noget andet til fælles med end volden. Skal man deltage i en gruppe, skal den være styret af en professionel og køre i en begrænset periode.

Derimod vil mange kvinder gerne komme til de udflugter og fester, som centrene laver for tidligere beboere. Især dem med børn har stor glæde af arrangementerne. De giver børnene en mulighed for at mødes med andre i samme situation.

En professionel familie

En ting er kvinderne helt enige om: Det er tilliden, der er det afgørende. Den tillid, der allerede skabes, når man kommer til centret for første gang, og bliver lyttet til, forstået og troet på. Det er den der gør, at man også har lyst til at bede om hjælp, når man har forladt centret – og at man føler sig fri til at give slip, når man er klar.

”Altså, det bliver på en måde en ekstra familie et eller andet sted i en periode af ens liv, og når det så er overstået, og man er blevet stærk nok til at komme videre, så kan man sagtens cutte forbindelsen uden at have dårlig samvittighed over det”, siger en af kvinderne.

Indtil det sker, er det vigtigt, at centrene gør opmærksom på, at de altid findes og kan kontaktes. Kvinden fra starten af denne artikel siger det sådan her: ”Efterværn er en af de bedste ting, så man skal gøre meget klart for kvinderne, at det tilbud er der. (…) Ring og hør, hvordan de har det. Spørg dem, om det går godt. (..) Få dem til at sætte nogle tanker i gang og få øjnene op for, at de er meget mere værd.”

Fakta

publikation Efterværn for voldsudsatte kvinder
Forfattere Else Christensen, Maia Lindstrøm, Anne Kirstine Mølholt
Emner Udsatte grupper, Velfærdssamfundet, Familiemønstre, Skilsmisse
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk