Artikler

En uddannet onkel kan gøre en forskel

Del

I studier af social arv ser man oftest udelukkende på kernefamilien og på, hvordan forældres status og uddannelse påvirker deres børns livsforløb. Men det er kun en del af historien, siger professor Mads Meier Jæger fra SFI. For også fætre og kusiner, onkler, tanter og bedsteforældre kan have stor betydning for de valg, vi træffer i livet.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at en del af vores personlighed og livsforløb kan tilskrives det, vi har fået med i rygsækken fra vores mor og far. Både i form af gener og arv, og i form af den indflydelse, de øver på os i opvæksten.

Men hvad med resten af familien? Tanter, onkler, fætre, kusiner og bedsteforældre? Hvilken indflydelse har de på os, og hvilken forskel kan de gøre for vores livsbane?

Det har professor Mads Jæger Meier fra SFI set nærmere på. I en ny undersøgelse stiller han skarpt på, hvilken betydning familien har for vores uddannelsesvalg. Og her taler vi familien i bredeste forstand, understreger han:

”Pointen er i al sin enkelthed, at din familie jo ikke kun udgøres af dine forældre, men også af onkler , tanter og bedsteforældre, og vi ved, at børn tilbringer meget tid sammen med dem alle. Så både teoretisk og praktisk er det måske lidt snæversynet, at vi i studier af social arv kun forholder os til kernefamilien og ser på, hvordan forældre påvirker deres børn – det forekommer meningsfyldt at inddrage hele familien, når man ser på social arv”, fortæller Mads Meier Jæger.

Mig, min bror og min fætter

At Mads Meier Jæger overhovedet kan undersøge emnet, kan han bl.a. takke en tidligere generation af amerikanske forskere for. Et par af dem tog i 1957 initiativ til The Wisconsin Longitudinal Study, som tog udgangspunkt i interviews med 10.000 unge mænd og kvinder på 17-18 år, der afsluttede den amerikanske high school det år. De unges forældre blev også interviewet, og senere hen deres søskende og ægtefæller. 

Fem gange er der indsamlet interviews med gruppen, senest i 2010, og da alle deltagere også er blevet spurgt om deres børns livsforløb og uddannelsesvalg, giver undersøgelsen et godt billede af ligheder og forskelle mellem søskende, fætre og kusiner. Der findes flere forløbsundersøgelser som Wisconsin-studiet, der følger familier over tid, men kun ganske få, der på den måde indsamler oplysninger om hele familien.

Og de oplysninger kan bruges til at se nærmere på fænomenet social arv, forklarer Mads Meier Jæger: ”Den bedste måde, vi kan måle social arv på, er at måle lighed indenfor et eller andet område. Vi sammenligner, hvor ens søskende fx er i deres valg af uddannelse og karriere i forhold til en tilfældig person på gaden, og det kan så omsættes til et tal mellem 0 og 100. Er det 0, har familien overhovedet ingen indflydelse, og er det 100, betyder den sociale arv alt.”

Udfører man den analyse på den yngste generation i Wisconsinstudiet og deres uddannelsesvalg, ligger tallet på ca. 40. Sagt på en anden måde: 40 pct. af den varians, man finder i, hvilken uddannelse de oprindelige deltageres børn har valgt og hvor langt de er nået i uddannelsessystemet, kan på en eller anden måde tilskrives deres familiebaggrund. Men ser man nærmere på det tal, dukker der flere nuancer op:

”Når vi analyserer tallene, viser det sig en del kan tilskrives faktorer, som deles af søskende og altså kommer fra forældrene – men selv når vi tager højde for alle de faktorer, er der stadig mellem 15 og 20 pct. tilbage, som deles med fætre og kusiner og som vi derfor kun kan forklare ved at pege på den indflydelse, den udvidede familie – onkler, tanter og bedsteforældre – har haft”, forklarer Mads Meier Jæger.

Uddannede onkler kan kompensere for uuddannede forældre

Hvad den indflydelse helt præcist består af, er straks sværere at sige. ”Det kan både handle om arv og miljø”, understreger Mads Meier Jæger. ”Man deler nogle gener med sine fætre og kusiner, men man har jo ofte også noget fælles miljø, fælles jul og sommerferier og måske fælles familieværdier. Og endelig kan der flyde ressourcer på tværs i storfamilien i form af fx penge og praktisk støtte”, forklarer Mads Meier Jæger.


De forbindelser er særligt vigtige i familier, hvor forældrene har få uddannelsesmæssige ressourcer. ”Vi kan se, at i de familier, hvor forældrene har kort eller ingen uddannelse, så stiger sandsynligheden for, at børnene får en uddannelse, hvis der er andre i familien – tanter, onkler og bedsteforældre – der er uddannede. Så her træder der altså en slags kompensationsmekanisme ind, hvor den udvidede familie pludselig betyder meget for dit livsforløb”, fortæller Mads Meier Jæger.

Videre forskning

Mads Meier Jægers forskning bygger altså på amerikanske familiers liv i sidste del af det 20. århundrede. Kan deres vilkår overhovedet sammenlignes med en moderne, dansk familie anno 2013?

”Vi skal selvfølgelig se nærmere på, om de her forhold er de samme i Skandinavien. Der blev for nyligt lavet en undersøgelse i Sverige, som både inddrog fætre og grandfætre, og som nåede frem til de samme resultater omkring den nærmeste og den udvidede families påvirkning af dit uddannelsesvalg – og det kunne jo tyde på, at vi også kan finde fænomenet i Danmark. Til gengæld kan man måske forestille sig, at den føromtalte kompensationsmekanisme fylder mindre i Danmark, fordi vi har nogle sociale rammer, hvor staten træder ind.”

Mads Meier Jæger modtog i 2012 10 mio. fra det europæiske forskningsråds eliteforskerprogram til et projekt, der netop skal undersøge de processer og træk i familien, som gør at noget – gener, ressourcer eller værdier – går i arv til den næste generation. Projektet ”Understanding Intergenerational Transmissions: A Cross-Disciplinary Approach (UNITRAN) forventes afsluttet sidst i 2017. 

Søg på sfi.dk