Artikler

Ens indsats men forskellig aktivering

Del

Jobcentrene ligestiller deres indsats over for mænd og kvinder. Alligevel er der forskel på, hvor de to køn kommer i aktivering. Arbejdsmarkedet er stadig kønsopdelt og præget af traditionelle forestillinger om mandejobs og kvindejobs.

Når en mand og en kvinde står ved skranken i et jobcenter, så kan de være ret sikre på, at jobcentret vil give dem samme indsats for at få dem i job. En ny rapport fra SFI viser nemlig, at jobcentrenes indsats for at få ledige i job stort set er ens for mænd og kvinder. Det gælder fx jobsamtaler og samtaler om de jobsøgendes CV, som jobcentrene tilbyder.  

Men der er forskelle, når man kigger på, hvilke typer af aktivering de to køn får. Flere kvinder end mænd deltager i uddannelsesaktivering. Der er også flest kvinder i virksomhedspraktik og flest kvinder, der bliver aktiveret i offentlige virksomheder. Men når det drejer sig om at komme i aktivering i private virksomheder, så er der en overvægt af mænd i forhold til kvinder.  

Offentlig versus privat

Det kan skyldes, at mange kvinder har en uddannelse eller ønsker til et job, der retter sig mod den offentlige sektor. Det kan dog ikke alene forklare forskellen. For i a-kasser, hvor medlemmerne typisk finder job i den private sektor, er kvinderne også underrepræsenteret i privat aktivering. Det kan pege i retning af, at en del af de private arbejdsgivere foretrækker mænd, når der skal ansættes personer med løntilskud. 

Andre undersøgelser har vist, at der er stor forskel på effekten af de forskellige typer af aktivering. Der er langt større chancer for at få et fast job gennem et aktivering i en privat virksomhed end gennem andre aktiveringsforløb, fx uddannelsesaktivering. Alligevel er der altså en forskel i kønnenes brug af aktiveringstyper.  

Kønsopdeling på arbejdsmarkedet

Undersøgelsen fastslår også, at situationen på arbejdsmarkedet grundlæggende er forskellig for mænd og kvinder. Der er færre kvinder end mænd på arbejdsmarkedet, og kvinder har højere ledighed end mænd. Kvinder har flere sygedagpengeperioder og der er flest af dem blandt fleksjobbere og førtidspensionister. Især er der på de mandsdominerede dele af arbejdsmarkedet som fx i byggebranchen flere arbejdsløse kvinder end mænd. Omvendt har kvinder ofte en lavere ledighed end mænd på de kvindedominerede arbejdsområder.  

Mænd som Sosu-assistenter

Arbejdsmarkedet er altså meget kønsopdelt, og ifølge rapporten kan der være behov for at gøre noget for at bløde grænserne op.

Afsnitsleder Susanne Olesen fra Jobcenter Odense nikker genkendende til billedet af ligebehandlingen af mænd og kvinder, men kender også til indsatser, der skal bryde med de traditionelle forestillinger om mandejob og kvindejob:  

”Der er så absolut også fokus på ligestillingsaspektet i jobcenterets daglige arbejde og tiltag bl.a. i kraft af ligestillingskonsulent, der er knyttet til jobcenteret,” siger hun. ”Det slår igennem i flere af jobcenterets projekttiltag. Fx afholdes der temaeftermiddage, hvor social- og sundhedsområdet præsenteres for ledige mænd mhp. at omskole dem til dette ellers kvindedominerede område. Tilsvarende har vi et projekt med at få unge mødre på kontanthjælp i gang og i job efter fødslen.”  

Andre tiltag kan handle om at undgå uforholdsmæssig stor arbejdsløshed for kvinder og mænd, der bryder de traditionelle kønsgrænser på arbejdsmarkedet. Ligeledes er der fortsat en stor opgave forbundet med at gøre op med traditionelle forventninger om, hvad kvinder og mænd er gode til på såvel arbejdspladsen som i familien. I Odense arbejder man som nævnt allerede med at rykke ved de traditionelle kønsopdelinger, og et fokus på at få flere kvinder ud i privat løntilskudsaktivering kan meget vel komme til at indgå i en kommende aktiveringsstrategi, fortæller Susanne Olesen. 

Fakta

publikation Evaluering af jobcentrenes ligestillingsindsats
Forfattere Lise Sand Ellerbæk, Brian Krogh Graversen
Emner Arbejdsmarkedet, Førtidspension, Fleksjob, Ligestilling
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk