Artikler

Er der muligheder på arbejdsmarkedet for flygtninge?

Del

Det kan være svært at få foden ind på arbejdsmarkedet, hvis man af forskellige årsager ikke kan leve op til arbejdsmarkedets krav. Det kan være nedsat arbejdsevne pga. funktionsnedsættelser – altså forskellige fysiske eller psykiske handicaps. Det kan være sproglige barrierer, fordi man ikke mestrer dansk på tilstrækkeligt højt niveau. Eller det kan være sociale udfordringer, som at man har så lidt erfaring med at have et job, at man aldrig har lært at møde til tiden eller at man har et problem med alkohol.

Men selvom man har forskellige udfordringer, så findes der i dag en lang række muligheder for at få støttede jobs (fleksjob, løntilskud, praktikantstillinger mv), som i sig selv kan være meningsfyldt eller som kan vise sig at være vejen frem til varig beskæftigelse. Og indenfor dette felt er der nogle vigtige budskaber fra forskningens verden (blandt andet fra diverse SFI’s rapporter), der er aktuelle lige nu, hvor flygtninges integration på arbejdsmarkedet bliver diskuteret flittigt. Ikke mindst set i lyset af LO-DA’s nye forslag om en integrationsgrunduddannelse.

Det væsentligste budskab er, at virksomhederne faktisk er parate til det: Der er et potentiale hos virksomhederne, når det gælder om at ansætte flere i støttet beskæftigelse. Vores nyeste rapport om virksomhedernes sociale engagement viser, at godt 20 procent af de virksomheder, der ikke har medarbejdere med nedsat arbejdsevne ansat, vurderer, at det både er praktisk og økonomisk muligt at have personer med nedsat arbejdsevne ansat.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Samme undersøgelse viser, at økonomisk støtte fra det offentlige fremmer ansættelse af personer, der ikke kan leve fuldt op til kravene for at være ansat i en almindelig stilling – og tilskud baner i øvrigt også vejen for at hyre personer, der er ramt af længerevarende ledighed. Fx vurderer tre fjerdedele af de virksomheder, der har ansat en eller flere personer med nedsat arbejdsevne, at den økonomiske støtte fra det offentlige har fremmet ansættelsen af disse personer. Lige så mange vurderer, at forudsat at det ikke koster ekstra – altså giver øgede omkostninger for virksomheden, så spiller et ønske om at bidrage til samfundet en rolle for, at man som arbejdsgiver går ud og hyre en medarbejder, der har nedsat arbejdsevne. Mindst lige så interessant er det, at omkring halvdelen af virksomhederne mener, at ønsket om at bidrage til samfundet har betydning i sig selv – selvom det koster ekstra økonomisk eller er forbundet med andre mere indirekte omkostninger

Kun ca. hver tiende virksomhed, som ikke har ansat medarbejdere med nedsat arbejdsevne, siger, at det skyldes for dårlig økonomisk støtte. Til gengæld fortæller mange, at det kræver for mange særlige hensyn at ansætte personer med nedsat arbejdsevne, samt at de er nervøse for, om vedkommende kan fungere på arbejdspladsen.

Men alt i alt er der altså set fra virksomhederne plads til flere i støttede jobs. Men hvad siger medarbejderne? Det har SFI også spurgt om i en tidligere rapport: Og knap to tredjedele af lønmodtagerne er positivt stemt over for ansættelser af personer udefra med nedsat arbejdsevne og overfor, at arbejdspladsen tager særlige hensyn til personer med fx langvarigt sygefravær.

Så langt så godt: Umiddelbart er der altså gode muligheder for at bruge de eksisterende redskaber og tilskud for at få fx flygtninge ind på en arbejdsplads. Men vores undersøgelser viser dog også, at sproget er en afgørende, når det gælder om at få ikke-danskere placeret i den slags job: Der er nemlig større skepsis blandt lønmodtagere overfor personer med mangelfulde danskkundskaber end personer med nedsat arbejdsevne – hver fjerde er negativ overfor dårligt dansk, mens under hver tiende er skeptisk overfor at der bliver hyret kollegaer med nedsat arbejdsevne.

Flygtninges udfordringer er indlysende: De har ofte meget få uddannelsesmæssige kvalifikationer, og dem som medbringer uddannelse fra hjemlandet har svært ved at bruge den på det danske arbejdsmarked. De har uden tvivl et dårligt dansk sprog, hvilket påvirker deres muligheder for at indgå i en arbejdsmæssig sammenhæng i Danmark, og de kan have andre ting med i bagagen, som resulterer i nedsat arbejdsevne – som traumatiserende krigsoplevelser, fysiske handicaps mv.

Der kan være flere årsager til denne skepsis overfor personer med manglende danskkundskaber: For det første anses gode danskkundskaber måske som en meget vigtig og grundlæggende færdighed, som er nødvendig for at kunne ud føre mange typer af job. For det andet er sociale kontakter og relationer på jobbet vigtige for nogle lønmodtagere og disse besværliggøres, hvis man har kollegaer med mangelfulde danskkundskaber. For det tredje kan manglende accept af forskelligheder, såsom at nogle personer taler med en fremmedartet accent måske også spille ind. Men set i lyset af den aktuelle situation er det vigtig at huske, at for mange af personerne med mangelfulde danskkundskaber, vil danskkundskaberne kunne forbedres, fx ved en kombination af dansk undervisning og arbejde. Og vores analyser viser, at når lønmodtagerne får konkrete erfaringer med at arbejde sammen med personer fra en bestemt udsat gruppe, er de også mere positivt stemt over for i fremtiden at få kollegaer fra denne gruppe.

(Artiklen blev bragt som en analyse i Politiken den 11. april 2016 under overskriften "Jobklar. Flygtninge har gode kort på hånden")

Fakta

publikation Virksomheders sociale engagement: Årbog 2015
Forfattere Vibeke Jakobsen, Mona Larsen, Søren Jensen
Emner Arbejdsmarkedet, Integration, Velfærdssamfundet, Beskæftigelse, Etniske minoriteter, Fleksjob, Inklusion, Indvandrere, Ledighed, Virksomheder, Virksomheder
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked
Kontaktperson

Vibeke Jakobsen

Seniorforsker
DIREKTE 33 48 09 09 E-MAIL vij@sfi.dk

Søg på sfi.dk