Artikler

Et nydelsesfuldt 'time out'

Del

De unges druk afspejler nutidens forbrugermentalitet, hvor nydelse er i centrum. Hvis man er impulsiv og lever i nuet, drikker man typisk mere. Det viser ny forskning fra SFI.

Tør du risikere noget for at have det sjovt? Handler du impulsivt uden at tænke på i morgen? Lytter du til hjertet frem for hovedet? I så fald er det sandsynligt, at du også drikker mere end dine klassekammerater. Det viser en ny undersøgelse fra SFI.  

”Der er en stærk sammenhæng mellem de unges værdiorientering og deres rusmiddelforbrug. Det, vi kalder ’nutidig hedonisme’, handler om at være orienteret mod nuet og opsøge nydelse,” forklarer SFI-forsker Jeanette Østergaard, som er i gang med flere forskningsprojekter om unge og alkohol.

Vi lever for oplevelserne

Her-og-nu-indstillingen til livet hænger sammen med det forbrugssamfund, vi lever i. I forbrugssamfundet er de basale behov opfyldt. Derfor forbruger man ikke for at overleve, men for at opleve, vurderer Jeanette Østergaard: ”I forbrugssamfundet kan vi opsøge nydelse uden skyld, nydelsen er nærmest opfattet som en ret,” siger hun.

Efter en lang og travl uge med skole, lektier og fritidsarbejde virker fredagens fest som et tiltrængt afbræk, hvor de unge kan slappe af og have det sjovt uden at tænke på i morgen.

Disciplineret druk

Selvom festerne er de unges ”time out”, er der ikke nødvendigvis en modsætning mellem festlighederne og det at være disciplineret og komme op i skole om morgenen. Når de unge begynder at drikke, er det en kontrolleret form for nydelse. Den er afgrænset i tid og rum.

”Man kan forstå det ved, at festerne er et sted, hvor de unge lærer de såkaldte kontrollerede nydelsesøjeblikke,” forklarer Jeanette Østergaard.

Voksenfri zone

For de 15-årige er det typisk privatfester, som udgør rummet for nydelse. Over halvdelen (53 %) af undersøgelsens unge går til privatfest mindst 1-2 gange om måneden. Privatfesterne foregår som oftest i forældrenes dagligstue.

”Alkoholen er med til at forvandle de voksnes stue til de unges eget rum,” fortæller Jeanette Østergaard.

Til lyden af høj musik og med en drink i begge hænder kan de unge for første gang være fri for de voksnes regler. Til privatfester opdager den unge hvor mange øl og lakridsshots, der skal indenbords, før det vælter op igen. Men også selve nydelsen og det at kunne eksperimentere med sin berusede personlighed er vigtigt for de unge, forklarer forskeren.

Mange fester, flere venner Undersøgelsen viser samtidig, at vennerne har en betydning: ”Når vi spørger ind til de unges rusmiddelforbrug, finder vi også ud af, at det sociale spiller en stor rolle. Hvor mange venner man har, og hvor ofte man er sammen med dem, er afgørende for den unges forbrug af rusmidler,” fortæller Jeannette Østergaard. ”De unges alkoholbrug er socialt forankret i de unges netværk,” konkluderer hun.  

Ved at feste og drikke viser man sin forpligtigelse over for vennerne. Når man fester, udvider man samtidig sit sociale netværk - især med nye venner af modsatte køn. Festerne fungerer som eksklusive og intense oplevelser, som de indviede har tilfælles.

”På den ene side er der den konkrete værdiorientering om, at man ønsker at leve i nuet og løbe en risiko og opsøge det med at have det sjovt. Men på den anden side gør man det ikke alene, man gør det sammen med sine venner. Og vennerne er også med til at præge den her værdiorientering. Der er et fælles mål om at leve i nuet,” pointerer Jeanette Østergaard. 

SFI’s Børneforløbsundersøgelse

Jeanette Østergaard har i samarbejde med Luna K. Andersen kigget på unges brug af rusmidler. Undersøgelsen er en del af SFI’s Børneforløbsundersøgelse (BFU). Her har man fulgt 6.000 danske børn siden deres fødsel i 1995. Den seneste rapport gør status på de 15-åriges hverdagsliv og udfordringer.

Fakta

publikation 15-åriges hverdagsliv og udfordringer
Forfattere Mai Heide Ottosen
Emner Børn og unge, Skole og uddannelse
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk